Loven om den treårige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, blev indført i 2007 og skulle have været revideret for et år siden, men undervisningsminister Christine Antorini (S) udskød det til i år for at få et bredere bedømmelsesgrundlag. Arbejdet er i gang, og Danske Handicaporganisationer, DH, har været til møde med ministeren.

Revision af STU udsættes et år

"Vi skal stadig være opmærksomme på snitfladen til de almindelige ungdomsuddannelser, så der ikke kommer nogen ind for oven, som ikke burde være på STU. Omvendt har kommunerne givet udtryk for, at de vil have genindført begrebet u-underviselig. Det lyder til, at Antorini er enig i, at det skal de ikke have lov til", siger Stig Langvad, formand for DH.

Det afgørende er, at den unge udvikler sig uddannelsesmæssigt og/eller socialt på STU'en, mener Stig Langvad.

"Det kan handle om alt fra personlig renlighed til adfærd. Det skal der være forståelse for, og det lyder til, at Christine Antorini også er enig i det", siger han.

Kommunerne skal vide, hvad de får for deres penge

For at hjælpe forståelsen på vej skal uddannelsesplanerne have et kvalitetsløft, så det fremgår mere klart, hvad den enkelte unge skal have ud af sin STU, foreslår DH.

"Hvis uddannelsesplanerne ikke udfyldes konkret nok i forhold til den enkelte unge, opstår der let en diskussion om, hvorvidt uddannelsen er gavnlig eller ej. Antorini kan godt se, at det er et problem, men vi mødtes kun en halv time og nåede derfor ikke at diskutere en løsning", siger Stig Langvad.

Hans eget bud er, at planen skal udvikles, så den bedre beskriver, hvad uddannelsen skal føre til.

"Så kan kommunen lettere forstå, hvorfor en ung skal have et bestemt tilbud", siger Stig Langvad.

Unge har krav på en afgørelse på deres ønske om en STU

DH vil også have en form for certificering af STU-tilbuddene, igen for at kommunerne skal kunne se, hvilken kvalitet de får for deres penge.

"Med en certificering får vi en større accept i kommunerne af, at den enkelte unge skal have et tilbud, der er relevant for lige netop ham eller hende. Kommunerne er meget optaget af, at STU koster dem mange penge, men hvis man ved, hvad man får, er man mere villig til at betale".

Diskriminerende for unge at være på kontanthjælp

På mødet pegede DH også på de problemer, der knytter til sig de unge, der er på kontanthjælp, mens de går på STU.

Uddannelsen blev vedtaget ud fra en forventning om, at langt størstedelen ville modtage førtidspension, men det har vist sig, at knap hver tredje er på kontanthjælp. Det svarer til knap 1.600 unge. Selv om tallet ikke er stort, er det et problem for den enkelte. Af to årsager.

Tilgangen til STU ligger stabilt på 1.700 elever om året

"For det første er kontanthjælpens lave niveau for unge under 25 år i sig selv et problem, for de unge kan ikke forvente en indtægtsfremgang, når de er færdige med STU. De skal leve af kontanthjælp i flere år, og det meget lave beløb gør det vanskeligt at flytte hjemmefra og skulle betale for mad, medicin, transport, fornøjelser og ikke mindst husleje", siger Stig Langvad og peger på, at en del af STU'en netop kan handle om at lære at bo på en anden adresse end forældrenes.

Det andet problem er, at den unge først skal bruge sin børneopsparing eller en eventuel arv, før han kan få kontanthjælp.

"Det er diskriminerende, at unge, der ikke kan deltage i det ordinære uddannelsessystem, bliver tvunget til at bruge deres formue under uddannelsen, mens andre unge ikke skal", siger Stig Langvad.

Kontanthjælpsmodtagere bør sidestilles med unge med psykisk sygdom

Løsningen er som minimum at sidestille de unge, der gennemfører deres STU på kontanthjælp, med unge med psykisk sygdom, der er undtaget fra den lave ydelse, mener DH.

"Som SU'en ser ud i sin nuværende form, spiller den ikke sammen med praktikperioderne i STU'en, så SU er ikke umiddelbart løsningen. Men de unge skal have en fast ydelse, de kan leve af. De skal også have råd til at flytte hjemmefra, og hvis de har behov for en handicapvenlig bolig, er huslejen dyrere end for andre unge", siger Stig Langvad.

Forsørgelsesgrundlaget er ikke Christine Antorinis bord. SU hører til i Uddannelsesministeriet, mens kontanthjælpen sorterer under Beskæftigelsesministeriet. Og regeringen arbejder netop på en reform af kontanthjælpen.

"Vi lovede Christine Antorini at sende hende en beskrivelse af problematikken omkring de unges forsørgelse, og det har vi gjort. Så er det op til hende at handle det af med de andre ministre", siger Stig Langvad.

Du kan læse skrivelsen til Christine Antorini via linket til højre for artiklen.