Det har været en hård fødsel, men i dag sender regeringen endelig sit forslag til folkeskolereform i høring.

I de senere dage har forligsparterne været i totterne på hinanden, om hvem der egentlig skal have ansvaret for undervisningen i den nye skole: Kun lærerne eller både lærerne og pædagogerne.

Lærerne beholder undervisnings-kompetencen i reformlov

En hurtig gennemlæsning af det netop offentliggjorte lovforslag (se link til højre) viser, at lovforslaget tilsyneladende slår fast, at det suverænt er lærerne, der har ansvaret for undervisningen. Det gælder såvel de almindelige timer som i den understøttende undervisning, som er en ny opfindelse.

Læreren har undervisningskompetencen

I hvert fald præciserer forligspartierne i lovbemærkningerne, "at lærerne ud over at varetage undervisningen i fagene i 1.-10. klasse fremover også kan varetage de foreslåede understøttende undervisningsopgaver i børnehaveklassen og 1.- 9. klasse".

Og det præciseres videre i bemærkningerne til lovforslaget,  "at det er læreren, der har den generelle undervisningskompetence".

Og videre: "Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning. Dette kan ske i samarbejde med andre medarbejdergrupper som fx pædagoger eller medarbejdere med andre relevante kompetencer for elevernes faglige udvikling".

Og: "Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet".

"Lærerne skal således som hidtil fortsat varetage undervisningen i fagene og fremover også de foreslåede understøttende undervisningsopgaver", fastslår forligspartierne.

En kattelem til pædagogerne

Men forligspartierne laver samtidig en kattelem i næste sætning: " Der åbnes samtidig op for, at pædagoger og andet relevant personale selvstændigt kan afvikle og gennemføre dele af den understøttende undervisning alene med eleverne, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 68, foreslåede bestemmelse i § 30."

Kattelemmen bliver lukket igen

Men så bliver kattelemmen tilsyneladende lukket igen nogle sætninger længere nede i denne centrale sekvens i bemærkningerne:

"Det er fortsat læreren, der har ansvaret for, at den samlede undervisning fører hen mod målene for folkeskolens fag og obligatoriske emner", slår forligets fædre og mødre således fast med syvtommersøm.

K og DF kæmpede kampen

Denne præcisering af, at lærerne suverænt har ansvaret for al undervisning også i den nye skole, skyldes Dansk Folkeparti og De Konservative, som her efter sommerferien har kæmpet indædt for at få slået netop dét fast.

Som K og DF så det, var ansvaret for undervisningen ligeligt fordelt mellem lærere og pædagoger i regeringens første udkast til lovforslaget, som forligpartierne modtog for en uge siden, og det ville Dansk Folkeparti og De Konservative ikke være med til.

Lærerne skal sikre fagligheden, også i den nye skole, har de to borgerlige partier sagt igen og igen gennem hele forhandlingsforløbet, og de stod altså fast til det sidste.

To lovforslag

Faktisk er det to lovforslag, der skal fremlægges her i efteråret, ikke kun ét. Det skyldes, at De Konservative ikke vil være med til, at eleverne skal være på skolen i så mange timer om dagen, som de andre forligspartier ønsker, at de skal være.

Ny folkeskolereform virker fra august 2014

Derfor endte forligsforhandlinger før sommerferien i to aftaler, én, hvor de Konservative er med i forliget, og én, hvor de ikke er med.

Det er så nu blevet til et lovforslag, hvor det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp, men det er ikke obligatorisk for eleverne at tage imod tilbuddet. Denne lov gælder fra august 2014 og frem til næste folketingsvalg, og det vil De Konservative stemme for.

Og så et lovforslag, hvor lektiehjælpen er obligatorisk for eleverne. Dette lovforslag vil De Konservative stemme imod, men der vil alligevel være flertal for det, og det vil så gælde efter næste folketingsvalg, hvor flertallet bestående af S, SF, R, DF og V efter alt at dømme stadig vil være der.

Høringsfristen er 18. september. Derpå bliver lovforslagene fremsat i Folketinget i oktober.