Forskning
Et direkte angreb på lærernes mulighed for at dele deres viden og ekspertise, siger professor Linda Darling-Hammond om de danske arbejdsgiveres planer om at fjerne sikringen af lærernes forberedelsestid
Foto: Karen Ravn
Professor: Lærerprofessionen er under pres
Professor og uddannelsesrådgiver for skiftende amerikanske forbunds- og statsregeringer Linda Darling-Hammond ser angrebet på danske læreres forberedelsestid som et af mange symptomer på, at lærerprofessionalismen er under pres i disse år til skade for børns læring og udvikling.
"Bureaukratiske løsninger til problemer i praksis vil altidmislykkes, fordi effektiv undervisning ikke er rutinearbejde,elever ikke er passive, og praksisspørgsmål ikke er simple,forusigelige eller standardiserede. Som følge deraf kanundervisningsregler ikke formuleres højt oppe som en færdig pakkefor at derefter at blive afleveret til lærerne"
Citat fra Linda Darling-Hammonds prisbelønnede bog "TheRight to Learn"
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Alle taler om, at Danmark vil fjerne lærernes forberedelsestid. Det er jo et tilbageskridt til den gamle fabriksmodel. Det er et direkte angreb på lærernes mulighed for at dele deres viden og ekspertise", siger professor Linda Darling-Hammond, da folkeskolen.dk taler med hende i en pause under det internationale topmøde om lærerprofessionen. Stanford-professoren er en af de eksperter, som skal igangsætte og samle op på debatten mellem undervisningsministre og lærerorganisationer fra de lande, som klarer sig bedst i eller har rykket sig mest i den seneste Pisa-undersøgelse.
Hun skal blandt andet holde en workshop om udviklingen af lærerprofessionen som en ekspertprofession.
"Her på topmødet kan jeg se, at lærerprofessionen er under angreb mange steder i verden. I mange lande har man ikke forståelse for, at lærere skal have den tilstrækkelige uddannelse, og at skolen skal organiseres på en måde, hvor lærerne hele tiden har mulighed for at lære sammen".
Bør den enkelte lærer have mulighed for at tilrettelægge sin egen læseplan?
"Selvfølgelig er det fint med en samlet overordnet curriculum-ramme for et land eller en stat, så man sikrer et fornuftigt og gennemtænkt skoleforløb og har nogle fælles forventninger til, hvad man skal lære i landets eller statens skoler. Men med udgangspunkt i det, er det afgørende, at læreren har mulighed for at tilpasse sin undervisning, så den bliver nærværende for hans eller hendes børn. Vi lærer ved at skabe forbindelser mellem det nye og det, vi kender i forvejen, og det er det afgørende, at læreren kan udnytte de erfaringer, passioner og interesser, der er i den enkelte klasse. Så det er en følsom balance - det må ikke være for styret og ikke for lidt heller".
Testregime
Linda Darling-Hammond var efter sigende blandt kandidaterne, da Barack Obama skulle udpege sin undervisningsminister. Men hun er stærkt kritisk over for det amerikanske testregime, hvor man anvender multiple choice-test som et altdominerende værktøj til at bedømme elever, lærere og skoler.
"Vi bruger omkring 10.000 dollars per elev på uddannelse om året. Men vi bruger kun 20 dollars på de bunker af test, som alle elever fra 3. klasse og op tager. Det er to tiendedele af én procent af budgettet! De multiple-choice-tests dominerer hele systemet", fortæller Linda Darling-Hammond.
International solidaritetshilsen: Skolen afprofessionaliseres verden over
At amerikanske skoler lægger hele deres indsats i at sikre, at eleverne klarer sig godt i multiple choice-test, medfører, at de ikke er forberedt på for eksempel Pisa-undersøgelserne. Her skal de kunne udtænke løsninger på problemer og formulere begrundelser for deres beslutninger. Især i matematik går det skidt internationalt.
"En helt ny undersøgelse fra tænketanken Rand har analyseret de test, de amerikanske stater bruger i matematik. Det viser sig, at færre end to procent af opgaverne tester færdigheder i den høje ende som selvstændig tænkning, problemløsning med videre.
"Vi kunne sagtens inden for de nuværende budgetter skifte til åbne prøver, hvor eleverne skal skrive stile og løse større opgaver. Vi bliver nødt til at ændre brugen af testene, så lærerne blive involveret i arbejdet med at bedømme elevernes arbejde - det er jo noget af det, man som lærer lærer af. Så hvis formålet er læring, skal vi skifte testsystemet ud. Hvis formålet udelukkende er ranglister og den typeaccountability, så skal vi fortsætte som hidtil".
Topmøde: Evaluering for læringens skyld