I USA regner man med 100.000 lærerfyringer, fortalte David Edwards
Foto. Johnny Wichmann
International solidaritetshilsen: Skolen afprofessionaliseres verden over
Deltagerne i DLF-stormødet i Odense forleden fik en hilsen med på vejen fra kolleger verden over i den internationale lærerorganisation EI. Den har sat fokus på kvalitet i undervisningen i en krisetid.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Amerikaneren David Edwards er vicegeneralsekretær i EI og besøgte stormødet:
"Da skolesystemerne skulle genopbygges efter orkanen Katrina og efter jordskælvene i New Zealand og Haiti, blev naturkatastroferne brugt som begrundelse for at sætte fagforeningshensyn ud af kraft. Der er regeringer derude, der bare venter på en undskyldning for at udsulte velfærdsydelserne uden hensyn til kvalitet og lighed".
"Der går en rød tråd gennem reaktionerne på krisen i mange lande. Hvad enten regeringen er venstre-, midter- eller højreorienteret handler det om nøjsomhed, om at skære ned på de offentlige udgifter herunder skolebudgetterne. Grækenland, Portugal, Spanien, Italien er tvunget til forfærdelige reformer for at opnå lån fra rigere EU-lande. I USA forventes flere end 100.000 lærerfyringer. Og netop nu betyder den berygtede "sequester" (de massive amerikanske budgetnedskæringer, som blev vedtaget i slutningen af februar, red.), at titusinder af børn mister deres børnehave-fripladser og lærere sendes på tvunget ulønnet orlov. Det hele rammer de fattigste familier hårdest og ender i virkeligheden med at forværre krisen", sagde David Edwards fra talerstolen til de 2200 tillidsvalgte fra folkeskoler landet over, der var samlet til stormøde i Odense.
Bondo: Vi er ikke alene
"De vil have output-styring, dvs fokus på testresultater. Ingen opmærksom på input, på proces, på professionel udvikling eller forberedelsestid!"
Han fortalte om value added assessment, hvor amerikanske lærere får løn efter elevernes testresultater:
"Idrætslærerne kan selv vælge, hvilken kollega, som har prøvefag, de helst vil have løn efter. Og hvis en skole i Tennessee ikke bruger de test, som staten anvender til at lægge løn efter, så får lærerne bare løn efter, hvordan eleverne på naboskolen klarer testene".
I USA undervises børn i de mest belastede kvarterer i stigende grad af ikke-læreruddannede fra college, der har taget et kort kursus og arbejder et par år i en skole, før de går videre i uddannelsessystemet, samtidig med at lærere fyres i stort tal.
Den internationale lærerorganisation Education International har udpeget syv tegn på afprofessionalisering af skole og uddannelse verden over: flere og flere ikke-uddannede lærere, løsansættelse/udlicitering af lærerarbejde, indskrænkning af metodefriheden, standardiserede test, lærer-bedømmelser og privat sektor-managementmetoder i undervisningssektoren.
Lærerne får tid til forberedelse i nabolandene
Danmarks Lærerforening kender ikke til nogen lande, hvor lærernes arbejstidsregler ikke inkluderer en form for sikring af forberedelsestid. Gør du?
"Hmm… Nordkorea måske?", sagde David Edwards efterfølgende til folkeskolen.dk og pegede på en lang række forskningsresultater, som underbygger behovet for forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Selv Verdensbanken, som EI og David Edwards ellers er stærkt kritisk over for, har nødvendigheden at tilstrækkelig forberedelsestid på sin liste over punkter, der skal sikre høj kvalitet. (se link til Verdensbankens Teacher Saber og til EI's kampagnesite Education in Crisis til højre)