"Jeg fik utroligt mange aha-oplevelser i forhold til min praksis og en større forståelse for, hvorfor dele af min undervisning virkede, og hvorfor eleverne reagerer, som de gør".

Sådan beskriver Danièle Eychenne udbyttet af den masteri fremmedsprogspædagogik, hun færdiggjorde i 2011.

Danièle Eychenne er sidenhen stoppet som fransklærer i folkeskolen for at blive pædagogisk konsulent på CFU, og i dag er hun også formand for opgavekommissionen i fransk i grundskolen.

Tilbage på skolen - men ikke i tysktimerne 

Hun er stor fortaler for, at sproglærerne i folkeskolen skal have mulighed for at tage en master i deres sprogfag.   

"Det gav mig en helt anden forståelse for min praksis, og jeg kunne pludselig forstå, hvorfor de opgaver, jeg var glade for, havde virket igennem årene. Man bliver skarp på en helt anden måde", fortæller hun.   

Uddannelse på tre år

Uddannelsen tager i alt tre år, og det er forventet, at man arbejder, imens man tager uddannelsen. Danièle Eychenne mener, at uddannelsen er relevant for sproglærere, uanset hvor de underviser i uddannelsessystemet. 

"Derfor ser vi, at der er sproglærere fra grundskolen, gymnasierne og universiteterne, der tager uddannelsen. De underviser hver især i forskellige sprog som engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, kinesisk, japansk og der har sågar været en, der har talt tegnsprog. Så man får opbygget et kæmpe fælleskab af folk, der interesser sig for det samme og som arbejder med sprogtilegnelse på forskellige niveauer med forskellige målgrupper. Så kan man trække på hinandens erfaring, hvilket er en kæmpe gave", lyder det fra Danièle Eychenne.

Lærer: En kæmpe øjenåbner

Dea Jespersen har også færdiggjort en master i fremmedsprogspædagogik. For hende skulle det vise sig at blive startskuddet til en ph.d. i uddannelsesforskning og prøverne i grundskolen. 

"Jeg fik en helt anden forståelse af sprogtilegnelse op igennem uddannelsessystemet. Det har været en kæmpe øjenåbner at sidde sammen med en gymnasielærer og se, hvordan vedkommende analyserer en gymnasieprøve. Det giver en ide om, hvad eleverne går videre til efter folkeskolen", fortæller Dea Jespersen, der indtil for et år siden arbejdede i folkeskolen. 

Har du styr på de mange genforenings-arrangementer?

Selvom de begge ikke længere underviser i folkeskolen, er de enige om, at uddannelsen ikke er et springbræt væk fra folkeskolen. For den kan i høj grad bruges til at løfte sprogundervisningen i folkeskolen samt skabe en bedre videre sprogrejse for eleverne, siger de. 

"Det er spændende at få indsigt i andre sprog. Der kan være små nuancer i sprogene i forhold til, hvad man ser som vigtigt ved tilegnelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, for eleverne går jo igennem en udvikling, hvor de starter med engelsk, og så tel tysk eller fransk til, at de måske senere vælger spansk", siger Dea Jespersen.

Skaber stærkere bånd mellem forskning og praksis

Og så kan uddannelsen også være med til skabe et stærkere bånd mellem praksis og forskningsverdenen.

"Forskningen har ofte svært ved at forstå og række ud til os i skolen. Men på denne her uddannelse forstår man praksis, fordi deltagerne er fra praksis, og på den måde bliver forskningen brugt i praksis", siger Dea Jespersen og tilføjer:

"Som lærer er man i den privilegerede uddannelsessituation, at man jo selv har adgang til elever, når man skal skrive sin master. Man kan vurdere og undersøge sin praksis på et helt andet niveau, end når man ser andre lave forskning af praksis. Ironisk nok sidder jeg nu og skriver ph.d., og nu er det sjovt nok svært at få adgang til elever", fortæller hun. 

Fransklærer arrangerer video-foredrag for lærere i hele Europa

Prisen volder problemer

Selvom de begge er store fortalere for uddannelsen, peger de på to store udfordringer i forhold til, at flere lærere kan få mulighed for at tage uddannelsen.

"Uddannelsen tager tre år, og du arbejder imens, så du skal være parat på at ofre alle dine ferier på at studere. Det er hårdt", fortæller Danièle Eychenne.

Dea Jespersen fortæller, at skolelederne på de skoler, hun arbejdede på under uddannelsen, gav hende lidt ekstra luft i skoleskemaet. Men alligevel tog det hende fire-fem år at blive færdig, og det er ikke ualmindeligt, fortæller hun. 

Sproglærer: Sådan vurderer jeg eleverne hen imod standpunktskarakteren 

Og så er der prisen. Samlet koster uddannelsen 84.000 kroner. Penge, som deltagerne ofte bliver nødsaget til selv at betale.

"Prisen er helt klart den største udfordring. Det er meget dyrt for lærerne. Derfor synes jeg, at man bør opfordre kompetencefondene til at støtte lærerne", siger Danièle Eychenne.

Næste ansøgningsfrist til uddannelsen er 1. august i år.