I dag præsenterede børne- og undervisningsminister Christine Antorini en folkeskoleaftale, der kan blive til virkelighed, hvis De Konservative vælger at gå med, eller hvis aftalen har flertal efter næste folketingsvalg. Aftalen indebærer blandt andet en gennemsnitlig skoleuge på 30 timer for 0.-3. klasse, 33 timer fra 4.-6. klasse og 35 timer for 7.-9. klasse.  Formanden for DLF Anders Bondo glæder sig over, at aktivitetstimerne er afskaffet, men kan ikke se, hvor pengene til det øgede timetal skal komme fra. 

Reformen er udsat: Konservative står fast

"De politiske partier bag aftalen har høje ambitioner med reformen. Det paradoksale er, at der ikke følger penge med til det øgede timetal - og at der de sidste 10 år er sparet 12 procent per elev i normalundervisningen. Man kan ikke skrue op for antallet af undervisningstimer med de samme ressour-cer, uden at det vil gå ud over kvaliteten. Hvis de skal realiseres, kræver det en milliardinvestering. Regeringen har et ansvar for at sikre kommunerne mulighed for at løfte den opgave", skriver Anders Bondo i en pressemeddelelse.

Ti års sparerunder: Nu er er der 12 procent mindre at drive skole for

DLF-formanden ser det som en god mulighed, at reformen måske først kan indføres i 2016. Han mener, det vil give partierne tid til at tænke over, hvordan reformen skal føres ud i livet.  

"Der er fortsat tale om en bred forligskreds, hvor mange partier har haft forskellige ønsker til skolens udvikling. Desværre har det også haft den konsekvens, at aftalen er blevet noget af et kludetæppe, hvor man har imødekommet forskellige politiske holdninger i stedet for at basere reformen på solid viden om, hvad der gør eleverne dygtigere. Som det ser ud nu, kan reformen først træde i kraft efter et valg. Det er måske meget godt, for så har ministeriet og partierne bedre tid til at hente mere inspiration til implementeringen fra den pædagogiske forskning".

Venstre: Mere frihed til hold, men enhedsskolen bevares