"Vi vil holde undervisningsministeren fast på, at der skal være overensstemmelse mellem aftaleteksten og lovparagraffer og bemærkninger", siger Alex Ahrendtsen, der er undervisningsordfører for Dansk Folkeparti.
DF: Regeringen holder sig ikke til aftalen om skolereform
Før ferien lavede forligspartierne aftale om en skolereform. I løbet af sommeren har juristerne i Undervisningsministeriet skrevet aftaleteksten om til paragraffer og lovbemærkninger. Men på afgørende punkter er der uoverensstemmelse mellem lovteksten og aftalen, mener Dansk Folkeparti. Der er møde i forligskredsen i dag.
fra aftale til lov
Som opfølgning på folkeskoleaftalen vil der blive fremsat tolovforslag:
1. Et lovforslag om udmøntning af aftalen af 13. juni 2013med Konservative (overgangsperioden), som skal træde i kraft iaugust 2014
2. Et lovforslag, der indfører de resterende dele af aftalenmellem regeringen, V og DF (dvs. skoleugen på 30, 33 og 35 timersamt lektiehjælp inden for skoletiden), som først skal træde ikraft efter næste valg.
Det er tanken, at begge lovforslag behandles i dennefolketingssamling.
Dertil kommer et eventuelt tredje lovforslag afhængig afresultaterne af en række igangværende analyser med videre, oplyserUndervisningsministeriet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Der er sket en glidning væk fra aftaleteksten", siger undervisningsordfører for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen. Den aftaleteksten, han taler om, er den tekst om folkeskolereform, som Dansk Folkeparti blev enig med regeringen og De Konservative og Venstre om 13. juni. Den har Undervisningsministeriets jurister sidder og skrevet om til lovparagraffer og lovbemærkninger, mens solen bagte udenfor.
I dag skal regeringen og Dansk Folkeparti og De Konservative så drøfte lovforslags-teksten på et kort møde, hvorefter det skal til høring og førstebehandling i folketingssalen.
Pædagoger og lærere sidestilles
Men det er ikke sikkert, at det går så let. Alex Ahrendtsen er nemlig paf. På flere punkter er der ikke overensstemmelse mellem det, som forligspartierne blev enige om før ferien, og det, der nu står i lovforslaget, siger han.
"Der er sket en glidning i både lovteksten og bemærkningerne. Blandt andet er der sket en sidestilling af alle medarbejdergrupper i skolen, mens der i aftaleteksten helt tydeligt står, at lærerne har ansvaret for undervisningen", påpeger Alex Ahrendtsen.
Lærerne skal have ansvaret
Netop dét punkt var et kardinalpunkt for Dansk Folkeparti - og i øvrigt også for De Konservative og Venstre - under de ophedede forhandlinger i foråret. Eleverne skal undervises af lærere, som er uddannet til at undervise, ikke af pædagoger eller andre faggrupper, fastholdt Dansk Folkeparti og de andre oppositionspartier, og dét blev skrevet ind i aftaleteksten.
"Vi vil holde undervisningsministeren fast på, at der skal være overensstemmelse mellem aftaleteksten og lovparagraffer og bemærkninger", siger Alex Ahrendtsen.
Han har flere andre bemærkninger plus en række spørgsmål med til mødet. Desuden vil han give udtryk for, at Dansk Folkeparti er imod, at regeringen nu mener, at folkeskolen skal udstyres med læringskonsulenter i Afrika og andet ulandsstof.
Konservativt timetal i skolereformen