Eleverne skal blive så dygtige, som de kan blive. Det er det overordnede mål i det forslag til skolereform, som i øjeblikket er til høring. Danmarks Lærerforening tilslutter sig dette mål i sit høringssvar. Men skal målet nås, kræver det kvalitet i den undervisning, som eleverne får, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

DLF: Læring - hurraord for nul forberedelse

"Det er vores hovedbudskab i høringssvaret: Vi skal have fokus på kvaliteten i den undervisning, som eleverne får - fordi det er det, der afgør, hvor dygtige eleverne bliver", siger Anders Bondo Christensen.

Lovforslaget åbner imidlertid for, at pædagoger kan undervise i hele fag i indskolingen, og det vil gå ud over netop kvaliteten, hvorfor lærerforeningen anbefaler, at det bliver præciseret i lovteksten, at kun lærere kan have ansvaret for undervisningen i hele skoleforløbet.

Reform: Pædagoger kan få ansvaret for undervisningen i de små klasser

"Vi påpeger, at det er helt afgørende, at undervisningen varetages af dygtige lærere. Vi tilslutter os blandt andet målsætningen om, at man har kompetence svarende til linjefag - nu hedder det undervisningskompetence", siger lærerformanden.

"Og så gør vi opmærksom på det paradoks, der er i lovforslaget: At man kan sætte andre, der slet ikke har en læreruddannelse, til at undervise. Det er vigtigt budskab - hvis man vil have de dygtigste elever, så må man også sørge for, at de bliver undervist af de dygtigste lærere".

Hvad er en dygtig elev?

Men hvad dækker begrebet "dygtige elever" så over? Ja, lovforslaget udtrykker dygtigheden i snævre testmål i læsning og matematik, som DLF læser det. Og det er alt for snævert.

"Vi synes, at der er et meget snævert fokus i reformudkastet, hvor det jo er disciplinerne læsning og matematik, man vil måle på, om eleverne bliver dygtigere", siger Anders Bondo Christensen.

"Og vi advarer så imod, at det vil indsnævre det fokus, vi har på elevernes faglighed, til de her meget målbare ting. Det giver faktisk nogle fagligt mindre dygtige elever, viser internationale erfaringer", tilføjer han.

"Det kan godt ske, at de bliver dygtigere til lige de to ting, man måler på, men alt det andet, som vi skal lære eleverne, som både handler om en række andre fag, de skal lære, men som også handler om, at vi skal sørge for, at eleverne bliver demokratiske borgere, kan tage et medansvar for det samfund, de lever i, og tage et medansvar for deres egen tilværelse - det risikerer i den grad at blive lagt i skyggen af de meget snævre mål, man taler om".

Pædagogiske psykologer: Folkeskolereformen kan skade de svage elever

Det er de to vigtigste anbefalinger i høringssvaret fra DLF, siger Anders Bondo Christensen.

"Og de drejer sig begge om, at eleverne skal have den bedst mulige undervisning", tilføjer han.

Bevar klassens fællesskab

Derudover anbefaler Lærerforeningen blandt andet, at den nugældende regel om, at eleverne skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, ikke laves om - så klassens fællesskab også eksisterer efter august 2014, hvor den nye lov efter planen skal træde i kraft.

Og i sammenhæng hermed anbefalerLlærerforeningen, at klasselærerfunktionen ikke erstattes af en kontaktlærerordning, hvor elever på tværs af klasser tilknyttes forskellige lærere og pædagoger.

Endvidere anbefaler Lærerforeningen, at der i loven skal indføres en bestemmelse om, at alle skoler har et forum, hvor det samlede personale og ledelsen kan drøfte skolens udvikling.