Jyllands-Posten har de seneste dage afdækket, hvordan test af børnehavebørn er blevet voldsomt udbredt. Men det er en ikke en god udvikling, fortæller Dion Sommer, der er professor i udviklingspsykologi.

I forbindelse med et bogprojekt, der bliver udgivet til efteråret, har Dion Sommer gennemgået 400 forskningsprojekter om netop førskoletest. Han fortæller, at der internationalt er en akademisk kamp mellem tidligt skolefokus og et mere helhedsorienteret syn på børnene. Det første syn på børn kalder Dion Sommer for "byggeklodsmodellen".

"Ifølge byggeklodsmodellen er der ikke kvalitativ forskel på, hvordan små børn og skolebørn lærer. De små kan bare mindre. Hvis man lærer dem at skrive lidt som 3-årige, så kan de endnu mere, når de kommer i skole, og de kan så endnu mere, når de kommer til gymnasiet. Problemet er bare, at sådan lærer børn ikke. Det er bare en ideologi-model", forklarer Dion Sommer til folkeskolen.dk og understreger, at hans kritik ikke er ideologisk betinget, men bygger undersøgelse af forskning på området.

I USA har man både mange daginstitutioner, der har målstyret fokus på faglige evner, og mange, der har fokus på det hele barn. Derfor er der ifølge Dion Sommer en guldgrube af forskning på området. Og netop den forskning har han brugt de sidste måneder på at sætte sig ind i.

"Hvis man starter didaktisk målstyret med instruktionspædagogik, fører det ikke til senere gevinst i skolen. Selv i hardcore fag som matematik, sprogforståelse og naturforståelse klarer de sig markant dårligere end børn der har været i daginstitutioner, hvor det er det hele barn og fokus på leg, der er udgangspunktet. Hvis det er legende læring og børns perspektiver, der er i centrum, kommer der markant bedre resultater. De har bedre social adfærd, selvkontrol og der bedre i test af matematik, sprog og naturforståelse. Selv i de nationale test, som de har i USA, klarer de sig bedre", siger Dion Sommer.

"Det er dybt ironisk at den type tidlig indsats, som man tror fører til bedre resultater, fører til det modsatte", siger Dion Sommer. Hans undersøgelser bliver en del af bogen "Læring, dannelse, udvikling", der udkommer til efteråret.

Skolerne skal styres efter elevernes præstationer i de nationale test

Brug for fælles sprog I dagens udgave af Jyllands-Posten kommenterer rektor på professionshøjskolen Metrolpol, Stefan Hermann, på udbredelsen af test, som han være et positivt pædagogisk redskab.

"Det er vigtigt at se, om de har en progression, der er normal, som som i et klart fagsprog kan deles med kollegaer og personale. Vi har nogle ideer om, hvor det er vi gerne vil have børnene til at udvikle sig hen. Og vi vil gerne se, hvordan det går dem i forhold til de forløb, de er en del af. Derfor skal man tage tegn af børns læring", siger Stefan Hermann til folkeskolen. Han medgiver, at netop denne undersøgelse af børnenes udvikling er en del af det at være professionel pædagog

"Jeg tænker et test-redskab som professionens eget test-redskab. I min forståelse af testredskabet er vi ude i meget bred forståelse af test. Det handler om professionens evne til at observere og følge op med et rimeligt systematisk redskab", siger Stefan Hermann.

Lovforslag: Sådan skal folkeskolen resultatstyres

Professionen skal gå foran Stefan Hermann understreger, at han er inde og kommentere helt generelt på test i børnehaven.

"Hvis vi skal undgå alle de hittepåsomme ting eller meget standardiserede og stive redskaber, så skal professionen udvikle sit greb om den her type redskaber og udvikle dem", siger Stefan Hermann, der ser en vis parallel til mellem diskussionen om test i børnehavealderen og debatten op til indførelse af nationale test i folkeskolen.

"Der er en pudsig sammenhæng mellem - at præge udviklingen, reagere på udviklingen og gå foran udviklingen - og de politiske administrative svar på udviklingen. Derfor siger jeg, at man altid som professionel skal gå offensivt til udviklingen med et stærkt kritisk perspektiv. Ikke et perspektiv, der er afvisende eller lovprisende, men er kritisk", siger Stefan Hermann.