En evalueringsgruppe med professor Simon Calmar Andersen i spidsen evaluerede i 2015 det dengang nye måleværktøj til at måle skoleelevernes trivsel. Evalueringen viste problemer med målingen og pegede på en række punkter, hvor den kunne optimeres.

Men da eleverne besvarede spørgeskemaet før sommerferien, fire år efter,  var spørgsmålene præcis de samme som inden evalueringen. Og det giver ikke mening for flere af forskerne.

"Det er trist, at spørgeskemaet ikke er blevet forbedret, når muligheden har været der, og det er samtidig ret problematisk, fordi der var blevet brugt mange penge på projektet, og vi havde brugt en masse tid. Ud fra mit synspunkt havde vi lavet en god vurdering på, hvordan man kunne forbedre målingen", siger Miriam Gensowski, forsker fra Københavns Universitet.

Evaluering: Den nationale trivselsmåling måler ikke som den skal

Forkerte grupperinger

Professor Simon Calmar Andersen var forskningsleder på evalueringen. Han kritiserede i sommeren 2018 beslutningen om ikke at tage højde for evalueringens forslag. Evalueringen efterspørger ændringer på flere punkter af den nationale måling, der siden 2013 har stillet skarpt på skolebørns trivsel.

Idéen med spørgeskemaet er, at elevernes besvarelser på en gruppe spørgsmål til sammen bruges til at måle elevens score på et bestemt aspekt af trivsel. Ifølge forskergruppen er svarene dog ikke grupperet hensigtsmæssigt:

"Spørgsmålene hænger ikke sammen i grupper, sådan som man havde troet - det viser sig, at på spørgsmål, man troede målte nogenlunde det samme, svarer den samme elev i forskellige retninger. Det tyder på, at nogle af spørgsmålene ikke måler det, de var tiltænkt at måle", lød det sidste år fra professor Simon Calmar Andersen.

Formanden for ekspertgruppen bag anbefalingerne til udformningen af trivselsmålingen deler skepsissen over grupperingen af svar på spørgsmålene:

"Jeg er heller ikke særlig glad for den måde, Undervisningsministeriet grupperer spørgsmålene på. Jeg synes, det er meget bedre at se på svarmønstret for spørgsmålene hver for sig", siger professor Bjørn Holstein.

Elevernes psykosociale trivsel

Evalueringen vurderer videre, at målingen heller ikke formår at ramme præcist i forhold til elevernes psykiske velbefindende.

I evalueringen kiggede forskerne på empiri fra foregående års trivselsmålinger. Her kunne man udlede, at elevernes svar ikke faldt i de mønstre, som forskerne bag spørgeskemaopbygningen havde forventet.

For at måle mere præcist på elevernes psykosociale trivsel, anbefaler forskningsgruppen bag evalueringen at undersøge resiliens blandt eleverne.

"Man er gået glip af muligheden for at favne om mere og for at ramme mere præcist. For eksempel sagde den oprindelige gruppe, at man gerne ville måle resiliens, når eleverne møder unikke, udfordrende situationer i hjemmet eller på skolen. Det er ikke med i den nuværende form", siger Miriam Gensowski.

Bjørn Holstein afviser, at evalueringen skal favne aspektet om elevers psykiske velbefindende. Det handler i stedet om at rette blikket mod skolen og klassen for at finde en vej til at styrke skoletrivslen, siger han:

"Det er sket ikke målet med trivselsmålingen, at den skal måle noget psykisk aspekt. Den skal måle skoletrivsel og relaterede forhold, og den skal måle forhold ved klasse- og skolemiljø - ikke ved elevens psyke. Jeg synes, det er en mærkelig tankegang, at hvis en elev er utilfreds med sin skole, så retter man blikket mod eleven for at finde ud af, hvad der er galt med ham eller hende".

Nej tak til udvidelse

Forskningsgruppen bag evalueringen foreslog også at udvide rammen for spørgeskemaet fra 50 til 65 spørgsmål, så alle dimensioner af trivsel blev målt mere præcist og dermed blev mere pålidelige. Omkring 100 skoler afprøvede den udvidede spørgeramme, der stadig kunne nås inden for én lektion, og det ændrede ikke lærernes holdning til målingen.

"De 15 spørgsmål, vi havde tilføjet, var et kompromis. Vi har prøvet måle, hvor mange spørgsmål eleverne kunne nå igennem i en undersøgelse, der har et godt format. Og vi har prøvet at forklare, at eleverne kan nå igennem mange flere spørgsmål. Der spilder man en god mulighed", siger Miriam Gensowski.

Samtidig peger hun på, at der også i en metodisk forbindelse er logik i at udvide spørgeskemaet:

"Der er en indbygget tendens, der gør, at man normalt er tilbøjelig til at erklære sig enig i et positivt udsagn. Derfor så vi også gerne, at man korrigerede for den tendens, så nogle spørgsmål var stillet med en anden, mere negativ ladning. Her har vi altså brug for flere spørgsmål om det samme emne for, at det bliver mere præcist", siger hun.

Lille stigning i elevers skoletrivsel

Børne- og undervisningsministeriet samt forligskredsen så dengang ikke nogen grund til at ændre i spørgerammen efter evalueringens udgivelse. Heller ikke Bjørn Holstein mener, at det er nødvendigt for målingens generelle kvalitet:

"Den omtalte udvidelse skulle forsøge at give en mere præcis karakteristik af den enkelte elevs velbefindende. Det mener jeg ikke er formålet. Formålet er ikke at fokusere på problemer hos den enkelte elev, men at give en diagnose af trivslen i klasser og skoler. Det nuværende spørgeskema med 40 spørgsmål til eleverne fra fjerde til niende klassetrin er rigeligt stort til at opfylde svar, siger Bjørn Holstein, der samtidig peger på, at tre andre rapporter udgivet via DCUM har samme sigte mod den enkelte skole og klasse, men ikke specifikt rettet mod eleverne.

Mener du så, at man kan stole 100 procent på målingen, når den udkommer?

Det er et stort krav. Alle målinger er behæftet med tilfældige fejl og systematisk fejl. Det gælder også de målinger man foretager af kropstemperatur, skridttællere osv. Vi forholder os til det på den måde, at der er gennemført grundige valideringsstudier de fleste af de anvende spørgsmål, og disse undersøgelser viser i det store og hele, at det er gode og valide målinger", svarer Bjørn Holstein.