"Jeg er enig i, at forløbet, hvor at jeg ringer til Anker Boye og indkalder til et nyt møde, ikke har været elegant. Fair nok, men skal vi nu ikke koncentrere os om at finde en løsning på problemet”, siger børne- og ungerådmand i Odense Brian Dybro (SF).

Odense: Tilbagerulning af skolebesparelser møder modstand

De vedtog massive besparelser på skoleområdet i september, men nu kan borgmester Anker Boye og børne- og ungerådmand Brian Dybro i Odense ikke leve med konsekvenserne. I går var budgetforligets parter indkaldt til et møde om en tilbagerulning af besparelserne på 41,5 millioner. Men ingenting blev besluttet – og de borgerliges tillid til Brian Dybro og hans forvaltning er væk.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Lærernes undervisningstimetal øges med 1 time og 4 minutter ugentlig. Alle fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag i 0.-3. klasse konverteres til understøttende undervisning. Puljen til differentieret undervisning reduceres. 34 procent af den understøttende undervisning holddeles. Pædagoger varetager 70 procent, lærere 30 procent af den understøttende undervisning".

Sådan lyder Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltnings forslag til, hvordan man sparer de 41,5 millioner kroner, som budgetforliget indebærer, og som vil betyde nedlæggelse af 80 lærerstillinger. Men børne- og ungerådmand Brian Dybro (SF) vil ikke acceptere sin egen forvaltnings forslag: "Det er uspiseligt for mig. Det er uacceptabelt. Det vil jeg ikke være med til", siger han og derfor holdt han og borgmester Anker Boye (S) i går møde med budgetforligets parter fra tidlig morgen til hen under midnat.   

Boye og Dybro fortryder i sidste øjeblik skolebesparelser

Ingen tillid til Dybro "Vi mangler 41,5 millionner, men da skoleåret ikke følger budgetåret, så er det økonomiske problem i 2014 17,3 millioner. Vi har imidlertid indgået et budgetforlig for 2014, så det, vi foreslog, var, at vi lavede et tillæg til budgetaftalen, hvor vi tager 17,3 millioner fra kassen. Så har vi løst problemet i 2014", siger Brian Dybro - og er samtidig klar over, at det ikke er godt nok. 

"Vi har selvfølgelig kun løst problemet for halvdelen af skoleåret 2014/2015. Men så ville vi have en tekst, hvor der står, at vi forpligter os til ved budgetforhandlingerne til næste år at finde de resterende penge", forklarer han folkeskolen.dk. Men over for Fyens Stiftstidende gør de borgelige byrådsmedlemmer det klart, at de har mistet tilliden til Brian Dybro og Børn- og Ungeforvaltningen. De forlanger derfor, at økonomiudvalget hver måned modtager en rapport om, hvordan økonomien i Børn- og Ungeforvaltningen ser ud. Og det har Brian Dybro det fint med. 

"Der er to ting i det. Nogle borgerlige har udtrykt mistillid til mig, men det tager jeg stille og roligt. Der er nok noget valgkamp i det. Den anden del handler om, at der er enorm stor opmærksomhed på børne- og ungeområdet og det er jo dejligt og glædeligt", siger han og fortsætter:

"Vi har valgt at imødekomme den kritik, der har været fra de borgerlige, og det gør vi ved at lave nogle månedlige afrapporteringer til økonomiudvalget om økonomien på børne- og ungeområdet. Det synes jeg kun er positivt, så sikrer vi, at alle har indblik i den økonomiske situation på børne- og ungeområdet. Det tror jeg også, at man kan skrive under på ude på skolerne. Man føler sig presset."

Lærerformand roser, at politikerne endelig tager sig sammen

Indrømmet: Forløbet har ikke været elegant Man kunne tro, det ville have været en fordel for Brian Dybro at have kendt de konkrete konsekvenser af besparelserne  på et tidligere tidspunkt, så han ikke først nu, efter at budgetforliget er indgået, skal argumentere for flere penge til skoleområdet. Men han vil ikke kritisere forvaltningen for først at komme med beregningerne nu. De har fulgt en tids- og procesplan, der har været fremlagt og præsenteret for både udvalg og byråd, siger han.   "Men jeg er enig i, at forløbet, hvor jeg ringer til Anker Boye og indkalder til et nyt møde, ikke har været elegant. Fair nok, men skal vi nu ikke koncentrere os om at finde en løsning på problemet".

Rådmand kan ikke besvare spørgsmål om reformfinansiering

I morgen kl. 11 genoptages forhandlingerne med forligsparterne.