For langt det fleste er det en selvfølge, at to plus to er fire, men for en mindre gruppe af befolkningen giver udsagnet ingen mening. Mennesker med talblindhed - dyskalkuli - mangler den grundlæggende evne til at forstå tal og mængder, og det kan være et stort handicap i hverdagen, fordi det gør det svært at læse adresser og telefonnumre for slet ikke at tale om at kæmpe sig igennem en matematiktime i skolen.

Far til talblind pige efterlyser viden om dyskalkuli

Reform lægger op til national indsats overfor ord- og talblindhed

Talblindhed er en reel diagnose

Det er svært for lærere og skoler at identificere og hjælpe de elever, der eventuelt har dyskalkuli, uden at kende til, hvad dyskalkuli indebærer. Undervisningsministeriet vil derfor udvikle en test til skolebørn og udarbejde elektroniske vejledninger med eksempler på, hvordan relevant vidensbaseret undervisning kan indgå i almenundervisningen for elever med dyskalkuli gennem hele skoleforløbet.

Matematiklærere: Hast ikke talblindhedstest igennem

I den forbindelse har ministeriet bedt Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI om at kortlægge den eksisterende viden om talblindhed. Rapporten er netop udkommet og giver en oversigt over viden om talblindhed i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien.

SFI skal kortlægge talblindhed

Forskerne slår fast, at det - på trods af stor faglig uenighed - giver mening at tale om talblindhed som en reel diagnose.

"Ud fra vores undersøgelse finder vi det helt rimeligt at tale om talblindhed som en diagnose på linje med ordblindhed. Det er en elementær færdighed, som mangler hos de her mennesker, nemlig at kunne læse og forstå tal og mængder", siger seniorforsker Steen Bengtsson.

Dyskalkuli bunder i en neurologisk funktionsnedsættelse

Nogle elementære evner til talforståelse og opfattelse af mængder kan ses hos spædbørn allerede en uge efter fødslen. Det peger i retning af, at dyskalkuli, forstået som evnen til at abstrahere antal, er medfødt.

Det vil sige, at der findes en intuitiv talfornemmelse, som kan mangle hos enkelte mennesker, og som kan gøre det specielt vanskeligt for disse mennesker at forstå selv simple forhold, der har med tal og mængder at gøre. Det styrker troen på fænomenet dyskalkuli ganske meget, at neurologerne kan udpege et område i hjernen, som beskæftiger sig med forståelsen af tal og mængder.

Pris til Dyscalculator til talblinde

"Talblindhed forekommer i mange forskellige grader og har ikke nødvendigvis noget med matematisk forståelse at gøre. Nogle talblinde kan for eksempel klare differentialregning på gymnasieniveau, fordi der her ikke indgår så mange tal", forklarer Steen Bengtson.

En arvelig faktor i talblindhed

Forskningen kan ikke sige, hvad der gør det omtalte område af hjernen i stand til at bearbejde tal og mængder, eller hvordan denne evne udvikler sig over tid.

Ta1b1inde e1ever b1iver overset

"Man ved heller ikke, hvad der bevirker, at evnen undertiden mangler. Men da der er en arvelig faktor i dyskalkuli, er der mulighed for, at forskningen på sigt kan finde frem til et eller flere gener, som har en betydning i forhold til dyskalkuli. På den anden side tyder forskningen på, at arvemassen alene ikke er afgørende for eksempel i tilfælde, hvor kun den ene af to enæggede tvillinger har dyskalkuli", fortæller SFI-forskerne i rapporten.

Forskerne foreslår en samlende definition

Et af de store problemer i arbejdet med talblindhed er, at der ikke findes en samlende definition. På baggrund af kortlægningen af den eksisterende forskning og viden foreslår SFI's forskere en definition, som kan danne fælles referencepunkt for arbejdet med talblindhed (se faktaboks).

Forskerne har også kortlagt de eksisterende test, indsatser og støtteformer for talblinde. På den måde giver rapporten et grundlag for et mere struktureret arbejde med at hjælpe mennesker, som kæmper med talblindhed.

Alle sanser skal integreres i støtteindsatsen

I litteraturen er der gennemgående konsensus om, at alle sanser skal integreres i støtteindsatsen for børn, der har regnevanskeligheder. Især bliver visuelle, fysiske og verbale aktiviteter fremhævet.

Gerntagelser og anerkendelse hjælper matematiksvage elever

"I den forbindelse er det en gennemgående anbefaling i litteraturen, at matematik bliver integreret i børnenes lege og hverdagssituationer på en måde, så det giver mening for børnene. Børn kan allerede i førskolealderen lære strategier og særlige teknikker til at håndtere tal og dermed lære strategier til at leve med dyskalkuli. Flere eksperter fremhæver, at god og inkluderende matematikundervisning stimulerer og aktiverer flere sanser for eksempel ved brug af ord og billeder, fysisk aktivitet, hverdagssituationer og lege", hedder det i rapporten. 

Eksperter anbefaler først diagnosticering omkring 4. klassetrin

Der findes ikke grundige evalueringer af de forskellige støtteformer og materialer, så det er ikke muligt at vurdere, hvad der virker, og hvad der ikke virker i forhold til dyskalkulikere. Men SFI-forskerne har funder frem til en række konsensuspunkter i forhold til, hvornår det giver mening at igangsætte en indsats, og hvordan indsatsen kan formes:

• Tidlig indsats (forebyggende og observerende) kan igangsættes omkring to-års-alderen. En specifik dyskalkuli-indsats kan igangsættes efter diagnosticering. Eksperter anbefaler først diagnosticering omkring 4. klassetrin.

• Matematik integreres i barnets lege og hverdagsaktiviteter, hvor flere sanser bliver inddraget.

• Undervisningsformen omfatter alle tre niveauer: klasse-, gruppe- og individniveau.

• Barnet lærer at bruge hjælperedskaber, såsom lommeregnere, og kan selvtræne via digitale læringsmidler.

Eksperter vurderer, at mellem en og seks procent af befolkningen har dyskaluli i en eller anden grad. Estimatet varierer afhængigt af, hvordan dyskalkuli defineres.

Læs rapporten via linket til højre.