"Man behøver ikke være verdensmester i Instagram for at kunne lave et stykke relationsarbejde, efter der har været mobbehændelser på Instagram. Det væsentligste er, at lærerne får at vide, at det er foregået", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Foto: Les Kaner
Regeringen vil lave skolepatruljer mod digital mobning
Regeringen vil indføre skolepatruljer for digital færdselssikkerhed. Sådan lyder ét af tre forslag fra regeringen til at komme digital mobning til livs.
FAKTA: DE TRE INITIATIVER
1. Den Digitale Trafikklub for Børn og Unge
Regeringen vil etablere et tilbud målrettet børn og unge, derhar fokus på at klæde dem på til at begå sig på internettet på ensikker og tryg måde.
Den Digitale Trafikklub vil blandt andet lave kampagner oginformationstiltag om god og sikker færden på internettet samtundervisningsmaterialer og vejledninger til brug i og uden forundervisningen.
Materiale rettet direkte mod børn og unge skal suppleres afmateriale rettet mod de voksne omkring børnene, for eksempel lærereog forældre.
Formålet er at styrke dialogen og forståelsen mellem børneneeller de unge og de voksne om gode og dårlige digitale vaner ogbarnets eller den unges digitale trivsel.
2. Undervisningsmateriale og -forløb om digitaldannelse
Regeringen vil udarbejde undervisningsmateriale og -forløb omdigital dannelse, som lærere og undervisere kan lade sig inspirereaf i undervisningen.
På grundskoleområdet overvejes, hvorvidt og i givet fald hvordandigital dannelse kan indgå som en del af undervisningen i detobligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning ogfamiliekundskab (SSF).
Undervisningsmateriale og - forløb kan udarbejdes i samarbejdemed relevante aktører på området, ligesom at materialet kan tænkessammen med erfaringerne fra forsøgsprogrammet om styrketteknologiforståelse i folkeskolen, der afsluttes i sommeren2021.
3. Skolepatruljer for digitalfærdselssikkerhed
Regeringen vil indføre skolepatruljer for digitalfærdselssikkerhed.
Initiativet indebærer, at der på skoler oguddannelsesinstitutioner udpeges elever, lærere, undervisere ogforældre, der uddannes til at agere som en form for digitalskolepatrulje med det formål at arbejde for digitalfærdselssikkerhed på den enkelte skole elleruddannelsesinstitution.
De udpegede skal bidrage til en sund digital kultur påinstitutionen, herunder til at der tages aktivt stilling til demulige udfordringer forbundet med, at børn og unge befinder sigmere og mere online.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mobning på de digitale medier sætter trivslen i skolen under pres, og det skal digitale skolepatruljer på skolerne i fremtiden gøre noget ved.
Sådan lyder et af tre konkrete forslag til, hvordan skolen kan medvirke til at skabe et bedre liv på internettet for børn og unge, som regeringen vil tage op med de tre støttepartier Enhedslisten, Radikale og SF.
"Helt overordnet kommer vi med bud på, hvordan man kan engagere børn og unge selv - i fællesskab med lærerkollegierne, naturligvis - i forhold til at undgå, at mobning kommer helt med hjem i børneværelset, og at få opmærksomhed omkring, hvordan vi behandler hinanden bedst muligt på de sociale medier", siger Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrant-Theil (S).
Hun sammenligner situationen med dengang, vejen til skole blev farlig for eleverne i 70'erne, fordi antallet af biler på vejene steg betragteligt. Her var en del af løsningen at oprette de karakteristiske skolepatruljer, der den dag i dag står i selvlysende vest og dirigerer eleverne sikkert over vejen foran landets skoler.
Digital mobning er et stort og stigende problem blandt børnene i folkeskolen
"Da trafikken begyndte at spille så stor en strukturel rolle i børnelivet, var skolepatruljerne et enormt effektivt redskab til at få engageret de unge selv. På samme måde lægger vi op til, at der i hver eneste klasse på hver eneste skole skal være børn og unge, som er skolepatruljen i forhold til det her. Der er nogle børn og unge, der får en ambassadørrolle, så de andre ved, hvem de skal henvende sig til", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Klassefællesskabet er også online
Hvorfor er det skolens og ikke hjemmets opgave at håndtere, hvad der foregår på de sociale medier?
"Man havde faktisk samme debat om skolepatruljerne. Er det virkelig skolens opgave at stå ude i trafikken foran skolen, som grundlæggende ikke er skolens ansvar? Men vi ved, at skolen spiller en meget stor rolle i forhold til relationsarbejdet mellem børnene, og at den vigtigste faktor i at bekæmpe mobning er at få skabt ordentlige klassefællesskaber", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Nye regler: Nu kan skoler straffe elevers digitale adfærd i fritiden
Allerede i dag arbejder langt de fleste skoler målrettet med at bekæmpe mobning - også på de sociale medier, påpeger hun.
"Så at sige at mobning ikke har noget med skolens opgave at gøre afspejler sig ikke - og heldigvis for det - i, hvordan lærerne hver eneste dag arbejder med relationer mellem børnene. Hvis børnene ikke trives, så ryger muligheden for at lave undervisning også. Det er hele fundamentet for, at børnene er undervisningsparate. Tingene hænger sammen".
Mobning er mobning - platformen er mindre vigtig
Vi har senest i forbindelse med forsøget med teknologiforståelse igen set, at der fortsat er stor forskel på, hvad skolerne har af digitale resurser og kompetencer. Er de her tiltag ikke også meget afhængigt af det?
"En del af forslaget er, at vi fra centralt hold skal give den en skalle med at lave undervisningsforløb og andet, der kan støtte skolerne i arbejdet. Og én ting er kompetencerne i forhold til de sociale medier, men der er ingen tvivl om, at lærerne har utrolig store kompetencer, når det handler om mobning. Den opgave har ligget på lærernes bord i rigtig mange år", siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
At mobningen flytter over på digitale medier ændrer ifølge ministeren ikke grundlæggende på det relationsarbejde, der skal til for at komme den til livs.
DLF: Lærere reagerer allerede på elevers digitale adfærd i fritiden
"Man behøver ikke være verdensmester i Instagram for at kunne lave et stykke relationsarbejde, efter der har været mobbehændelser på Instagram. Det væsentligste er, at lærerne får at vide, at det er foregået", siger hun og tilføjer:
"Og det er dér, skolepatruljerne kan komme til at spille en rolle som et fast defineret sted, hvor man kan henvende sig til andre børn og unge, inden udfordringen så kan det blive løftet ind i det voksne rum, vi kender i forvejen, når der er behov for det".
Forslagene udspringer ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil af drøftelser, regeringen har haft med dens støttepartier, og det er også i det forum, man i første omgang vil gå videre med dem.
Herefter er det oplagt at tage op i sektorpartnerskabet 'Sammen om skolen', påpeger ministeren.
Minister og skolefolk går sammen: Der er ikke brug for en ny skolereform
Udspillet er desuden et led i den politiske debat om techgiganternes ansvar, regeringen varslede med udgivelsen af en hvidbog før sommerferien.
Pernille Rosenkrantz-Theil kan dog ikke løfte sløret for, om der også er tiltag på vej, der pålægger platformene at tage mere ansvar for, hvad der foregår på dem.
