Om kort tid offentliggør udviklingsgruppen for læreruddannelsen sine forslag. Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen har siddet med, og det var et af emnerne, da han i dag holdt sin første formandsberetning på lærerkongressen i København.

"Især to ting er vigtige: Det gælder for det første en øget studieintensitet - der er simpelthen for få timer på læreruddannelsen. Jeg ser eksempler på studerende, der kun har 8-10 timer, og kun møder ind to dage om ugen. Det holder ikke. Man kan ikke sidde for sig selv og læse til at blive lærer. Det er en personlig udvikling, så deltagelse på holdet - at prøve sig selv af i gruppen - er afgørende vigtigt"

"Og så gælder det for det andet en langt stærkere kobling mellem læreruddannelsens teoretiske del og praksis i skolen. For vi skal altid huske de vise ord om, at "i teorien er der ikke forskel på teori og praksis. Men det er der i praksis". Vi skal ikke blot have mere praktik - vigtigst er bedre praktik. Vi skal ikke gøre læreruddannelsen til en mesterlære-uddannelse. Vi har brug for et stærkt teoretisk fundament og en stærk praksiskobling. Vi foreslår derfor, at vi etablerer uddannelsesskoler, hvor en del af lærerne både underviser på deres folkeskole og samtidig har en uddannelsesopgave som undervisere på læreruddannelsen, og indgår i et tæt samarbejde med professionshøjskolernes undervisere i uddannelsen af de lærerstuderende. Vi skal sikre en stærk kobling mellem teori og praksis løbende gennem hele studieforløbet", lød det i formandsberetningen.

"Det kan siges helt klart: Uden flere resurser får vi ikke en bedre læreruddannelse", sagde Gordon Ørskov til stort bifald fra salen i Tivoli Congress Center.

"Men penge gør det ikke alene, der skal andet og mere til. Forandringerne skal realiseres efterfølgende. Samarbejdet skal intensiveres, når der er vedtaget en ny læreruddannelseslov. Vi skal sikre tilstrækkeligt mange veluddannede lærere til at tage ansvar for undervisningen i folkeskolen fremover", sagde han og påpegede, at selvom der egentlig ikke er lærermangel her i landet, så er der lærermangel i den danske folkeskole, sagde han og pegede på to spritnye undesøgelser fra henholdsvis tænketankene Cevea og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analyse: Eleverne betaler prisen for manglen på uddannede lærere 

"Vi skal derfor se på mindst tre ting. For det første skal Læreruddannelsen være et attraktivt førstevalg for de unge. For det andet skal flere gennemføre uddannelsen. Og for det tredje skal flere af dem have lyst til at søge job i folkeskolen - og blive der. Der er brug for, at vi etablerer et konkret samarbejde for at vende udviklingen sammen med professionshøjskolerne, KL, Skolelederne, de lærerstuderende, uddannelsesordførerne og regeringen. Vi har brug for en samlet masterplan, der realiserer ambitionerne for uddannelsen og sammenhæng til folkeskolen. Vi kan jo kalde det 'Sammen om læreruddannelsen'."

Ikke flyvefærdig efter fire år

"Det er en mangeårig tendens, at flere og flere forlader folkeskolen. Og tendensen er desværre fortsat i de seneste år", påpegede Gordon Ørskov.

"Vi har brug for at tage vare på de nyuddannede lærere. I den samlede masterplan skal vi have etableret lærerstartsordninger og bedre muligheder for efter- og videreuddannelse. Man er ikke flyvefærdig lærer efter fire års uddannelse. Jeg ser gerne, at alle lærere får mulighed for et års overbygning, hvor de kan dygtiggøre sig i at løfte opgaven i skolen", sagde han.

Derudover er der brug for også at kunne specialisere sig, for det er ikke nok for unge lærere, hvis den eneste karrierevej, der er i folkeskoleregi, er en dag at blive skoleleder.

"Eller kongresdelegeret i Danmarks Lærerforening. Selv om begge dele jo ellers er ret spændende". 

Lærerformand: For mange elever lærer for lidt - nu skal der ske noget