Forligspartierne har aftalt, at de skal drøfte elevers udadreagerede adfærd, men drøftelserne er blevet udskudt på grund af corona, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil i sit svar til Venstres Ellen Trane Nørby.

Ministeren melder sig klar til at se på forebyggelse af elevers vold mod lærere

Kommunerne har på tværs af social- og undervisningsområdet ansvaret for at forebygge og reagere på elevers udadreagerende adfærd, men udviklingen viser, at der er behov for at styrke rammerne for indsatsen, skriver undervisningsministeren i et svar til Venstres Ellen Trane Nørby.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsordfører Ellen Trane Nørby har på baggrund af en artikelserie om elevers vold mod speciallærere i avisen JydskeVestkysten spurgt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), om hun mener, at det er rimeligt, at landets lærere og øvrigt pædagogisk personale i stigende omfang udsættes for vold fra elevernes side.

Trane Nørby vil have ministersvar på fem spørgsmål om vold mod speciallærere

"Hvorfor har ministeren ikke for længst iværksat noget af det arbejde på området, som den tidligere VLAK-regering havde forberedt, og som ministeren selv tilbage i november 2019 sagde, at ministeren ville anvende og iværksætte mod den stigende vold mod lærere', lyder det uddybende i spørgsmålet.

Udadreagerende adfærd et oplagt emne for Sammen om skolen

I sit svar henviser Pernille Rosenkrantz til, at partierne bag folkeskoleloven aftalte i november 2020, at de skal drøfte elevers udadreagerende adfærd og den tidligere regeringens udspil på et kommende møde i forligskredsen.

Sønderjyske speciallærere bliver slået og sparket af deres elever

"I lighed med andre vigtige områder er drøftelserne i forligskredsen desværre blevet udskudt grundet corona, men udviklingen viser desværre, at der er behov for at styrke rammerne for indsatsen", skriver ministeren i sit svar.

Hun mener, at den tidligere regerings udspil giver et godt udgangspunkt, men også at der er behov for at sikre, at de indsatser, der skabes, opleves relevante og virksomme for medarbejdere, ledere og eleverne og deres forældre.

Ansatte på specialskoler udsat for vold og trusler

"Derfor er udadreagerende adfærd et oplagt emne for os i forligskredsen at drøfte med folkeskolens parter i regi af Sammen om skolen", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Sammen om skolen blev lanceret i slutningen af maj og består af er regeringen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, pædagogernes fagforening BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. Tanken er, at parterne sammen skal finde ud af, hvordan folkeskolen bedst kan udvikles.

Svært at bedømme den nuværende indsats ud fra fem artikler

Ellen Trane Nørby har også spurgt ministeren, om hun mener, at JydskeVestkystens artikelserie om vold mod speciallærere og lærere generelt vidner om, at skolerne og kommunerne gør nok for at forebygge vold mod lærerne, og at beredskabet er tilstrækkeligt.

Speciallærere undlader at råbe op om slag fra elever

Det mener Pernille Rosenkrantz-Theil ikke, at hun kan svare generelt på ud fra de fem artikler ministeriet har fundet frem til.

"Artiklerne viser, hvordan elever på specialskoler kan være voldsomt udadreagerende som følge af deres vanskeligheder, og at der er nogle meget erfarne og engagerede speciallærere på en specialskole i Vejen, som gør en stor indsats for at hjælpe elever med sociale udviklingsforstyrrelser til en bedre udvikling", svarer ministeren.

Det fremgår, at skoleledelsen sammen med lærerne blandt andet har etableret et krisekorps, og at der tilbydes psykologhjælp i tilfælde af voldsomme episoder.

Speciallærere forebygger vold ved at justere på kravene til eleverne

"Som det også peges på i artiklerne, opleves der en stigning i elevers udadreagerende adfærd. Det er baggrunden for, at regeringen vil drøfte problemstillingerne både med forligskredsen og folkeskolens parter i regi af Sammen om skolen", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

Trane Nørby efterlysere klarere regler for skoler og kommuner

Ellen Trane Nørby sagde forleden til JydskeVestkysten, at det er uacceptabelt, at speciallærere bliver udsat for vold.

Hun mener derfor, at der skal være langt klarere regler for, hvordan skoleledelser og kommuner skal reagere, når de hører om vold på både specialskoler og i almene folkeskoler. Det skal med andre ord ikke være op til den enkelte skole, hvordan man handler eller ikke handler, når en lærer udsættes for elevvold.

DLF: Færre timer og flere lærere i klasseværelset kan sikre lavere konfliktniveau blandt elever

Derudover ønsker Ellen Trane Nørby flere hænder i klasserne i form af eksempelvis psykologer med specialkompetencer og faglig opkvalificering af speciallærere på en række skoler. Hun vil dog ikke sætte tal på, hvor mange penge der bør sættes af til opgaven, men understreger, at det vil kræve en hel del penge, som skal findes hos både kommunerne og staten.

Ellen Trane Nørby har også stillet ministeren tre faglige spørgsmål. Dem har Pernille Rosenkrantz-Theil endnu ikke besvaret.

Læs mere

Ministerens første svar

Ministerens andet svar