I foråret 2012 legede skolelederne i Vordingborg stoleleg. 13 skoler skulle slås sammen til fem. Ingen måtte have deres nuværende leder. Så 1. august kunne fem ledere sætte sig bag helt nye skriveborde og tage fat på opgaven med at skabe ny skolestruktur, inkludere 174 specialundervisningsbørn, oprette heldagsskole, udskolingslinjer og holddeling på baggrund af en ny økonomisk fordelingsmodel og i nogle tilfælde med nytilkomne lærere.

Torben Folke Månsson var tidligere leder af Langebækskolen. 1. august blev han ansat på Svend Gønge-Skolen og 1. april som afdelingsleder på Gåsetårnskolen.

»Der er altid nogle gnidninger i en forandringsproces. Og der har været travlhed, det er klart. Men det politiske niveau har været meget tydeligt, og der har været god dialog mellem lederne og politikerne. Så alt taget i betragtning har det være okay«, fortæller han.

I Vordingborg er inklusion og heldagsskole nu hverdag

Dog beklager han, at han ikke kunne melde tydeligere ud til lærerne tidligere. »Det ville have givet dem langt bedre mulighed for at planlægge. Men sådan var vilkårene nu engang«.

Det bedste for børnene

Winnie Kistrup, som er gået fra at være skoleleder på Iselinge Skole til nu at være viceleder på Møn Skole, fortæller, at ændringerne har kostet mange mandetimer:

»Der er udfordringer i den lange skoledag og aktivitetstimerne, som vi har svært ved at udfylde især for de ældre børn. Meget er endt som lektielæsning«.

Også inklusionen har været udfordrende. Overordnet har forældre og lærere taget godt imod det, synes hun. En evaluering på Møn Skole viser, at 85 procent af specialeleverne ikke ønsker sig tilbage, nu hvor ændringerne er sket.

Det betaler sig at klage

»Men det har krævet en stor indsats fra lærernes side. Og hos de sidste 15 procent skal vi ind at se på, hvordan vi har ramt forkert, og hvad der skal ændres. Det er gået stærkt, og det har helt sikkert været en belastning for os, der stod i det. Men nu, hvor vi er ved at være igennem, så tror jeg på, at det er det bedste for børnene«.

Lærerne er trængte

Thomas Dandanell Nielsen blev ansat som leder af Gåsetårnskolen 1. april. Han kom fra Guldborgsund, hvor han gennem de seneste 3,5 år har arbejdet i kommunen for at skabe fuld inklusion. Han synes overordnet, at Vordingborg Kommunes strategi er ambitiøs og bærer præg af, at folk kerer sig om de svageste. Men da han kom til skolen, var det tydeligt, at lærerne havde haft det hårdt.

Lærerne: Hvorfor spurgte de aldrig os?

»Det er vigtigt at anerkende, at lærerne er trængte og udsatte og trætte. De har stået i mange konflikter og omvæltninger. Det slider på folkeskolen og i særlig grad på lærerne. Og det stjæler energi fra det, det i virkeligheden handler om, nemlig mødet med eleverne«.

Thomas Dandanell er overbevist om, at inklusionen skal løses ved bedre samarbejde - ikke ved flere kurser. Hvis lærerne står alene i hver deres klasse, kan det ikke lykkes. Men hans umiddelbare vurdering er, at det er muligt at finde tid til det i det nuværende system, når der falder lidt ro over hverdagen.

»Der er ingen, der slipper uden mærker, når man gennemfører så store forandringer. Og det er altid de svageste, der bliver ramt. Men vi arbejder alle sammen for at skærme de sårbare børn, og den vilje, der bliver lagt i at lave gode løsninger for dem, skal nok give resultater i fremtiden. Jeg forstår godt det fokus, der er på dem, det går skidt for. Men vi kunne altså også fortælle mange gode historier om, hvor godt det er for andre børn. Og det var heller ikke problemfrit med specialklasserne«.