Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det er vigtigt for mig at understrege, at aftalen her skal ses op mod Lov 409. Alternativet er Lov 409, ikke den nuværende arbejdstidsaftale", understreger konstitueret formand for Aarhus Lærerforening Jesper Skorstengaard. "Og så mener jeg, at vi har skabt en bedre aftale, der giver lærerne en bedre sikring af deres arbejdsliv og arbejdsmiljø, end de ville have fået med Lov 409".
Med aftalen sikres læreren et overblik over, hvornår de skal møde på arbejde. Skolelederen forpligtes til at fastlægge hver enkelt lærers arbejdstid i et mødeskema, hvor undervisningstimer, understøttende undervisning, teamsamarbejde, samarbejde med andre grupper og forberedelse er lagt ind.
DLF om Aarhusaftalen: et gennembrud
De 215 timer årligt per lærer, der ikke er skemalagt, er altså ikke beregnet til at rette store bunker stile eller forberede undervisningsforløb.
"De er til de dag-til-dagopgaver, der opstår - det forefaldende. Det kan være et par opgaver, man skal rette fra en elev, der har været syg, eller en forældrehenvendelse. Men det er skolelederens ansvar, at der er tid til at forberede undervisningen i skemaet", understreger Jesper Skorstengaard.
Med lovindgrebet efter forårets lockout blev alle lokale arbejdstidsaftaler opsagt, og selvom det ikke er i strid med loven at indgå nye, var meldingen fra KL klar - kommunerne skulle ikke indgå nye arbejdstidsaftaler. Men Aarhus' rådmand for børn og unge Kristian Würtz, Socialdemokratiet, meldte hurtigt ud, at han var klar til at prøve at finde frem til en ny ramme for det samarbejde med det mål at få en ny aftale. Parterne har talt sammen siden maj.
Aarhus Kommune ønsker aftale om lærernes arbejdstid
"For mig er aftalen også udtryk for, at vi har genetableret samarbejdsånden i erkendelse af, at man kun kan udvikle skolen i fællesskab - især med de reformer, vi nu skal implementere", siger Jesper Skorstengaard. "Det er jo ikke Camp David, men det er udtryk for, at vi nødt til at lægge stridsøksen - vi har lært af Ontario, at man kun kan udvikle skolen, når alle er med".
Afhænger af lønaftale
Parterne har sideløbende forhandlet en lønaftale, og den nye Aarhus-aftale afhænger af, at også lønaftalen falder på plads. I den vil lærerne nemlig foruden det undervisningstillæg, der ligger i den eksisterende overenskomst, få et yderligere tillæg, som medfører, at jo flere undervisningstimer en lærer har, jo mere får han eller hun i lønningsposen.
"Det er klart, at det giver skolelederen et incitament til at fordele undervisningstimerne mellem lærerne".
Det fremgår af aftalen (se link til højre), at målet på sigt er, at den fulde arbejdstid skal ligge på skolen. Den 215 timers buffer, som hver enkelt lærer har, skal evalueres efter to år.
"Det er mit håb, at evalueringen vil vise gode resultater - men hvis den ikke gør det, må vi jo gå tilbage til fuld tilstedeværelse, som det ligger i loven", forklarer Jesper Skorstengaard.
Aftalen gælder også pædagogerne Som i de fleste andre kommuner har man også i Aarhus indgået et budgetforlig, hvoraf det fremgår, at lærerne i gennemsnit skal undervise godt to lektioner mere om ugen. Og samtidig ligger det i folkeskolereformen, at pædagogerne skal spille en større rolle i undervisningen.
KL om Aarhus-aftale: Skal ses i en lokal kontekst
"Vi kan lige så godt anerkende den præmis, at når lærerne skal undervise så meget mere, så er der nogle andre grupper, der må ind og hjælpe os med nogle af de opgaver, vi tidligere har lavet", siger Jesper Skorstengaard og glæder sig over, at det lykkedes at få en fælles Aarhus-aftale for skolepædagogerne, pædagogmedhjælperne og lærerne, som er forhandlet på plads mellem Børn og Unge i Aarhus Kommune, Århus Skolelederforening, BUPL Århus og FOA Århus.
"Aarhus-aftalen er et vigtigt skridt i retning af en ny folkeskole. Vi har det fælles mål at skabe den bedste skole for alle børn, og vi er enige om, at den bedste vej dertil er fælles løsninger. Vi anerkender, at en skolereform ikke bliver gennemført fra den ene dag til den anden, og at det kræver en indsats af alle parter at indrette sig på en ny hverdag. Med Aarhus-aftalen kan vi bedst imødekomme de spørgsmål, den tvivl og de positive udfordringer, som reformen af fremtidens folkeskole vil føre med sig", siger de i en fælles udtalelse.
Kort før aftalen blev indgået, skiftede en af de centrale parter plads ved forhandlingsbordet, da formanden for Århus Lærerforening Søren Aakjær blev ansat som forvaltningschef i børn- og ungeafdelingen i Aarhus Kommune. Så det bliver ham, der bliver personalechef for lærere og pædagoger, når aftalen træder i kraft i august 2014.
"Så nu skal han til at leve op til sine egne ord om vigtigheden af samarbejde", sige Jesper Skorstengaard, der er konstitueret formand.
Aarhus-lærernes formand bliver ny forvaltningschef i kommunen