"Den gode nyhed er, at de yngste har lyst til at smage på ny mad. Det betyder meget i forhold til deres maddannelse. Vi ved for eksempel, at børn skal smage fødevarer, de ikke kan lide, op til ti gange, inden de lærer at acceptere dem", siger postdoc Helene Hausner fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

Masseeksperimentet: Betyder sunde madvaner noget for koncentrationen?

Eleverne, der deltog i Masseeksperimentet, smagte på "mystiske" fødevarer i sjove farver - frysetørrede hindbær, tørret citronverbena og honningristede havregryn. Samtidig svarede de på spørgsmål som "Jeg vil gerne smage på en ret, selv om jeg ikke ved, hvad der er i den" eller "Jeg er bange for at spise noget, jeg ikke har fået før". Forskerne definerer fødevareneofobi som angst for at smage på ukendte fødevarer, hvorimod kræsenhed er uvilje mod at spise noget, man godt kender, men bare ikke kan lide.

"Det kom lidt bag på os, at drenge har mere madmod end piger. Vi blev også overraskede over, at teenagere faktisk er mere nervøse for at smage fremmede ting end de yngste børn. Vi troede, at yngre børn var mest påpasselige med at spise ny og anderledes mad. Det kan tænkes, at teenageres smagsoplevelser er påvirket af hormonforandringer, og det giver anledning til mere forskning på området", siger Helene Hausner.

Det er Dansk Naturvidenskabsfestival, der står for Masseeksperimentet. I år i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling, Forskningscenter Opus, Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Motion betyder mere for børns læring end sund mad

Siden 2007 har der været masseeksperimenter, hvor eleverne hjælper forskerne med at indsamle store mængder af undersøgelsesmateriale. Tidligere eksperimenter har handlet om indeklima, støj i klasseværelset, hudfarve og sol. I år handlede det foruden om smag også om koncentration, mad og motion.

Folkene bag Masseeksperimentet har udviklet undervisningsmateriale om smag og motion. Desuden kan man læse resultaterne af eksperimentet - se link til højre.