»DPU er som et skib, der sejler på må og få og driver længere og længere væk fra sin kerneopgave, som er at forske og uddanne på folkeskolens område«.

Det siger Bertel Haarder, der torsdag 23. maj fremlægger »Forslag til folketingsbeslutning om forskning og efteruddannelse inden for folkeskolens fag« i Folketinget.

Han håber, at Folketinget vil beslutte, at regeringen skal sætte en evaluering af det tidligere DPU i gang.

Han mener nemlig, at Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) efter fusionen med Aarhus Universitet ikke lever op til de intentioner, som den tidligere regering havde, nemlig at styrke forskning og uddannelse i folkeskolerelevante discipliner. Tværtimod driver IUP, det tidligere DPU, længere og længere væk fra folkeskolen.

»Professor Jørn Lund sagde engang, at lærerne havde et universitet, det har de ikke mere. Det siger kort og klart, hvad problemet er«, siger Bertel Haarder.

Han henviser blandt andet til, at produktionen af fagdidaktiske kandidater på DPU er forsvindende lille, mens produktionen af kandidater i pædagogisk antropologi, pædagogisk sociologi, generel pædagogik og pædagogisk psykologi omvendt er overvældende stor.

»Det viser jo helt tydeligt, at DPU ikke bidrager væsentligt til opkvalificeringen af lærere i folkeskolen, men snarere trækker lærere ud af folkeskolen og uddanner dem til sociologer og antropologer«, påpeger Bertel Haarder.

»Og det er en uheldig udvikling, for vi har brug for en opkvalificering af undervisningen i folkeskolen. Så vi vil gerne have DPU evalueret, i lyset af hvad folkeskolens lærere har brug for«, fastslår han.

DPU er gledet ud på sidelinjen

At det tidligere DPU har fjernet sig fra sin kerneopgave, kan man også se af, at Ministeriet for Børn og Undervisning ikke længere samarbejder med DPU, mener Bertel Haarder, der var undervisningsminister i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne og sidenhen også i '00'erne.

»DPU bliver ikke brugt af ministeriet, på samme måde som dengang jeg var minister. I forbindelse med skolereformen vil regeringen nu oprette et videnscenter, men efter min mening har vi et videnscenter, nemlig DPU. Eller rettere: DPU burde være det selvfølgelige sted, som ministeriet samarbejdede med«, siger han.

»Vi har også fået et videnscenter for frie skoler. Hvorfor har vi det? Det var da helt naturligt, at det var en del af DPU's aktiviteter«, tilføjer han.

»Så det er, som om DPU er forsvundet ud af billedet, når man skal vurdere og forbedre og opkvalificere i folkeskolen«.

»Og det er synd for DPU, det er også synd for folkeskolen, og det er synd for lærerne, som tidligere havde et universitet, men ikke har det mere«.

DPU bør være en overbygning på læreruddannelsen

»Min fremtidsdrøm er, at DPU bliver en overbygning på læreruddannelsen, som kan bruges af særligt dygtige lærere, der gerne vil undervise andre lærere hjemme på skolen, altså blive lærervejledere med et ekstra løntillæg. Eller som gerne vil undervise studerende på læreruddannelsen«, siger Bertel Haarder.

Så hensigten med den evaluering, du foreslår, er at få DPU tilbage på rette kurs?

»Ja, folkeskolens fag skal igen blive kerneområdet for DPU. Det kan også være forskning og uddannelse i klasseledelse og almen pædagogik, men statistikken viser jo helt tydeligt, at det er fagene, der er forsømt. Det er didaktikken, som er forsømt. Evalueringen skal ske med folkeskolelærerbriller«, siger Bertel Haarder, der selv - før han blev politiker - underviste på Lærerhøjskolen og læreruddannelsen.

»Da jeg var undervisningsminister første gang - før Lærerhøjskolen blev til DPU - var jeg storforbruger af Lærerhøjskolen og det, der dengang hed Danmarks Pædagogiske Institut (DPI). Jeg var storforbruger. Jeg nedsatte så godt som aldrig et udvalg, uden at formanden kom fra Lærerhøjskolen eller DPI«.

»Men i '00'erne, da jeg var undervisningsminister anden gang, forsvandt DPU ind i Aarhus Universitet. Det gjorde ikke noget i sig selv, men desværre bidrog den forvandling til at fjerne DPU yderligere fra folkeskolen«.

»Nu håber jeg, at vi får sat en kvalificeret debat om DPU i gang og kan få ledelsen af Aarhus Universitet til at tage sagen alvorligt. For der er simpelthen brug for en reorganisering«, siger Bertel Haarder, der har arbejdet med beslutningsforslaget et helt år.

»Så det er altså ikke et hovsa-forslag. Det første udkast blev skrevet for et år siden«.