Det er nu syvende gang, at man sprogvurderer børnehavebørn i den østjyske kommune, men for første gang i år kan man sammenligne resultater af sprogscreeningen hos børn som treårige og som skolestartere.

"Mere end to tredjedele af børnene har haft en dansksproglig fremgang. For mere end halvdelen af børnene har den dansksproglige fremgang været markant. Populært sagt har de på tre år oplevet en fremgang, som normalt ville tage mere end tre år at opnå", skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.  

Forslag om million-investering

Sprogvurderingen har også vist, at 98,3 procent af alle tosprogede børnehavebørn har behov for sprogstimulering, når de er tre år.  

"Børnenes dansk er ganske enkelt for dårligt, når de begynder i børnehaven. Praktisk talt alle tosprogede børn, og mere end hver tiende med dansk modersmål, vi sprogvurderer som treårige, har ikke alderssvarende dansk. De får så heldigvis et gevaldigt løft i børnehaven", siger rådmand på børne- og unge områder i Aarhus Kristian Würtz.

Han foreslår derfor byrådet, at man investerer 15 millioner kroner i en skærpet indsats i vuggestuer, dagpleje, sprogvejledere og i et styrket samarbejde med forældrene. 

Lidt flere tosprogede Aarhus-børn klarer sprogtesten

Færre henvises til modtagerskoler 

Som i Københavns Kommune har også Aarhus Kommune udpeget resurseskoler, hvor de sprogudfordrede skolestartere kan få plads.

Mens 415 århusianske skolestartere havde behov for sprogstøtte i skoleåret 2009/2010, har kun 384 børn samme behov i 2012/2013. Det betyder også et fald i antallet af børn som henvises til de såkaldte modtagerskoler. I august 2009 henvistes 152 tosprogede elever til modtagerskoler. Ved skolestart til august i år er kun 91 børn henvist i samme tilbud.

Buskørsel forhindrer venskaber

I det hele taget er det meningen, at færre elever skal 'busses' til skoler uden for deres lokalområde, fortæller lærerformand i Aarhus Lærerforening Søren Aakjær.  

Med observationsmaterialet 'Ki©k på Sproget' følger de aarhusianske lærere den dansksproglige udvikling hos de tosprogede elever. På baggrund heraf vuderer de, hvornår en elev, der er henvist efter Folkeskolelovens § 5 stk. 8 ikke længere har et særligt behov for støtte på dansk som andetsprog og derfor er omfattet af frit skolevalg.

Københavnermodel 2.0 skeler ikke til etnicitet

Kurser til børnehaveklasselederne

Også til børnehaveklasseledere er der udviklet observationsmateriale under overskriften 'Ki©k på Sproget'.

Desuden har børnehaveklasslederne været på kursus i håndtering af sprogtesten af 0.klasseeleverne. Igen i år vil de blev tilbudt et to dages kursus samt deltagelse på en konference.

"Det er nogle omfattende dage. Jeg tror, vi bruger i omegnen af 800.000, når man tæller arbejdstid og det hele med. Men det har vi prioritetet for at sikre, at børnehaveklasselederne kan klare opgaven". fortæller sektionsleder i afdelingen for Pædagogik og Integration i Aarhus Kommune Dennis Møller Hansen.

"Det er en bred udannelse i sprogvurdering, der ikke kun retter sig mod tosprogede", fortæller han uddybende.  

Sprogtest frustrerer københavnske børenhaveklasseledere

Dialogisk læsning

I Aarhus Kommunes magasin BU Nyt kan man i denne måned læse om den aarhusianske sprogindsats, der inspirerer flere andre kommuner og sågar nordmændene.

"Ti dagtilbud og enkelte skoler i Aarhus har i to år afprøvet metoden dialogisk læsning, hvor børnene får læst samme bog højt tre gange og derefter folder ord og begreber ud med brug af alle sanser", skriver BU Nyt. Artiklen lægger op til, at den dialogiske læsning kan trækkes med over i skolen:

"Med dialogisk læsning kommer børnehaveklassebørn i skole med et stort ordforråd og kender til en række udvalgte bøger. Dialogisk læsning kan bruges i skolens mindste klasser som en naturlig fortsættelse af arbejdet med sproget om og i bøgerne".  

Norske skoler, Billund, Ikast-Brande, Lyngby-Tårbæk og Glostrup Kommune skulle i følge BU Nyt være interesseret i de aarhusianske erfaringer.