En central del af regeringens folkeskolereformudspil er, at timetallet skal hæves for alle skolens elever. Det nye timetal kommer til at ligge over det nuværende vejledende timetal. Kommuner, der har nøjedes med at tilbyde eleverne minimumstimetallet, vil derfor skulle hæve timetallet betragteligt for at nå op på det nye timetal fra sommeren 2014, hvor reformen er planlagt til at træde i kraft. Det viser tal fra Uni-C, der er indsamlet og stillet til rådighed for folkeskolen.dk af DLF.

Se hvor meget din kommune skal hæve timetallet via kortet i bunden af artiklen.

Folkeskolen.dk har talt med en række af de ramte kommuner.

I Holstebro modtager en elev over et skoleforløb fra 1. til 9 klasse i dag 7321 undervisningstimer. Det tal skal hæves med ti procent, eller 748,8 timer per elev over et helt skoleforløb. Samlet får kommunen behov for at dække 453.518 flere undervisningstimer hvert år, når reformen træder i kraft. Der er tale om undervisningstimer, ikke de såkaldte aktivitetstimer, som må formodes at komme oveni.

I reformudspillet fremgår det, at lærernes arbejdstid skal være med til at finansiere det øgede timetal. Der står i udspillet om den øgede tid, hvor eleverne er sammen med en lærer: "Kan opnås ved en bedre brug af de eksisterende resurser og forudsætter især en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid".

KL: De effektive kommuner skal ikke straffes

Ikke realistisk Vestjysk Lærerforening, der blandt andet dækker Holstebro Kommune, har regnet sig frem til, at lærerne skal undervise fem til seks lektioner mere per uge, hvis de skal dække det kommende timetal. De anfører samtidig, at kommunens lærere har den 3. højeste undervisningsprocent i landet, og at der løbende er blevet skåret ned på skolebudgettet.

H.C. Østerby (S), der er borgmester i Holstebro, tror ikke, kommunen kan dække det højere timetal ved at forhandle en aftale med mere undervisningstid til lærerne.

"Det er ikke realistisk. Vi kører med en meget høj undervisningsprocent. Vi har forsøgt at se på, om vi kunne få mere undervisning ud af lærerne. I de regnestykker, vi har arbejdet med, ligger vi på en- til to ekstra lektioner per lærer om ugen", siger H.C. Østerby. Han fortæller, at kommunen i denne valgperiode har fokuseret på at løfte it-niveauet og at efteruddanne lærerne, så de kan inkludere flere. En hævelse af timetallet har ikke været prioriteret.

Han håber ministeriet vil give mulighed for lokale fortolkninger af reformudspillet.

"Jeg tror, at man er nødt til at se på den lokale undervisningsprocent og timetal. Vi kan gå hen og blive straffet for at have en høj undervisningsprocent, og det er vanvittigt i min optik", siger H.C. Østerby. Derfor håber Holstebro-borgmesteren, at der bliver et decentralt råderum, så Holstebro ikke fra den ene dag til den anden, skal levere det timetal, som fremgår af regeringens reformudspil.

Ministeriet for Børn og Undervisning oplyser, at det i reformudspillet er intentionen, at det forhøjede timetal skal realiseres over hele landet fra august 2014. Ligesom der ikke på nuværende tidspunkt er nogen intentioner om, at kompensere kommuner med lave timetal mere end kommuner, der har høje timetal.

Hver syvende lærer er sparet væk på fem år

Finder pengene andre steder Aabenraa er en anden kommune, der står til at skulle løfte timetallet betragteligt. Her skal hver enkelt elev have 795,3 timer mere set over et helt skoleforløb. Det er en stigning knap 11 procent og giver en estimeret merudgift på næsten 21 millioner per år. Aabenraa har siden 2009 reduceret medarbejderstaben med 119 - eller 18 procent af lærerne.

Aabenraas økonomi bliver alvorligt udfordret med det øgede timetal og borgmester Tove Larsen (S), har svært ved at se, hvordan pengene skal findes.

"Økonomien er presset alle steder. Derudover er vi i gang med en stor omlægning af vores skolestruktur, hvor vi lægger skoler sammen og dermed får mulighed for at lave større klasser. Vi er i gang med at bygge for 230 millioner for at kunne lave mere moderne skole", siger Tove Larsen, der fortæller, at regeringens reformudspil på nuværende tidspunkt ikke er et pejlemærke for skoleudviklingen i Aabenraa.

Hun kalder kommunens skolevæsen moderne, selvom det ikke opererer med et højt timetal. Men hvis reformudspillet bliver til virkelighed og timetallet kræves forhøjet, må kommunen jo indrette sig efter det.

"Så må vi finde penge fra andre områder. Vi har ikke så mange andre muligheder, det er barske vilkår", siger Tove Larsen. Hun fortæller, at kommunen er gået ud af regnskabsåret 2012 med et overskud, men: "Vi har også mange områder, der råber på penge".

Antorini til læreren: Du skal undervise to timer mere om ugen

Skruer på de sædvanlige ting Egedal Kommune er den kommune, der står til at skulle øge deres timetal mest i 2014, men kommunen har allerede planlagt at tilføre skolebudgettet seks millioner til næste skoleår, penge der skal bruges på at øge timetallet for eleverne.

De seks millioner kan dog ikke stå alene, hvis kommunen skal op på det krævede antal timer. Den lokale lærerkreds fortæller, at tilførslen skal ses i lyset af konstante besparelser siden kommune-sammenlægningen i 2007. Sidste år alene blev der sparet 3,3 millioner via lærernes arbejdstid.  

Bormester Willy R. Eliasen (V) har ingen forventning om, at skolebudgettet skal gå over sine bredder, selvom timetallet skal forøges.

"Vi har 13 skoler og et skolebudget på 431 millioner kroner. Det skal være muligt at finde de ekstra timer indenfor det gældende budget. Jeg kan ikke forestille mig, at der kommer penge til skolen fra andre fagområder", siger Willy R. Eliasen. Han fortæller, at han før weekenden så finansminister Bjarne Corydon på Kommunaløkonomisk Forum. Her fortalte ministeren, at der ikke kommer flere penge, så det er den virkelighed, kommunen arbejder med.

"Vi kan gøre en række ting, for at højne kvaliteten for de samme penge, vi kan lave færre skoledistrikter, større skoler eller klasser, men jeg vil ikke konkret sige, hvad vi gør, for vi er stadig i forhandling", fortæller Willy Eliasen.

På kortet kan man se, hvor mange timer de forskellige kommuner har i dag. De højrøde kommuner er dem, der skal tilføre flest timer for at nå op på det timetal, der kræves ifølge regeringens reformudspil.

Klik på en kommune for flere oplysninger. Man kan zoome ind på '+' og '-' til venstre.

Regeringens udspil er et nyt timetal på 8.070 klokketimer i løbet af et skoleforløb fra 1. til 9. klasse eksklusive aktivitetstimer.

Kilde: Uni-C december 2012 for skoleåret 2011/12. Uvægtet gennemsnit for kommunens skoler.