Luder, svin, kraftidiot …

Bid, slag, spyt, krads, skub og ting, der ryger gennem luften med en lærer som mål.

Hver måned gennemgår arbejdsmiljørepræsentant Peter Witt Jensen og ledelsen på Åmoseskolen en stak indberetninger fra lærere og pædagoger for at blive klogere på, hvordan de undgår konflikter med eleverne.

»Hvis det går galt med en bestemt elev, hver gang vi går hjem fra svømning, spørger vi, hvad det kan skyldes. Det kan også være en elev, som reagerer på, at en kvindelig medarbejder har tørklæde på. Vi lærer af indberetningerne, fordi de tvinger os til at tænke over, hvad der er sket«, siger Peter Witt Jensen, der selv er lærer i afdelingen for elever med ADHD.

En undersøgelse fra 2012 viser, at 57 procent af lærerne på specialskoler hvert år bliver udsat for trusler og vold af eleverne. På Åmoseskolen bunder en del episoder i, at eleverne har et højt stressniveau, fordi de ikke altid forstår den verden, de lever i. Samtidig formår de ikke at sætte ord på deres frustrationer.

Truende tilråb og nedværdigelser fylder på specialskolerne

»Vi kan ikke altid sige, hvad der udløser volden, men måske har eleven haft en dårlig oplevelse i bussen på vej herhen. Jeg sad sammen med en dreng, som slog mig, fordi en kollega sagde 'gaffel' ude i køkkenet. Af en eller anden grund var det ubehageligt for ham at høre det ord den dag«, fortæller Mette Sommer, der underviser elever i autismespektret.

Lærerne kan også komme til at sætte overliggeren for højt, fordi eleverne taler væsentligt bedre, end de forstår.

»Det kan smutte for os, at en elev på 14 år kun forstår som en syvårig, når vi taler med ham. Det kan også være fagligt, at vi rammer forkert. Nogle gange hjælper det at sætte det faglige niveau ned, men hvis jeg er på vej i konflikt, er jeg ikke bleg for helt at droppe mit krav. Det er, når et barn er i vanskeligheder, at det truer eller kradser«, siger Peter Witt Jensen.

Hænder på håndvasken

Lærerne stræber efter, at eleverne udvikler sig, men der er ikke langt fra nærmeste udviklingszone til en voldelig reaktion, pointerer tillidsrepræsentant Kim Overgaard, der også underviser elever med autisme.

»Balancen er hårfin. Kravene må ikke være for store, men hvis eleven hele tiden er på sikker grund, sker der ingen udvikling. Vores elever har ikke drive til at udvikle sig indefra, så den intuitive læring er minimal. Vi skal hele tiden motivere dem til at gå videre, men vi skal samtidig være bevidste om, at det, der synes enkelt for os, kræver store mentale resurser af dem«, siger han.

Nogle elever er meget motiverede, understreger Peter Witt Jensen.

»Der er mange søde børn, som vi aldrig har bøvl med, og som er glade for at gå i skole, men de har brug for struktur og sikkerhed. Det er også tvingende nødvendigt, at vi arbejder anerkendende. De fleste børn gør deres bedste, og vi skal arbejde med det, de er gode til«.

Strukturen kan bestå i en fast arbejdsplads ved vinduet eller ind mod væggen, alt efter hvad der er bedst for den enkelte. Et skema på opslagstavlen gør det klart for eleven, hvad han skal lave, og en signalfarve eller et ikon kan guide ham væk fra at være voldelig.

»Vi havde en elev, som ofte slog os på badeværelset, indtil vi fandt på at klistre et par hænder på håndvasken. Så vidste han, hvor hans hænder skulle være«, siger Mette Sommer.

Signal med fingrene

Det er grimt at blive slået, sparket eller spyttet på. Mette Sommer har mere end en gang siddet grådkvalt på skolens kontor og talt med ledelsen om sine frustrationer. Alligevel betragter de tre lærere trusler og vold som et vilkår, når man underviser elever med vidtgående behov.

»Det er en illusion at tro, at man kan fjerne volden, men vi stræber efter at minimere den. Vi skal forstå, at eleverne ikke er uopdragne. Vi har også uuddannet personale på skolen, som af gode grunde ikke ved så meget om elevgruppen. De kan lettere falde i og tro, at de er dårligt opdraget. Uddannelse er en væsentlig forudsætning for at undgå trusler og vold«, siger Kim Overgaard.

Hele personalet har været på kursus i anerkendende pædagogik, og i et andet forløb fokuserer de på, hvordan de nedtrapper konflikter, for eksempel ved at trække sig væk fra en aggressiv elev frem for at provokere ham yderligere ved at gå tæt på.

Mette Sommer slår oversiden af sine fingre op mod undersiden af sin hage for at illustrere, hvordan hun kan signalere til en kollega, at hun har brug for, at han tager over, fordi en konflikt er ved at tage magten fra hende. På samme måde kan kollegaen bruge håndtegnet til at spørge, om hun vil have hjælp. Hun kan så nikke eller ryste på hovedet.

»I begyndelsen følte jeg det som et nederlag, hvis jeg skulle bede en kollega om at tage over, men det kan være nok til at få eleven til at falde til ro, at der kommer en anden voksen til, som eleven kender. Samtidig slipper jeg for, at følelserne løber af med mig«, siger Mette Sommer.

»Jeg finder dine børn og slår dem ihjel«

Der går fem-seks elever i klasserne på Åmoseskolen. Enten er der to lærere på i timerne, eller også er læreren sammen med en pædagog eller en medhjælper.

»Det er vigtigt at have én at sparre med: Så du det samme som mig? Hvad kan vi gøre, så det ikke sker igen? Det er dejligt at vende den slags spørgsmål, så de ikke fylder, når man kommer hjem. Vi er dybt afhængige af hinanden«, konstaterer Mette Sommer.

Positive oplevelser fylder mest

Trods risikoen for at blive skubbet, slået og sparket er de tre lærere glade for deres job. Det skyldes, at de positive oplevelser fylder langt mere end de negative.

»Som lærer handler det om at gøre sig selv overflødig. Det er meget bogstaveligt her, fordi mange af børnene ikke får viden ad andre kanaler end igennem vores undervisning. Vi kan for eksempel lære dem at læse på et funktionelt niveau, så de kan orientere sig i et indkøbscenter og andre offentlige steder«, siger Kim Overgaard.

Mette Sommer kalder sit job spændende.

»Hvis en elev er vild med brandbiler, hjælper det måske at klistre brandbiler på de sider, han skal læse. Det er hele tiden et detektivarbejde at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte elev, og samtidig sørge for, at han arbejder med brandbiler på en måde, så han rykker sig fagligt«, siger Mette Sommer.