Den danske delegation i Amsterdam med undervisningsminister Christine Antorini og næstformand i DLF Dorte Lange i spidsen hilser på hinanden før topmødets start i dag
Topmøde: Evaluering for læringens skyld
I en tid med nedskæringer på skolebudgetterne i mange lande er det lykkedes de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD og den internationale lærerorganisation EI i fællesskab at sætte kvalitet i undervisningen øverst på dagsordenen på et topmøde med deltagelse af undervisningsministre og lærerfagforeninger fra en række lande.
Pascale Mauclair
For lige godt et år siden blev lærer i Queens, New York, PascaleMauclair, hængt ud med navn og billede i avisen New York Post somstorbyens dårligste lærer, og journalister og fotografer belejredehendes og hendes fars hjem, så hun måtte have politiet til atfjerne dem. Udhængningen skete på basis af hendes eleverspræstationer i standardiserede matematiktest. Men Pascale Mauclairer en erfaren, dygtig, respekteret og afholdt engelsk somandetsprogs-lærer på en meget populær og anerkendt skole. Hun fårnye elever året rundt, og næsten ingen af dem kan engelsk nok tilat tage standard-engelsk-testen for deres klassetrin. Men nogle fåaf dem tager matematiktesten, og det er på disse ganske fånyindvandrede elevers testscorer, at hun blev hængt ud. Da hun komi skole efter avisartiklen blev hun modtaget af kollegerne medstående ovationer.
Pascale Mauclairs historie optræder som skrækeksemplet på,hvordan lærervurderinger misbruges i nogle lande i denforskningsrapport om lærervurderinger, som Education Internationalhar fået lavet op til topmødet i Amsterdam. Se link til højre.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Der er mere end nogensinde behov for en fælles vision for kvalitet, fordi der er så stor risiko for, at god uddannelse glider ned ad dagsordenen fra, hvad man med et finansudtryk kunne kalde AAA-status. At glemme uddannelse i en krisetid er katastrofalt og kan føre os ind i en ny krise, som vi måske ikke kan slippe ud af igen", lød advarslen fra generalsekretæren i den internationale lærerorganisation EI Fred van Leeuwen ved åbningen af det tredje internationale lærertopmøde i Amsterdam i dag.
"Det er meget usandsynligt, at lærere går ind i professionen for at opnå marginale forbedringer i elevernes scorer i standardiserede test. De kommer, fordi de føler et kald til at hjælpe børn med at lære", sagde han og lagde op til et topmøde, der skal skabe rammerne for et troværdigt, transparent og retfærdigt system, hvor lærere får feedback, lærer af hinanden og med hele tiden at levere undervisning i top. "En profession, der har kontrol over sin egen kvalitet og udvikling".
Værten for topmødet, den hollandske undervisningsminister Jet Bussemaker havde også taget læringen fra sidste års topmøde i New York med sig om, at kvalitetsudvikling af undervisning skal ske nedefra med lærerne som aktive medvirkende. Derfor har Holland inviteret 150 lærere, flest fra Holland, men også enkelte fra de øvrige lande, til at deltage i diskussionerne på de to dages topmøde. Og foran bygningen, hvor topmødet finder sted, står et gennemsigtigt klasselokale, et "glassroom", hvor lærere, som er kåret som årets lærer i Holland de senere år, underviser foran de forbipasserende på fortovet:
"Lærere er samfundets gadeplanseksperter!"
Den tredje arrangør af topmødet er OECD med direktør for uddannelsesområdet Barbara Ischinger i spidsen. OECD har udarbejdet den baggrundsrapport om evaluering som en måde at forbedre undervisningen på, der skal danne baggrund for topmødets diskussioner (se link til højre).
"De fleste lærere oplever ifølge Talis-rapporten, at de får fair og gavnlig feedback af deres skoleleder til gavn for deres undervisning og deres karriere. Men vi udnytter ikke potentialet godt nok, når det stadig er hver fjerde lærer, der aldrig får feedback", sagde hun og lagde op til, at mødedeltagerne skal sikre regelmæssige tilbagemeldinger til lærerne som et redskab til at styrke deres undervisning og deres selvtillid.
Læs mere
Teachers for the 21st Century - Using Evaluationto Impove Teaching (OECD)
The Use and Misuse of Teacher Approval - AnOverview (EI)