De pædagogiske psykologer har set på folkeskolereformen ud fra, om den vil gavne de svage elever og virke fremmende på inklusion, som politikerne håber, at den vil. De er på ingen måde overbevist.

"Vi mener, at vi har en hel del erfaring og teoretisk og forskningsmæssig viden, der tilkendegiver, at der vil skulle helt andre og mere omfattende tiltag til, for at der kan være en realistisk tiltro til, at det foreliggende udkast kan ændre på de forelagte problematikker", lyder det i dag i et høringssvar fra formanden for foreningen Bjarne Nielsen.

Han peger på, at forslaget til reformen ikke bygger på de mere end 100 forskningsrapporter fra forsøgs- og udviklingsarbejder i folkeskolen gennem de seneste 30 år. Samtlige rapporter konkluderer, at det er svært at lave ændringer i folkeskolen, primært fordi man ofte ikke sikrer sig, at man når den enkelte lærer.

"Når man ikke læreren - ja så når man slet ikke eleverne. Ja man kan faktisk gøre det sværere for de svage elever, når man gennemfører strukturændringer, som ikke bliver tilstrækkeligt forstået og accepteret af de enkelte lærere".

DLF: Reformen skal handle om den bedst mulige undervisning

Holddannelse og variation er ikke hvad eleverne har brug for

Helt konkret peger de pædagogiske psykologer på, at en anderledes og mere varieret skoledag og understøttende undervisning, hvor lærere og pædagoger skal arbejde sammen, risikerer at komme til at hænge for lidt sammen for de svage elever.

"Det er ikke efter vores mening muligt at udskille vigtige undervisningsopgaver til andre faggrupper, der ikke har disse kompetencer, fx opgaver i forbindelse med trivsel, alsidig udvikling og ro i klassen. Det hele må hænge sammen".

De undrer sig også over, at man vil have mere holddannelse, når det er stik imod, hvad man forskningsmæssigt ved fungerer for svage elever, som har brug for klare rammer og struktur.

Venstre: Mere frihed til hold, men enhedsskolen bevares

"Der er megen norsk og dansk forskning fra de seneste år, der tydeligt konkluderer, at der er mere problemadfærd i skoler, der betjener sig meget af skiftende grupperinger af eleverne. Det samme gælder stor anvendelse af individualiseret undervisning. Forklaringen er jo ret indlysende, da de elever, der udgør den primære målgruppe for lovforslaget jo netop er elever, der har brug for trygge rammer, stor forudsigelighed, få lærerrelationer, få kammeratrelationer. De har svært ved at klare skift i de vante strukturer, og de skal forberedes grundigt".

Der er ingen nemme smutveje til reel udvikling Pædagogiske psykologers Forening peger på, at man i stedet burde styrke læreruddannelsen i retning af den finske, hvor man skaber tydelig forbindelse mellem teori og praksis, styrke skoleledernes kompetencer og skolernes faglige udviklingsmiljø og kompetenceudvikle alle lærere blandt andet i forhold til inklusion.

"Mærkbar udvikling af folkeskolen til gavn for de svageste elever kræver betydelige investeringer på disse tre områder. Det kan ikke kun overlades til den enkelte skoleleder og den enkelte kommunalbestyrelse. Der er ingen billige og nemme smutveje til holdbar udvikling af folkeskolen, så det bliver betydningsfuldt for de svageste elever i skolen".