Liberal Alliance vil give mere frihed til skolens professionelle..
Liberal Alliance: Heldagsskolen er skole for de svageste
Der er ingen forskning, der dokumenterer, at heldagsskolen har en gavnlig virkning. Derfor har Liberal Alliance indkaldt Antorini til åbent samråd om skolereformen i morgen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forhandlingerne om folkeskolereformen er skudt i gang, og alle Christiansborgs partier på nær Liberal Alliance og Enhedslisten er med i forligskredsen bag folkeskolen og derfor med i forhandlingerne. I morgen har uddannelesudvalget på initiativ af Libetal Alliance kaldt til et åbent samråd, der skal afklare, om der er evidens for, at de såkaldte aktivitetstimer virker.
"Jeg mener ikke, der er noget faglig belæg for at indføre en obligatorisk heldagsskole på alle skoler. Dels er der en Rambøll-evaluering af 12 heldagsskoler, som viser at det gennemsnitlige faglige niveau ikke steg af indførelsen af heldagsskole. Derudover har vi de to internationale undersøgelser, Pirls og Timss, der viser at flere timer ikke er afgørende for kvaliteten af undervisningen. Det er kvaliteten af undervisningen og lærernes faglige niveau, der er de største udslagsgivere i forhold til det faglige niveau", siger Liberal Alliances børne- og undervisningsordfører, Merete Riisager, til folkeskolen.dk.
Enhedslisten kalder Antorini i reform-samråd
For de svageste elever Riisager mener i det hele taget, det er en dårlig ide at indføre den samme skole over hele landet:
"Det er en centralistisk styring af, hvad der er godt alle steder. Der er ikke nogen anerkendelse af, at skoler, børn og forældre er forskellige og har forskellige behov rundt omkring i landet", siger Merete Riisager. Hun påpeger, at heldagsskolen er udviklet til en bestemt børnegruppe.
"Heldagsskolen er en skoleform man har lavet for de 20 procent, der kommer ud med for dårlige færdigheder. Man siger med heldagsskolen, at nu skal alle elever blive på skolen indtil de sidste 20 procent kan det, de skal. Der vil jeg helt klart foretrække, at man zoomer ind på de 20 procent og forbedrede deres indlæring", siger Merete Riisager.
Forhandlinger: Overenskomst afgørende for reform
Eksproprierer fritiden Skolens indtog i børnenes frie tid er ifølge Riisager et andet problem ved reformudspillet.
"Den frihed der ligger i selv at kunne disponerer over sin fritid, den mener jeg, er ekstremt vigtigt. Man statsliggøre børnenes tid i et helt nyt omfang på den her måde, det vil få stor indflydelse på børnelivet og fritidslivet og foreningslivet i det hele taget med den her løsning, der eksproprierer fritiden for alle børn", siger Merete Riisager.
DLF er imod obligatoriske heldagsskoler
Lokal frihed I stedet for heldagsskoler vil LA foretrække, at man sætter fokus på læringsmålene for skolen og samtidig giver lokal frihed til de professionelle til at finde ud af, hvordan målene skal opnås. Og at der evalueres på, hvilket fagligt udbytte eleverne får.
"Skolerne skal have frihed til at indføre eller ikke indføre heldagsskole, og til at lægge engelsk på det klassetrin, man synes er passende. I det hele taget at tilrette skoledagen i forhold til den vision, man har på lige præcis dé skole", siger Merete Riisager.
Det åbne samråd afholdes i morgen klokken 14 - se link til samrådsspørgsmålet til højre for artiklen.
Forhandlinger i dag: Venstre vil give holddeling fri
Læs mere
Åbent samråd om evidens mellem antallet af aktivitetstimer og øgetfaglighed i folkeskolen.