Med folkeskolereformen blev det aftalt, at undervisningsministeren hvert år skal redegøre for, hvordan det går med opfyldelsen af de fastlagte mål for den folkeskolereform, som et flertal i Folketinget gennemførte i 2014. Dengang sagde daværende undervisningsminister Christine Antorini (S), at "efter tre år med den nye skole skulle man meget gerne kunne se, at det afspejler sig i de faglige resultater hos dem, der er startet i den nye skole".

Politisk debat: Kan nationale test vise om skolen er en succes?

Men præcis som sine forgængere må børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i dag konstatere, at fremgangen i de nationale testresultater er udeblevet. Faktisk er det gået tilbage i testene, mens udviklingen i de nationale trivselsmålinger står helt stille.

For femte år i træk: Ingen fremgang i elevernes trivsel 

Færre gode læsere på alle klassetrin

Det første resultatmål for folkeskolereformen er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være 'gode' til at læse og regne målt i de nationale test. Men resultaterne fra dette års test viser, at andelen af gode elever er faldet i læsning på alle klassetrin og i matematik 3. klasse. I matematik 6. og 8. klasse er resultaterne på landsplan uændret, men heller ikke er målet om 80 procent nået.

Det andet nationale resultatmål er, at andelen af de allerdygtigste elever i de nationale test i læsning og matematik skal stige. Resultaterne fra de obligatoriske test viser, at andelen af de dygtigste elever er faldet lidt i læsning i 6. klasse, mens andelen er uændret i 2., 4. og 8. klasse, mens andelen er steget en smule i matematik på alle klassetrin.  

Det tredje resultatmål er, at andelen af elever, der er i de dårligste kategorier, skal falde. Men i stedet er andelen af dårlige læsere steget en smule i både 2., 4. og 6. klasse, og det samme gælder andelen af elever, der er dårlige til at regne i 3. klasse, mens andelen er uændret på de øvrige klassetrin.

Tilbagegangen er størst hos børn af lavtuddannede

Et mål for reformen er også, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Men faldet i andelen af elever, de er 'gode' til at læse og regne i de nationale test er dobbelt så stort blandt elever, hvis forældre ikke har nogen uddannelse efter grundskolen som blandt elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse.

Ministerens status: Ingen af reformens mål er indfriet 

Sidste år var det en lige så trist rapport, Rosenkrantz-Theils forgænger Merete Riisager kunne aflevere til Folketinget. Det var på den baggrund, at hun og forligskredsen tog initiativ til at justere folkeskolereformen. I dette års redegørelse bemærker Børne- og Undervisningsministeriet derfor, at folkeskoleforligskredsen  den 30. januar i år har aftalt justeringer, som bl.a. indebærer en generel afkortning af skoledagens længde for elever i børnehaveklassen til og med 3. klasse og klarere rammer for at konvertere understøttende undervisning til andre indsatser. Med aftalen afsatte folkeskoleforligskredsen også midler til et kvalitetsløft af den understøtten­de undervisning, ligesom folkeskoleforligskredsen besluttede at tilføre ekstra fagtimer i historie, billedkunst samt tysk eller fransk.

Andel elever (%), som er gode til at læse og regne i de nationale test (2014 - 2019)

Andel elever (%), som er blandt de allerdygtigste i de nationale test i læsning og matematik (2014 - 2019) 

Andel elever (%) med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik (2014 - 2019)

Udviklingen i elevernes gennemsnitlige trivselsscore (2014-2019)

Ved siden af statusredegørelserne om folkeskolereformens resultatmål, følges reformen også i et stort følgeforskningsprogram. Når de sidste rapporter fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen er offentliggjort, vil Børne- og Undervisningsministeriet udarbejde en vidensopsamling, som forventes i foråret 2020.

"Tilbage til kerneopgaven: børnene skal lære at læse"