Pensionsopsparinger

Der bliver færre penge til at nyde pensionisttilværelsen, hvis tendensen med flere langtidssygemeldte lærere fortsætter. Flere og flere af Lærernes Pensions penge går nemlig til at udbetale invalidepensioner.

Syge lærere presser forsikringspriser op – og giver færre penge til pensionsopsparingerne

Der bliver flere og flere lærere, som mister evnen til at arbejde i kortere eller længere tid. Det betyder højere udgifter til pensionsselskabets forsikringer og dermed færre penge, som bliver sparet op til alderdommen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvor stor en del af dine pensionsindbetalinger går egentlig til at forsøde din alderdom? Og hvor stor en del går til at betale for lærerkollegaer, som i kortere eller længere tid mister evnen til arbejde?

I de seneste år har tendensen været, at stadigt flere af lærernes indbetalinger går til det sidste.

Lærernes Pension har nemlig den seneste årrække oplevet en stigning i antallet af medlemmer, som bliver tilkendt invalidepension. 

Hvor der i 2018 var 2.504 medlemmer, som pr. 1. januar modtog invalidepension, var tallet på samme tidspunkt i 2025 oppe på 4.173. 

Samtidig er antallet af medlemmer i pensionskassen i samme periode dog også steget fra cirka 146.000 til cirka 164.000. Trods medlemsstigningen betyder det dog stadig, at andelen af medlemmer, som modtager invalidepension på de syv år, er steget fra 1,7 procent til 2,5 procent.

Også yngre lærere får invalidepension

Når Lærernes Pensions skal udbetale flere penge til lærere, der enten i en periode eller for bestandigt ikke kan arbejde, betyder det færre penge til lærernes pensionsopsparinger. 

Opsparingerne vokser stadig, men mindre end de kunne, fortæller medlemschef i Lærernes Pension Morten Jensen.

Medlemschef Morten Jensen.

”Vi kan se, at der er en stigning i antallet af bevillinger af invalidepension. Og faktisk også en stigning i invalidepensioner til yngre medlemmer. Det er dem, hvor vi er rigtig ærgerlige over, at de forlader arbejdsmarkedet ret tidligt. Det er både trist rent personligt for den enkelte, og samtidig er de dyre for en pensionskasse som os. For det er mange år, vi skal udbetale en invalidepension til en lærer, der må stoppe som 35-årig”, siger han.

Stor del sygemeldes med stress

Ifølge Morten Jensen bliver cirka halvdelen sygemeldt med fysiske skavanker, mens den anden halvdel bliver med psykiske.

”Ud af den sidstnævnte halvdel er omkring fire ud af fem ramt af stress. Derfor er det også mod stress, at vi forsøger at lave den største forebyggende indsats”, siger han.

Medlemschefen forklarer, at medlemmer kan komme i et såkaldt kompasforløb, hvor de får tilknyttet en sundhedsfaglig person, de kan tale med. Ifølge Morten Jensen er det et rum, hvor man kan tale frit. Altså får det, man fortæller, ikke konsekvenser for ens ydelser.

”Det er et helt frit rum. To ud af tre lærere, som begynder sygemeldte i et kompasforløb, er raskmeldte, når de er færdige. Langt de fleste vender tilbage til lærerfaget. Nogle vender tilbage til et job uden for faget, og nogle vender tilbage til ledighed. Men der er stort set ikke nogen, som bliver syge igen. Det er ekstremt positivt”, siger Morten Jensen.

Han anerkender, at de er ved at nå smertegrænsen for, hvor meget mere de kan hæve priserne på forsikringer. 

Derfor må de sandsynligvis begynde at skrue på deres dækningsgrad, hvis tendensen til, at flere og flere bliver syge, fortsætter.

”Der er flere håndtag, man kunne skrue på, hvilket andre pensionsselskaber også allerede har gjort. Dér er vi dog ikke helt endnu”, siger han.

Ikke kun lærere bliver mere syge

Problemet med stigende udgifter til forsikring er på ingen måde isoleret til kun at gælde lærernes og deres pensionskasse. 

Folkeskolen har været i kontakt med Pædagogernes Pension, der bekræfter, at de også ser tendensen hos dem.

Desuden viser tal fra brancheforeningen Forsikring og Pension, at de danske pensionsselskaber langt flere penge for tabt arbejdsfortjeneste end for blot få år tilbage. Hvor der i 3. kvartal af 2021 var 71.061 fuldtidsmodtagere af tabt arbejdsfortjeneste, var det tal i 3. kvartal af 2024 oppe på 84.130. Én fuldtidsmodtager er ikke det samme som én person. Hvis en modtager kun har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i én måned af et kvartal, tæller vedkommende som 1/3 fuldtidsmodtager i regnskabet for det pågældende kvartal.

Især taber flere og flere yngre kvinder evnen til at arbejde i disse år. I 3. kvartal af 2021 var der 1.711 kvinder under 40 år som fuldtidsmodtagere, mens der i 3. kvartal af 2024 var 2.489. De tilsvarende tal for mænd var henholdsvis 1.118 og 1.349 fuldtidsmodtagere.