Klasser, som bygger på Nest-princippet, betragtes som en mellemform, fordi man med tydelig struktur gør det muligt for distriktselever og elever med særlige behov at gå i klasse sammen.
Foto: Aalborg Kommune
Kortlægning skal øge indsigten i mellemformer mellem almenskole og specialtilbud
Flere skoler og kommuner forsøger at løse udfordringen med inklusion med tilbud, som er en blanding af den almene skole og specialtilbud. Nu skal en kortlægning give overblik over, hvad der findes af såkaldte mellemformer, og hvilke potentialer de har.
Undersøgelsensformål
Undersøgelsen af mellemformer indgår i den evaluering afinklusion og specialpædagogisk støtte, som er en del af aftalen omkommunernes økonomi fra 2020.
Derudover er mellemformer et af syv projekter iUndervisningsministeriets udviklings- og investeringsprogram påfolkeskoleområdet, hvor der udvikles, afprøves og udbredesindsatser for elever med særlige behov. Mellemformer er blandtandet valgt, fordi ekspertgruppen for inklusionseftersynet i2015-2016 pegede på, at mellemformer giver mulighed for at skabefleksible former for organisering mellem special- ogalmenundervisning.
Det overordnede formål med kortlægningen er at tilvejebringe etsystematisk overblik over mellemformer. Overblikket består af tredele:
- En kortlægning af eksisterende dansk og international forskningpå området.
- En praksiskortlægning over de forskellige typer afmellemformer, som på nuværende tidspunkt er udviklet i danskekommuner og skoler, samt behov og efterspørgsel eftermellemformer.
- Dybdegående casestudier af udvalgte konkrete mellemformer.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Landets skoler inkluderer færre elever end i skoleårene 14/15 og 15/16. Dengang toppede den såkaldte inklusionsprocent med 95,1. Siden er den faldet og lå i skoleåret 19/20 på 94,4 procent. Det er kun 0,1 procentpoint højere, end da segregering og inklusion for alvor kom på dagsordenen i 2011.
Det viser tal fra Undervisningsministeriet. Blandt andet på den baggrund har Styrelsen for Kvalitet og Undervisning, STUK, bedt det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, om at lave en kortlægning af, hvad der findes af mellemformer, som netop er et bud på, hvordan man kan gå nye veje for at fremme en inkluderende skolegang ved at imødekomme særlige sociale og undervisningsmæssige behov hos eleverne.
"Vi skal tilvejebringe viden om fænomenet mellemformer, som der er fokus på i både kommuner, på skoler og fra centralt hold. Vi skal først kortlægge, hvad der findes af dansk og international forskning af, hvordan man bruger og tilrettelægger mellemformer. Altså, findes der viden, som vi kan have glæde af i en dansk kontekst?", siger projektleder Nanna Lindeberg fra Vive.
Casestudier skal give indsigt i konkrete mellemformer
Derefter laver projektgruppen en kortlægning af praksis, hvor alle landets kommuner bliver spurgt om, hvilke typer af mellemformer de har.
"STUK ønsker et systematisk overblik: Hvor udbredt er det? Er der gode erfaringer fra danske kommuner? Kan vi blive skarpe på, hvad mellemformerne indeholder? Vi afdækker også kommunernes efterspørgsel efter mellemformer", siger Nanna Lindeberg.
Herefter laver projektgruppen casestudier, hvor den beskriver, hvad konkrete mellemformer går ud på, hvordan kommuner og skoler tilrettelægger arbejdet, og hvilke overvejelser de gør sig om deres mellemformer.
"Vi vælger casene ud fra en tanke om, at det vil være godt for flere at høre om dem", siger Nanna Lindeberg.
Som udgangspunkt findes der to typer mellemformer
Vive arbejder ud fra, at der som udgangspunkt kan være to dimensioner af mellemformer:
Det kan være elever, som både har undervisning i alment regi og i et specialiseret miljø, for eksempel i et specialtilbud eller i en form for pusterum.
En anden type er organiseringer, hvor man fremfor at visitere til et særligt segregeret tilbud et antal timer om ugen forandrer almenklassen for at fremme et inkluderende læringsmiljø. Dermed imødekommer man særlige undervisningsmæssige behov indenfor almenklassen rammer.
Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet
Det sidste er Nest-klasser et eksempel på. Her går normaltbegavede elever med autisme i klasse med elever fra skoledistriktet. Det kan lade sig gøre, fordi der netop tilføres specialpædagogiske kompetencer til klassen, samtidig med at pædagogikken tilpasses eleverne med særlige behov.
Nødvendigt at blive skarpere på, hvad mellemformer er
Nanna Lindeberg står også i spidsen for en evaluering af inklusion og inkluderende læringsmiljøer. Her laver Vive blandt andet en kvalitativ undersøgelse i udvalgte kommuner, og i den forbindelse forventer projektlederen at støde på mellemformer.
"Der vil være et vist overlap, men i undersøgelsen af mellemformer går vi i dybden med netop det begreb, og derfor ligger det i arbejdet, at vi skal definere og afgrænse, hvad vi forstår ved mellemformer. Vi kan se, at der på tværs af kommuner og skoler er forskellige forståelser af, hvad mellemformer er, og når vi skal spørge kommunerne, om de arbejder med mellemformer, skal vi kunne sige, hvilken form for praksis, vi tænker på, så vi er sikre på, at de svarer på det samme", siger Nanna Lindeberg.
Projektlederen regner med, at kortlægningen er klar i midten af næste år.
