I over et år har skoledebatten mest handlet om nye begreber som fjernundervisning, onlineundervisning, nødundervisning og læringstab, men på torsdag vil temaet på Christiansborg være sprogundervisningen i skolen.

Venstres Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs har sammen kaldt både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd og bedt dem svare på, om regeringen har planer om at styrke sprogfagene i folkeskolen.

Samrådet glæder docent og faglig leder af den fagdidaktiske satsning i sprogfagene engelsk, fransk og tysk på Københavns Professionshøjskole Annette Søndergaard Gregersen. Hun mener, at politikerne helt bør gentænke sprogenes placering på skoleskemaet.

"Det er ikke den optimale måde at lære sprog på, at vi kun har tysk, når der står tysk på skemaet, eller fransk når vi har fransk. Der er brug for, at vi tænker langt mere flersproget", siger hun.

Kalder ministre i samråd efter omdiskuteret artikel om tysk-faget: Vil have ny sprogstrategi 

Lav ét fælles sprogfagteam

Ideelt set burde sprogfagene tilrettelægges og skemalægges, så de understøtter hinanden, lyder det fra Annette Søndergaard Gregersen - og sprogene burde samarbejde mere med skolens andre fag.

"I dag lærer vi sprogene for sig som små enheder. Det understøtter på ingen måde elevernes sprognysgerrighed. Det er dumt, at man har engelsk, tysk og fransk for sig. Hvorfor hænger fagene ikke sammen, så eleverne kan se, at der er en sproglig sammenhæng? En start kunne være at lave et fælles sprogfagteam, så engelsk-, tysk- og fransklærerne kan planlægge nogle forløb fra 1.-9. klasse sammen. Det giver jo ingen mening, at man i engelsk kører et forløb alene, og så har man om samme emne senere hen i tysk eller fransk", foreslår hun.

Forsøg med fransk i 3. klasse er kommet "overvældende" godt fra start 

Ifølge Annette Søndergaard Gregersen bør eleverne meget tidligt i deres skolegang opleve, at sprog hænger sammen, og at de kan meget mere sprog, end de tror.

"Jeg har et eksempel med en elev i 1. klasse, der i en engelsktime om deres yndlingsmad grædende spørger sin lærer, hvad 'burger' hedder på engelsk. Sådan en situation, skal vi gribe til at lære eleverne at være sproglige opmærksomme og nysgerrige. Pludselig finder de ud af, hvordan sprogene hænger sammen, og at de kan meget mere, end de tror. Det kan også fx være, at en elev fortæller, at sofa også hedder sofa på tyrkisk. Så kan man som lærer fortælle, at det gør det også på fransk".

Dårlig omtale har været godt

Lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk fløj for nylig til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer i kølvandet på en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslog helt at fjerne faget for at gøre plads til kortere skoledage. Og artiklen er også anledningen til, at sprogene på torsdag skal diskuteres politisk på Christiansborg.

Det helt store overblik: Sådan står det til med sprogene i uddannelsessystemet 

Ifølge Annette Søndergaard Gregersen har udsagnet om at afskaffe tysk måske været netop det, der skulle til for, at politikerne har opdaget behovet for at styrke sprogfagene.

"Diskussionen kom først, da der var en, der sagde, at vi kunne undvære faget, så måske var det det, der skulle til. I sprogfagskredse har vi i mange år joket med, at sprogene ville have godt af en dårlig Pisa-omtale. Men der er hverken en Pisa-test eller nationale test i tysk eller fransk, så fagene går lidt under politikernes radar.", siger hun.

Kig på gymnasiet

Annette Søndergaard Gregersen så også gerne, at sprogfagene oftere kunne indgå i tværfaglige forløb med andre af skolens fag.

"I samfundsfag på gymnasiet skal eleverne arbejde med tekster på engelsk, tysk og fransk. Hvorfor gør vi ikke noget af det samme, så eleverne kan arbejde tværfagligt med sprogene?".

Siden indførslen af folkeskolereformen har eleverne haft engelsk fra 1. klasse, mens tysk og fransk kommer på skemaet fra 5. klasse. Alle skoler er forpligtet til at sætte tysk på skemaet, mens det er frivilligt, om der også skal tilbydes fransk.

Blog:  Sådan kan vi styrke tyskfaget i grundskolen 

Derfor bliver der undervist i tysk på alle landets folkeskoler, mens der ikke undervises i fransk på en eneste folkeskole i omkring en tredjedel af landets kommuner.

Indfør ny regel

Ifølge Annette Søndergaard Gregersen er det optimalt set et krav, at alle landets elever kunne vælge mellem tysk og fransk. Men i erkendelse af, at det vil være dyrt og svært at skaffe lærere nok på alle landets skoler, foreslår hun en anden løsning.

"Man kunne sige, at alle skoler med tre eller flere spor skal udbyde begge fag, mens alle andre kunne udbyde mindst ét af sprogene, og så var det så op til skolen selv at vurdere, om det skulle være tysk eller fransk eller begge fag med med tanke på deres videre uddannelsesforløb".

Den tidligere VLAK-regering lancerede tilbage i 2017 en national sprogstrategi, der tilførte 100 millioner til at styrkelse af sprogene i uddannelsessystemet. 99 af de 100 millioner gik til oprettelsen af Det nationale center for fremmedsprog. 

Sprogmilliard nu eller snarligt farvel til sproglig mangfoldighed