Udgifterne til specialundervisning er på landsplan faldet med 4,7 procent fra 2011 til 2012. Det er ikke overraskende, da de fleste kommuner er i fuld gang med at gennemføre regeringens plan om at inkludere langt flere elever i normalskolen. Men på trods af, at børne- og undervisningsminister Christine Antorini igen og igen har understreget, at inklusionen ikke skal være en spareøvelse, så er pengene ikke fulgt med eleverne. Udgifterne til normalundervisningen er nemlig ikke steget, men derimod faldet med 1,1 procent i samme periode. Det viser en netop offentliggjort rapport fra BDO Kommunernes Revision bestilt af Danmarks Lærerforening.

Så mange går på specialskole i din kommune

Tallene bekymrer i den grad professor i specialpædagogik Niels Egelund:

"Der var en forventning om, at det, der bliver sparet på specialundervisningen, skulle følge med over i normalundervisningen. På den her baggrund ser det ud til, at det er blevet en spareøvelse i stedet", siger han.

Det vil både gå ud over børn med særlige behov og børnene i normalundervisningen.

"Det var ikke det her, der var tanken med inklusionen. Hvis man ikke flytter pengene med over, så forringer man jo tilbuddene for børnene med særlige behov. Og det går også ud over de andre elever, for når læreren får en ekstra elev ind med særlige behov uden at få ekstra støtte, så vil det gå ud over de andre børn. Det er helt uomtvisteligt. Det er meget, meget ærgerligt det her, for de skylder vores børn at give dem et ordentligt skoletilbud", siger Niels Egelund.

DLF: Det stemmer med det vi hører fra lærerne

I DLF bekræfter tallene den frygt, Lærerforeningen har haft et stykke tid.

"Det her viser i virkeligheden to ting. Den ene er at inklusionen er begyndt ude i kommunerne. Man har taget elever fra specialundervisning over til normalundervisningen, så vi ser en reduktion i specialundervisningsbudgettet. Derudover viser det, at midlerne ikke er fulgt med over til specialundervisningen. Pengene er tilsyneladende kanaliseret over i andre dele af det kommunale budget. Det var det, vi frygtede ville ske", siger formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen.

Tallene stemmer helt overens med det billede, Bjørn Hansen har fra lærerne rundt omkring i landet. Han understreger, at inklusionen ikke kan lade sig gøre, hvis man ikke lader pengene følge med over i normalundervisningen.

"Børnene har jo fortsat stort behov for støtte og lærerne skal efteruddannes. Meldingerne er, at lærerne ikke får optimale mulighed for undervise og have alle med. Samtidig giver det lærerne et meget dårligt arbejdsmiljø, fordi de bliver presset af ikke at få den støtte, der er brug for til at hjælpe eleverne med særlige behov".

Bjørn Hansen undrer sig også over, at den netop offentliggjorte skolereform slet ikke nævner inklusionen eller giver bud på, hvordan udfordringerne skal løses.

Nyt panel skal samle viden om inklusion

Ny konteringsmetode slører faldet Tallene for udgifterne til specialundervisning kommer fra Danmarks Statistik, som har indsamlet det fra kommunerne. Hvis man ser på de rene tal fra Danmarks Statistik, ser det faktisk ud, som om udgifterne til specialundervisning fortsat stiger. Årsagen er, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i 2012 har ændret måden at opgøre beløbene på, så befordring af specialundervisningselever ikke længere har en post for sig selv, men fremover indgår i tallet for specialundervisning.

"Jeg ved ikke, hvor bevidst det er, men det er en smart måde at sige, at budgettet er uforandret. Det betyder i hvert fald, at man ikke kan lave en reel sammenligning mellem de seneste år og de tidligere år, uden at trække beløbet for befordring ud, som BDO har gjort", siger Bjørn Hansen.