Københavnermodel 2.0: Skeler ikke til etnicitet
Siden 2005 har Københavns Kommune reserveret pladser til tosprogede elever på sprogligt stærke skoler. Nu får også børn med dansk baggrund, med svage sprogkundskaber, samme tilbud gennem Københavnermodellens version 2.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Med den nye model handler det ikke om etnicitet, eller om barnet er tosproget. Det interessante er, at de børn med de største sproglige udfordringer får tilbudt en plads i en klasse, hvor der er et mere sprogligt nuanceret niveau end på den nærmeste skole," siger Carsten Dahlerup, der er projektleder på Københavnermodellen 2.0.
I disse dage foretager pædagoger i hovedstadens daginstitutioner en såkaldt sprogvurdering af 950 børnehavebørn, der er uafhængig af, om der tales et eller to sprog i barnets hjem. For de sprogligt mest udfordrede børn vil en skole-hjem- eller integrationsvejleder rådgive om skolevalg.
De stærke tosprogede flyttede skole
Erfaringerne fra det tidligere arbejde med at fordele tosprogede elever på de københavnske skoler er gode. De 350 invitationer, Københavnermodellen siden 2005 har givet til børn fra blandt andet Nørrebro og Bispebjerg, har haft en uventet følgeeffekt, således at der nu går 900 tosprogede elever på de såkaldte modtagerskoler.
Men en undersøgelse af elevernes socioøkonomiske baggrund afslører, at langt de fleste forflyttede elever tilhører den bedre halvdel af børnene i de byområder, Københavnermodellen inviterede dem væk fra, forklarer Carsten Dahlerup.
"Det var altså ikke nødvendigvis de mest udsatte børn, der søgte ud. Men det er jo ikke overraskende, at den enlige mor med fire børn kan få svært ved at være initiativtager i det her," siger han.
Derfor sætter Københavnermodellen i sin anden udgave nu ind på at møde børnene og deres forældre så tidligt som muligt i tæt samarbejde med daginstitutionerne.
Skoleflytterne får også rådgivning
Men ikke kun skolestarterne prioriteres i hovedstaden. En anden del af den nye Københavnermodel sætter fokus på de ca. 2000 elever i København, der hvert år, mere eller mindre frivilligt, skifter mellem byens folkeskoler eller kommer til ude fra.
I de tilfælde, hvor skolen skønner, at eleven er udfordret fagligt eller socialt, vil Københavnermodellens rådgivere gerne give sit besyv med, når en ny skole skal vælges.
"For de børn, der har faglige eller sociale vanskeligheder ønsker vi, at de flytter skole på et så oplyst grundlag som muligt," siger Carsten Dahlerup, der peger på, at det kan være svært for en hvilken som helst familie at kende til hele byens folkeskoleudbud.
