"Hvordan vurderer du, at inklusionen af elever, der tidligere har fået specialundervisning eller har gået i specialskole, lykkes på din skole generelt?". Sådan har DR spurgt 309 tilfældigt udvalgte folkeskolelærere. Og svaret fra 47 procent er enten "dårligt" eller "meget dårligt".

Camilla Brørup Dyssegaard, der forsker i inklusion på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), mener dog, at det er for tidligt at tale om, hvorvidt inklusionen er lykkedes eller ej, fordi mange kommuner først for alvor skal i gang med at inkludere nu.

"Det man kan sige er, at lærerne nok føler sig rigtigt udfordret og er bekymret for, om de kompetencer, de har behov for og adgang til de resursepersoner vil være til stede, når de skal i gang med at arbejde med de her elever", siger hun til DR.

Hun mener ikke, at børnene har gavn af at blive på specialskolerne.

"Tanken om, at fordi en elev går på specialskole, vil eleven trives og have det godt, det er en myte blot. Vi kan tydeligt se i forskningen, at når vi sammenligner elever, der går i normalskolen og i specialskolen, så kan det godt være, at de socialt føler sig mere sikre i et specialtilbud, til gengæld får de ikke ligeså stort et fagligt udbytte som de elever, der er inkluderet i normalskolen".

Rapport: Inklusion fungerer bedst i indskolingen

Vordingborglærer bekæfter problemer I Vordingborg Kommune indførte man allerede fuld inklusion for et år siden, og her har der været meget kritik af inklusionen både blandt forældre og lærere.

Lærerne: Hvorfor spurgte de aldrig os?

Og spørger man lærer Elisabeth Rift, som underviser på Kulsbjerg Skole i Vordingborg, så bunder problemerne absolut ikke kun i, at lærerne føler sig usikre.

"Det er sandt, at vi mangler at vide noget, for vi har mange forskellige diagnoser, men det er ting, man kan overkomme, hvis man får et ordentligt kursus eller de rigtige bøger eller støtte. Men når du står over for, som jeg og andre har gjort, gennem et år at se en elev, der bliver dårligere og dårligere, fordi han er galt placeret. Og man råber og skriger, og der intet sker. Så er et ikke lærerens usikkerhed, det er fortvivlelse over, at et barn er ved at drukne og ingen hører efter", siger hun til folkeskolen.dk.

For hende at se er det både et problem, at der kommer for mange børn med særlige behov ind på samme tid og at kommunen forsøger at inkludere nogle børn, som simpelthen ikke kan inkluderes i normalskolen.

Hovedløs inklusion

DLF: Der mangler resurser

I Danmarks Lærerforening er man heller ikke i tvivl om, at der er et reelt problem, som ikke bare handler om, at lærerne er usikre.

"Rapporten fra BDO Kommunernes Revision, der blev offentliggjort før sommerferien viste tydeligt, at der ikke er fulgt de resurser, den kompetenceudvikling og den støtte med over i inklusionsarbejdet, som lærerne har brug for. Jeg kan tydeligt genkende billedet fra de lærere, jeg møder, som allerede har fået to eller tre eller flere elever ind i klassen, nogle af dem uden nogen som helst information eller støtte. Det giver problemer", siger formand for skolepolitisk udvalg Bjørn Hansen.

Inklusion er blevet en spareøvelse i kommunerne

Han er grundlæggende enig i, inklusionstankegangen.

"Men det skal ikke være 100 procent. Der er nogle elever, som vil have mere gavn af at være i en anden sammenhæng. Og jeg får en fornemmelse af, at der er nogle kommuner, der har overreageret og sendt for mange elever ud i normalskolerne".