Aftalen om en folkeskolereform blev indgået i juni. Nu bliver lovforslaget sendt i høring.
Foto: Esben Christensen
Lærerne beholder undervisnings-kompetencen i reformlov
Dansk Folkeparti og De Konservative har fået præciseret, at det er lærerne, der har den generelle undervisningskompetence i folkeskolen. Lovteksten til folkeskolereformen er blevet rettet til, og lovforslaget bliver sendt i høring tirsdag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
DF og K, der i sidste uge udtrykte kritik af regeringens skolelov, er nu klar til at sende det reviderede lovforslag i høring. Et af de store kritikpunkter fra DF og K var, at pædagogerne i lovteksten blev sidestillet med lærerne og tildelt undervisningskompetence, og det var ikke en del af aftaleteksten fra juni. Det er nu blevet præciseret, at det er læreren, der har den generelle undervisningskompetence, og at pædagoger alene kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver.
Skolelovtekst rettes tll efter kritik fra K og DF
DF er tilfredse Undervisningsordfører Alex Ahrendtsen (DF) er tilfreds med den form lovteksten foreligger i nu, og han synes nu, at det står klart, at lærerne har det overordnede ansvar i skolen.
"Vi har fået justeret de ting i bemærkningerne og lovteksten, der skulle justeres, så det stemmer overens med aftaleteksten", siger Alex Ahrendtsen, der dog forventer flere justeringer når høringssvarene kommer ind.
DF: Regeringen holder sig ikke til aftale om skolereform
K: Vi mangler stadig præsicering Undervisningsordfører Vivi Kier (K) er mere tilbageholdende med de rosende ord til lovforslaget, da hun stadig synes, at der er nogle formuleringer, der ikke gør det tydeligt nok, at undervisningskompetencen ligger hos lærerne. Hun har derfor bedt om tydeligere præciseringer, men hun har ikke noget imod, at lovforslaget bliver sendt i høring.
"Jeg vil gerne have, at man ikke kan tolke på det, men at man er enige om, hvad der står. Helt overordnet skal jeg være sikker på, at det er lærerne der har undervisningskompetencen. Det, vi sender ud i høring, skal afspejle det, vi lavede i aftaleteksten", siger Vivi Kier.
Udover præciseringen af henholdsvis lærernes og pædagogernes undervisningskompetence, så er der også sket andre præciseringer på baggrund af fredagens møde i forligskredsen. Blandt andet er det understreget, at engelsk fra 1. klasse ikke giver mulighed for at lave internationale linjer, da dansk stadig er undervisningssprog. Derudover skal det afdækkes, hvordan afgangsprøver kan få mere betydning.