Loven om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal revideres, inden Folketinget går på sommerferie. I den forbindelse har Ministeriet for Børn og Undervisning fået evalueret de første år med STU'en, der blev indført i 2007 og henvender sig til unge, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, heller ikke med støtte.

Revisionen af STU udsættes et år

Næsten ikke stor forskel på STU og aktivitetstilbud

Ifølge loven er der ikke en "bund" for, hvem STU'en henvender sig til. Derfor omfatter uddannelsen også elever, som er yderst plejekrævende. I evalueringen stiller nøglepersonerne i de kommunale forvaltninger spørgsmål ved, om man reelt kan tale om et uddannelsesforløb, og om det i virkeligheden er i den unges bedste interesse. Dertil kommer, at STU-forløb til disse unge er blandt de dyreste.

Tilgangen til STU ligger stabilt på 1.700 elever om året

"Flere af de interviewede repræsentanter fra de kommunale forvaltninger påpeger, at denne gruppe unges behov medvirker, at der reelt ikke er stor forskel på det tilbudte STU-forløb og det tilbud, de ellers ville have fået, for eksempel aktivitets- og samværstilbud og plejetilbud", sammenfatter rapporten".

DH: Ingen mennesker er uunderviselige

I sit høringssvar til lovudkastet betegner Danske Handicaporganisationer, DH, det som positivt, at loven ikke opererer med en nedre grænse for, om en ung kan få et STU-forløb. Men DH hæfter sig ved, at den kommunale kritik af STU-forløb til meget plejekrævende unge fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

"Til dette må DH en gang for alle slå fast, at alle mennesker kan lære og udvikle sig - også 'de mere plejekrævende elever'. Det er en rettighed, der er formuleret i FN's Handicapkonvention, ligesom Salamanca-erklæringen slår fast, at ingen er uunderviselige", fastslår DH's formand, Stig Langvad i høringssvaret.

DH: Mere præcise uddannelsesplaner vil give STU et løft 

Det er alene et spørgsmål om, at de rette lærerkvalifikationer er til stede, tilføjer han.

"Og selvfølgelig skal og kan et uddannelsesforløb tilrettelægges, så den unge kan udvikle sit potentiale bedst muligt, hvilket vil være i den unges bedste interesse", skriver Stig Langvad og tilføjer, at DH gerne hjælper med at vise sådanne individuelle uddannelsesplaner.

Retten til uddannelse må ikke tages bort

Ifølge lovudkastet skal kommunerne fremover kunne afbryde et STU-forløb, "hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet". Den unge skal dog kunne klage over afgørelsen til Klagenævnet for Specialundervisning.

Nye former for STU-klager lander på klagenævnets bord

Det forslag fraråder DH politikerne at vedtage imod.

"Hvis den unge er i målgruppen, har vedkommende et retskrav på en ungdomsuddannelse. Det skal en kommunalbestyrelse ikke kunne fratage. Det er på ingen måde tilstrækkeligt at give den unge klageadgang over en afgørelse. Det kan tage flere måneder af få en sag afgjort. I mellemtiden er den unge ladt i stikken", skriver Stig Langvad.

Dialog er bedre end at afbryde forløbet

Der kan være mange årsager til, at den unge ikke "deltager aktivt i uddannelsesforløbet", påpeger DH's formand.

"Fravær kan for eksempel skyldes sygdom/handicap eller følger heraf, indlæggelse eller behandling/genoptræning. Det kan også skyldes at den unge på grund af kognitive vanskeligheder kan have brug for en pause fra studiet".

En anden mulighed er, at uddannelsen ikke matcher den unges behov og forudsætninger, hvorfor den unge ikke møder frem.

"I stedet for at afbryde uddannelsesforløbet på den baggrund er der behov for at gå i dialog med den unge og dennes forældre og på den baggrund eventuelt justere uddannelsens indhold", pointerer Stig Langvad.

Unge har krav på en afgørelse om deres ønske om en STU

Læs evalueringsrapporten, lovudkastet og DH's høringssvar via linkene til højre.