Overordnet set er resultaterne fra trivselsmålingerne på trods af ændringerne som følge af covid-19 på niveau med de foregående år, skriver undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til Folketingets Børne- og undervisningsudvalg.

Elevernes trivsel er på samtlige parametre stort set uændret i sammenligning med de tidligere år. Som tidligere har flere elever en både højere social og faglig trivsel, når forældrene har en videregående uddannelse. Flere elever med indvandrerbaggrund har en højere trivsel sammenlignet med elever af efterkommere og elever med dansk herkomst, når man kigger på den trivselsindikator, som kaldes "støtte og inspiration". Men ser man på "social trivsel" er der flere elever med dansk herkomst, der har en højere trivsel. For den generelle trivsel er der ikke nogen forskel i forhold til elevernes herkomst, viser det notat, undervisningsministeren har sendt til Folketinget.

Næsten ingen kønsforskel

Eleverne trives omtrent lige godt på tværs af kønnene. Drenges generelle trivsel på landsplan ligger på 3,8, mens pigernes generelle trivsel ligger på 3,7. Drengene scorer generelt deres sociale trivsel en anelse højere end pigerne.

Trivselsmålingen for skoleåret 2019/2020 blev forlænget, fordi statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, ugen før målingen skulle lukke. En del elever nåede altså at besvare trivselsmålingen før corona-nedlukningen, nogle besvarede spørgeskemaet hjemmefra, og andre først da skolerne åbnede igen. 

En styrkelse af trivslen i folkeskolen var et af de nationale mål for folkeskolereformen, og den nationale trivdelsmåling blev indført i skoleåret 2014/15 i den forbindelse. I november skal undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil aflevere sin endelige redegørelse for reformen, men hidtil har de årlige målinger hverken vist fremgang på trivsel eller testresultater.

Fem år efter: Ingen af målene for folkeskolereformen er indfriet 

Trivselsmålingerne har været kritiseret for ikke at være nær så anonyme, som forældrene var blevet lovet, og Børne- og Undervisningsministeriet har forbudt kommunerne at bruge andre måleværktøjer end det nationale, som ikke giver kommuner og skoler indsigt i elevernes besvarelser. En evaluering af målingen tre år efter indførelsen viste problemer med målingen og pegede på en række punkter, hvor den kunne optimeres, men det er ikke sket.

Forskere sår tvivl om trivselsmålingen