Øverst på listen står arbejdet med at sørge for, at alle er enige om, at forandringer er nødvendige - og at medarbejderne er med hele vejen.

"Hvis man skal spille fodbold på 48. etage, er det vigtigt, at der er et hegn rundt om. Ellers bliver det ret meget klumpspil på midten. Derfor må politikerne påtage sig at skabe nogle klare rammer, vedtage et budget og i det hele taget give skolelederne noget at være ledere på. Der skal skabes nogle fornuftige rammer".

Sådan formulerede en af deltagerne, Søren Hansen, direktør i Lyngby-Taarbæk Kommune, opgaven for politikerne. Han mener, at kombinationen af konflikt i foråret og kommunalvalg i efteråret kan friste nogle politikere til at holde en lav profil. Men det vil ikke være med til at skabe forandringer, forklarede han.

Dorte Lange, næstformand i DLF, efterlyste nogle klarere formuleringer på, hvad det helt præcist er, der skal ændres.

Der skal være en fælles erkendelse af, at der faktisk er behov for forandring. Både politikere, forvaltninger, skoleledere og hver enkelt medarbejder skal erkende, at der er behov for at ændre praksis på en række områder, hedder det i det papir, som dannede udgangspunkt for den afsluttende diskussion på Sorø-mødet.

Sorø-mødet sætter fokus på forandringsledelse

Grupperne, som især bestod af skoleledere, har formuleret en lang række forslag til, hvordan man kan arbejde med denne forståelkse, lige fra at tale om dilemmaer, opgøre en status for, hvor skolen står lige nu til at bruge tid på coaching og sparring.

Klare mål

Der var almindelig enighed om, at der skal være færre mål for skolen og undervisningen ude i kommunerne og på den enkelte skole - og at fokus skal være på elevernes læring.

"Vi skal have renset ud i nogle af de mål, som ikke længere er nødvendige", lovede formanden for KL's børne- og kulturdvalg Jane Findahl.

At skabe tillid mellem ledelse og medarbejdere og invitere lærerne og de andre medarbejdere med i arbejdet fyldte også i gruppernes diskussioner. Sofie Dich Hermann, som vandt Politikens Undervisningspris, er en af de få lærere på Sorø-mødet. Hun efterlyste en opsamling på, hvordan der kan genskabes tillid på skolerne.

Hvordan er min arbejdsverden i 2014?

"En af de ting, som lærerne lige nu står i, er at vi har svært ved at se: Hvordan er min arbejdsverden i år 2014? Der er nogle opgaver, som skal løses og det kan godt være, at jeg skal være mere til stede på min arbejdsplads, men hvordan? Det billede skal frem, så tror jeg, at rigtig mange lærere vil byde ind og være med. Bare gå i gang og inddrag lærerne, og lad være med at være bange for at prøve noget nyt. Vi kan jo altid lave det om. Men det med arbejdstid er altså et issue", sagde hun.

Sorømødet viser Antorinis eksempler på god skole

Endelig fyldte et ønske om mere pædagogisk ledelse og sparring i debatten. "Svesken på disken" lød titlen på dette punkt i opgavelisten og det handlede om at styrke den faglige dialog.

Lise Tingleff, forskningschef på professionshøjskolen UCC, kommenterede, at faglig dialog og mere fokus på faglighed i teamsamarbejdet lyder rigtig godt og rigtigt. Men det er ikke så enkelt:

"Vi ved fra skoleudviklingsarbejde, at det er her, det kan begynde at gøre ondt. Så vedtager man, at det er bedre at begynde med et enkelt team, som så kan få lov til at arbejde med det. Men hvis alle skal være med, er det svært", sagde hun.

Endelig lagde Sorø-mødet vægt på, at skolen skal åbne sig mere mod omverdenen og både selv komme ud af skolen - og invitere andre med ind.

Inklusion eller differentiering

Oplæggets ord om inklusion kom til at fylde ret meget i debatten. Der stod:

"Udvikle inklusion til at styrke den almene undervisning, så skolen får glæde af elevernes forskelligheder og så alle bliver så dygtige som muligt".

Den formulering og den manglende diskussion var næstformanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, utilfreds med:

"Det har ikke noget med inklusion at gøre. Det handler om folkeskolens formålsparagraf og undervisningsdifferentiering. Men inklusion er at gøre noget for at dem, som hidtil ikke har været en del af skolen, også kommer med ind. Og der skal altså noget ekstra til. Det koster resurser og det skal gøres godt", sagde han.

Bagefter uddybede Thorkild Olesen over for folkeskolen.dk:

"Det er alt sammen fint. Men fordi der er vedtaget en ny lov, skal man ikke glemme, at man står midt i en kæmpemæssig opgave med inklusion, som først lige er gået i gang derude. Og der er allerede eksempler på, hvordan man ikke skal gøre. Det burde have fyldt meget mere her på Sorø. For det er efter min mening den allerstørste ledelsesopgave. Jeg håber ikke, at deltagerne på mødet tror, at den formulering handler om inklusion", sagde han.

Undervejs på årets Sorø-møde har deltagerne tweetet (#soroe2013) - se nedenfor. Mødet slutter med en festmiddag i aften.