Det er Regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, der sammen er blevet enige om at afsætte 295 mio. kr. til en opsamlende indsats i efteråret 2021 og sikre en række frihedsgrader til skoler, uddannelsesinstitutioner og kommuner i skoleåret 2020/2021. 

I aftalen understreger partierne med henvisning til folkeskoleloven, at skolerne har frihed til at vælge, hvor mange timer, der undervises i de enkelte fag (undtagen dansk og matematik i 1.-9. klasse og historie i 3.-9. klasse), og variere timetallene over skoleåret, at samle timer i fagblokke, at undervise på mindre hold, at bruge tolærerordning og at afkorte skoledagen (ændret kl. 11.12).

Skolerne har desuden frihed i forhold til valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler samt mulighed for at gøre brug af udeundervisning og åben skole. Aftalepartierne er også enige om, at der iværksættes en kommunikationsindsats om disse frihedsgrader.

DLF: Ny aftale giver mulighed for god genstart af skolen

Derudover er aftalepartierne enige om at videreføre nogle af de særlige frihedsgrader, der har været gældende under corona-krisen.

Konkret foreslår aftalepartierne, at folkeskoler og kommuner skal have mulighed for ikke at udarbejde elevplaner og kvalitetsrapporter.

"Aftalepartierne har dog en klar forventning om, at kommuner og skoler fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel. Denne systematiske vurdering er om muligt endnu vigtigere nu grundet det seneste års nedlukninger og perioder med nødundervisning", står der i aftalen.

Må konvertere al understøttende undervisning

Aftalepartierne foreslår desuden, at folkeskolerne i det kommende skoleår skal have mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag de underviser i, så skolerne får en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx "få-lærerprincippet", så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen samt.

Derudover får skolerne mulighed for at konvertere alt understøttende undervisning i det kommende skoleår med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

"Fx til tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer, holddeling eller turboløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Konverteringen af understøttende undervisning forudsætter således, at de frigivne personaleressourcer fortsat bliver på skolen", står der i aftaleteksten.

Glade politikere

"Nedlukningen og mange måneder med nødundervisning og isolation har sat sine spor. Jeg er glad for, at vi har sat flere midler af og givet ekstra frihed, så rammerne er på plads for at samle op fagligt - også efter sommerferien," siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en fælles pressemeddelelse.

Forhandling om penge til at styrke trivsel og faglighed: Men puljen er slet ikke stor nok 

SF's Jacob Mark siger til folkeskolen.dk, at han er glad for, at folkeskolen får frihed, som partiet har kæmpet for. Han mener, at aftalen kan få betydning, der rækker længere end næste skoleår. 

"I min optik er det elevplanens endelige død. Også fordi der jo er en rådgivningsgruppe, der har sagt den bør ændres. Nu er det hele skoleåret, man afskaffer den, og så tror jeg aldrig at den vender tilbage, som man kender den", siger han til folkeskolen.dk.

SF: Pengene er smurt meget tyndt ud

"Man fjerner kravet om kvalitetsrapporter, som jo også fylder meget for skoleledelserne, - og det vigtigste er, at man giver mulighed for at kompensere al understøttende undervisning om til to-lærerordninger eller holddeling. Hvad der jo vil betyde kortere skoledage lokalt og mere frihed til at bruge resurserne på den måde, der giver mening lokalt", fortsætter SF-ordføreren. 

Stod det til SF, var der givet endnu mere frihed til skolerne.

"Men det her var var kompromiset, - og det synes jeg er en god start inden de store debatter til efteråret".

V: Pengene rækker på ingen måde

Det er frihedsgraderne, der kommer til at få betydning ikke de ekstra penge, mener Jacob Mark. 

"Jeg er selvfølgelig også glad for, at der kommer lidt ekstra penge ud, men for at være helt ærlig bliver det jo smurt meget tyndt ud over samtlige skoler. Så det der virkelig rykker er, at der bliver frihed over de resurser, som allerede er i skolen". 

Venstre er heller ikke er tilfreds med beløbets størrelse.

"Venstre støtter aftalen, men den rækker på ingen måde til alt det, der er behov for ude på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Vi har i den grad behov for at løfte faglighed og trivsel hos vores børn og unge, der har være hjemsendt fra skoler og uddannelse alt alt for længe",  lyder det fra undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og friskole- og efterskoleordfører Kenneth Mikkelsen og idrætsordfører Stén Knuth (V) i en pressemeddelelse fra ministeriet.

"Og derfor er det godt med penge til at løfte det faglige efterslæb, sikre trivsel, elevdemokrati og erhvervsfaglige uddannelsesforlængelser og give mere frihed, men der er behov for mere og flere ressourcer. Og der er også behov for en målrettet og systematisk hjælp til de elever, der har allermest brug for hjælp for ellers svigter vi de elever og derfor kæmper Venstre videre for at styrke området", fortsætter de.