Ro på! Sådan lyder det enstemmigt fra DLF, de faglige foreninger og skolelederne i kølvandet på debatten om det faglige coronaefterslæb i folkeskolen.

Skolens aktører maner til besindighed og beder om, at man ikke ender med at presse en ensartet Christiansborgløsning ned over alle landets kommuner og skoler. I stedet bør man lytte til lærerne. Det fælles budskab fra de faglige foreninger og DLF er, at skolerne indtil videre for langt de fleste elever godt kan indhente den tabte undervisning. Når det gælder afgangseleverne, må der tages særlige hensyn.

"Vi skal passe på, at vi ikke går i panik. Eleverne har modtaget undervisning i perioden, og er man en elev, der har en del af sin folkeskoletid tilbage, kan man indhente det, man har mistet. Eleverne har lært noget med virtuel undervisning, og de har også hentet nye erfaringer, de ellers ikke ville have fået", siger formand for DLF Gordon Ørskov Madsen. Ligesom formænd fra de faglige foreninger mener han, at man må tage særlige hensyn til afgangseleverne.

"Både i forhold til eksamensafviklingen, for der er noget, man ikke har nået i tiden op til eksamen, og også i forhold til den ungdomsuddannelse, som den enkelte vil ind på efter folkeskolen".

Fagligt og socialt efterslæb: Hjælpepakke på vej

Faglige foreninger: Vi kan godt nå det

Formand for Danmarks Matematiklærerforening Jens Peter Christensen er enig i, at det tabte kan indhentes for de fleste.

"Hvis vi ikke kommer tilbage snart, kommer det til at få konsekvenser i forhold til eksamen, men primært for 9.- og 10.-klasserne. De øvrige skal nok få indhentet det tabte. Vi ved desuden positivt, at der er en gruppe af elever, som faktisk fagligt har fået mere ud af onlineundervisningen, end de ville have fået ud af den normale undervisning. Så vi er ikke i panik - endnu", siger han.

Også dansklærerne mener, at den tabte undervisning får konsekvenser for eksamen i 9. og 10. klasse, men at de godt kan nå at indhente det for de andre elever.

"Vores indtryk er, at lærerne er gode til at undervise deres elever online, og danskfaget rummer så mange aspekter, at man kan vælge at udskyde arbejdet med det, der ikke egner sig til onlineundervisning, til eleverne er kommet tilbage i skolen", siger Søren Eriksen, der er bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningens sektion for folkeskolen.

Formand for fysik/kemi-lærerne Erland Andersen mener, at der i de naturfaglige fag er et stort efterslæb, men at lærerne langt hen ad vejen vil kunne indhente det. Foreningen opfordrer til, at eksaminer og dermed læseferien bliver aflyst og i stedet brugt til undervisning.

"Jeg ved, at mine kolleger sidder troligt ved skærmen og prøver at holde dampen oppe. Men om eleverne får 40, 50 eller 60 procent af undervisningen, tør jeg ikke sige noget om. Vi kan sagtens give teoretiske opgaver, men vi står på to ben. Et teoretisk og et praktisk, og det praktiske er kappet godt og grundigt af. Vi kan godt indhente det tabte, men det kræver ekstra tid og ingen afgangsprøve".

Fag med få timer kan få problemer

De nye toårige praktisk-musiske valgfag med en obligatorisk afgangsprøve er under pres, fortæller formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen.

"Vi kan ikke nå at gøre eleverne klar til eksamen. I forhold til den øvrige musikundervisning i folkeskolen er der ikke et kæmpe fagligt efterslæb. Vi skal nok nå det. Når vi kommer tilbage til musiklokalet, er jeg mest bekymret for, at vi ikke kan synge, som vi plejer. Det er jo desværre erfaringerne fra foråret. Mit bud er, at korsang og morgensang er fuldstændig aflyst. Der er ingen tvivl om, at det bliver svært at varetage de fag, der er i faglokaler".

Når det gælder sprogfagene, er der også et vist efterslæb. Det er især mundtligheden, der udfordrer under nedlukningen, fortæller formand for Sproglærerforeningen Rita Mogensen. Hun mener, at det går mere ud over tysk og fransk end engelsk, fordi eleverne hører mere engelsk i deres hverdag.

"Deres mundtlighed er blevet rusten, fordi de ikke får brugt sprogene så meget. Og de mangler også nogle undervisningstimer, som de normalt ville få. Men dertil skal det også siges, hvis det er engelsk i de større klasser, så har de haft engelsk i mange år. Det er værre med de mindste, der begynder at have engelsk. Der er vildt meget forskel på, hvad lærerne giver af opgaver til de mindre elever", siger Rita Mogensen.

Bedre undervisning ­ - Ikke ekstra undervisning

Flere politikere ønsker hjælpepakker til skolen, der skal udløse mere undervisning til eleverne. Selv om penge altid er velkomne i skolen, er fagfolkene skeptiske over for, om flere timer er løsningen.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, tror, at det bliver svært at skaffe flere lærerkræfter:

"Min vurdering er, at vi ikke har ledige lærere. Så selv om vi får flere penge, kan vi ikke ansætte flere lærere. Og de lærere, vi har, har vi kørt rovdrift på. Så vi kan ikke pålægge dem ekstra arbejde. Jeg tror også, vi vil ødelægge børnenes motivation, hvis de skal i skole i weekender og eftermiddage og sommerskole".

Den opfattelse deler flere formænd for de faglige foreninger - også matematiklærernes formand, Jens Peter Christensen:

"Sommerskole er ikke vejen frem. Vi må ikke gå i 'opgavepanik' og bare give dem en masse opgaver, når de kommer tilbage. Jeg tror mere på, at de skal have bedre undervisning, varieret undervisning og spændende undervisning, når de kommer i skole igen. De skal væk fra skærmen, bevæge sig, ud og måle ting, så de selv er med til at indsamle de tal, de skal arbejde med".

Det bliver også svært at finde flere kvalificerede fysik/kemi-lærere, og det hjælper ikke at skrue op for timeantallet, mener Erland Andersen.

"Nogle dage er utrolig lange for eleverne. Hvis de så også skal sidde om aftenen eller i weekender, så kan man sætte spørgsmålstegn ved udbyttet af det. Jeg mener, man bør droppe eksamen og lave undervisning. Det vil eleverne få meget mere ud af. Det nytter ikke, at de går mere i skole. Flere timer er en skrivebordsløsning".

Sproglærerforeningens formand, Rita Mogensen, er enig: "Når eleverne kommer tilbage, har de stort behov for noget socialt. Så skal man ikke bombardere dem med ekstratimer i fagene, for det kommer der ikke noget godt ud af".

I det hele taget overskygger bekymringen for elevernes sociale efterslæb generelt bekymringen for det faglige.

"Socialt efterslæb er vigtigere at tage fat på end det faglige. Vi skal være opmærksomme på, at det er voldsomt udfordrende for nogle af vores elever, at de ikke kan være sammen med andre. Nogle af de mindste elever skal måske til at lære at gå i skole igen - forfra. Men det faglige, de måtte være kommet bagud med, det har vi indhentet, inden de forlader folkeskolen", siger Søren Eriksen fra Dansklærerforeningen.

Skolelederformand: Lyt til de fagprofessionelle

Claus Hjortdal advarer mod hurtige politiske løsninger.

"Ingen ved, hvor stort efterslæbet er. Det kommer an på, hvor meget sygdom man har haft. Det kommer også an på, hvad eleverne har fået ind", siger han og peger på, at lærerne har mange redskaber, der kan hjælpe eleverne.

"Vi har værktøjer, der gør, at vi kan vurdere, hvordan vi gør det. Eleverne er meget motiverede, når de kommer tilbage. I 5.-6. og 7. bliver det lettere. I 9. klasse lidt sværere. Men med turboforløb og mindre grupper kan vi godt nå at indhente en del af det. Så er der nogle fag, hvor vi ikke når det, eksempelvis i idræt og de praktisk-musiske valgfag", siger Claus Hjortdal.

DLF-formand Gordon Ørskov er enig i, at der ikke er brug for hurtige og uigennemtænkte løsninger fra politisk side lige nu.

"Vi ved ikke, hvor længe de skal blive hjemme endnu. Vi må indgå i et tæt samarbejde om, hvordan vi kommer videre", siger lærernes formand og understreger, at der er stor forskel på, hvad eleverne mangler, når de kommer tilbage til skolen.

"Vi kan ikke finde en løsning, der passer alle steder. Når vi er på den anden side af det her, er det vigtigt, at vi får etableret fællesskabet og det sociale sammen med undervisningen. Der er nogle børn, som er meget ramt af det her, og som ikke trives særlig godt lige nu. De skal samles op i undervisningen. Der har de brug for fællesskabet og deres lærere".