Forhandlingerne i folkeskolens forligskreds om en kommende reform blev i dag indledt ved et møde, hvor blandt andet de økonomiske rammer for reformen blev slået fast. Folkeskoleforligskredsen består af alle tingets partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance.

Men Enhedslisten har i dag indkaldt minister Christine Antorini til et åbent samråd for at få afklaret en række ting omkring reformen.

"Der er så mange ting i spil omkring hele folkeskolens fremtid, at vi har ment, der var brug for afklaring på en række områder", siger Enhedslistens folkeskoleordfører, Lars Dohn, til folkeskolen.dk.

Finansieringen af reformen bliver der også stillet en række spørgsmål til. Enhedslisten vil blandt andet vide, hvordan:

"Regeringen kan forhandle om en folkeskolereform, hvis finansieringsgrundlag afhænger af resultaterne fra overenskomstforhandlingerne 2013? Samtidig bedes ministeren redegøre for, hvordan regeringens arbejde med folkeskolereformen, og herunder forventningerne til resultatet af overenskomstforhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening, hænger sammen med ministerens forståelse af den danske model".

Forhandlinger: Overenskomst afgørende for reform

Hvad skal skæres? Ændringerne i lærernes arbejdstid skal ministeren også forholde sig til:

"Ministeren bedes redegøre for, hvordan folkeskolelærerne forventes at øge antallet af undervisningstimer, herunder hvad der i deres nuværende arbejdsbeskrivelse skal skæres ned på, hvis flere timer skal bruges på undervisning. Her bedes ministeren forklare, hvor meget tid der kan hentes ved afskaffelse af nationale test og standardiserede elevplaner."

"Vi er jo uden for forligskredsen, så vi må jo prøve at hive noget af indholdet ud til offentligheden og forsøge at gøre vores indflydelse gældende", siger Lars Dohn til folkeskolen.dk.

Forhandlinger i dag: Venstre vil give holddeling fri

Der er også en række spørgsmål, der drejer sig om indholdet i reformen, blandt andet bliver Christine Antorini bedt om at forklare, hvad hun forstår ved aktivitetstimer og om ministeren har et bud på, hvordan kommunerne "særligt i en tid med besparelser på skoleområdet, vil udmønte indholdet i aktivitetstimerne" samt hvilke konsekvenser, reformen får for medarbejder og elev-demokratiet.

"Samfundet er ikke præget af en stor debat om folkeskolen. Jeg troede egentlig, vi ville blive løbet ned af folk, der vil diskutere folkeskole, så det er også et forsøg på at trække debatten om skolereformen ud i samfundet", siger Lars Dohn.

Se spørgsmålene via links til højre for artiklen.

S-borgmester: Reform kan ikke finansieres af lærer-arbejdstid