Gode råd om den nye virkelighed til DLF’s medlemmer
”Målet er en skoledag, der både giver bedre kvalitet for eleverne og samtidig en ordentlig arbejdssituation for lærerne”. Sådan lyder det i en af de tre pjecer, som Danmarks Lærerforening netop har mailet til sine medlemmer. Pjecerne gennemgår de store ændringer, som skal ske i folkeskolen fra august 2014, når to nye love – lov 409 og folkeskolereformen – træder i kraft.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
DLF understreger, at Folketinget endnu ikke har vedtaget reformens ændringer i folkeskoleloven. ´
"Der er derfor stadig usikkerhed om en del af de endelige formuleringer, men da flere skoler/kommuner allerede er begyndt på drøftelserne om, hvordan reformen kan implementeres, er her en orientering om de væsentligste ændringer og de overvejelser, som det kan give anledning til på skolerne. Politikerne har valgt, at lærerne gennem en generel øget undervisningsforpligtelse skal finansiere den længere skoledag. Det giver i sig selv anledning til overvejelser om, hvordan skoledagen kan indrettes, så du får en rimelig arbejdssituation, og så kvaliteten i undervisningen ikke sænkes unødigt", hedder det i pjecen om folkeskolereformen.
Før DLF-kongres: Tillidsrepræsentanterne må ikke stå alene
Lov 409 er til gengæld vedtaget. Da et markant flertal i Folketinget greb ind i lockouten i april skete det med en lov, som ophæver de aftaler, der hidtil har været om lærernes arbejdstid mellem DLF og KL og mellem lærerkredse og kommuner. Der kan indgås nye aftaler, som det er sket i Aarhus, men både KL og regeringen fraråder det, og derfor er der en reel risiko for, at mange læreres arbejdstid fra næste skoleår er reguleret udelukkende af lov 409.
Aarhus-lærere får arbejdstidsaftale
"Det er vigtigt, at I, inden næste skoleår træder i kraft, beder skolelederen komme med sin vurdering af, hvordan I kan garantere kvalitet i undervisningen i den nye virkelighed. Det kunne fx være i form af en række positive forventninger og spørgsmål, I sammen formulerer i Faglig Klub", hedder det blandt andet i pjecen om lov 409. "Hvis tiden til arbejdsopgaverne ikke er tilstrækkelig, må I tage en drøftelse i Faglig Klub om, hvordan I kan foreslå løsninger på det problem, som TR kan tage med til skoleledelsen".
»Vi skal kunne agere«
Se link til de tre pjecer til højre.
Læs mere
Reformen - udvalgte temaer
Lov 409 - udvalgte regler
Gode råd om proces frem mod august '14