4.350 elever fra 53 skoler er med i projektet Skoleskak for Alle, hvor 200 lærere og pædagoger afprøver nye metoder målrettet elever med blandt andet diagnoser inden for autisme og området for kognitive udfordringer. Eleverne er enten inkluderet i almenklasser eller går i specialklasse eller på specialskole.

Nu viser en rapport fra UC SYD Forskning, at projektet gavner eleverne.

"Det mest overraskende for mig er, at der med Skoleskak for Alle er skabt en særlig mulighed for at støtte børns kompetenceudvikling kognitivt, socialt og personligt", siger forskningsleder Christian Quvang, som er ekspert i specialpædagogik, folkeskole og inklusion.

Man kan slå hinanden, uden at det gør ondt

Christian Quvang præsenterede i dag sin forskning på National Vidensdag om Skoleskak. På det virtuelle møde satte Dansk Skoleskoleskak fokus på spørgsmålene:

• Kan skoleskak være en gamechanger for elever i skolevanskeligheder?
• Og hvordan kan skoleskak hjælpe til meningsfulde og gode grundskoleforløb for de elever, som i dag er svære at få med i læringsfællesskabet?

Christian Quvang har fundet frem til 25 elementer i Skoleskak for Alle, som gavner eleverne. De lærer blandt andet at respektere andres forskellighed og bliver dermed bedre til at forstå og udvise empati. Men også til at italesætte sig selv positivt.

Skak skal få elever med særlige behov til at føle sig inkluderet

"Skoleskakdidaktik har nogle særlige kvaliteter, der for eksempel understøtter dialog og samarbejde mellem udsatte børn og unge, som både skal lære at hjælpe hinanden i spillets faser og håndtere udfordringer og oplevelser med at tabe og at vinde," siger forskningslederen, som i sit oplæg viste et citat fra en dreng i 4. klasse: "Man kan slå hinanden, uden at det gør ondt".

Eleverne profiterer af at skulle sidde over for en medspiller

Christian Quvang har interviewet lærere og pædagoger, som underviser i skoleskak, og de rater problemløsning, analytiske evner, koncentration, selvkontrol og tålmodighed højt i deres svar på, hvordan det gavner eleverne at spille skak i skoletiden.

"Eleverne bliver bedre til at aflæse andre, til at indgå i det sociale miljø og til at arbejde sammen med andre. De bliver også bedre til at bruge hukommelsen, fordi der sker en transfer fra gang til gang. Så de bliver både bedre til at vurdere spillet og til at hjælpe andre", siger Christian Quvang.

Speciallærer: Skak er en god øvebane for elever med autisme

Eleverne profiterer af at skulle sidde over for en medspiller og gøre noget fysisk sammen.

"De skal flytte brikker og på et indre mentalt spor tage beslutninger og vælge mellem mulige træk. Det er en mental handling, alle elever kan profitere af. Der er dog ingen tvivl om, at elever med særlige behov eller i udsatte positioner i særlig grad har glæde af at træne evnen til at kombinere de to 'virkeligheder'. Som en elev sagde til mig, så lærer man at tænke i forvejen", siger Christian Quvang.

Skak giver eleverne en adgangsvej til fællesskabet

Skak fører også til et øget selvværd, og det får eleverne til at se sig selv som en resurse for fælleskabet.

"Det er vigtigt at opdage betydningen af at være uundværlig, især når man er i udkanten af fællesskabet. I skak oplever eleverne, at de ikke kan spille uden en partner. Man er afhængig af hinanden", siger Christian Quvang og pegede på betydningen af et praksisfællesskab.

Skak skaber fællesskab mellem autister og almene elever

"I et praksisfælleskab får man relationer til andre, man får fælles læringsfortællinger, og man opdager, at ens eget bidrag har betydning. Derfor skaber det et positivt inkluderende miljø for børn, når de mødes om skoleskak. Skak er både leg og læring, og spillet giver alle mulighed for at deltage og for at blive en del af fællesskabet. Ikke mindst får elever med særlige behov en adgangsvej til fællesskabet, som de ellers ikke ville have".

Som led i sin forskning har Christian Quvang foretaget 11 observationer af skoleskak. Her har han mødt meget motiverede og engagerede undervisere og elever.

"Selvfølgelig har jeg også mødt elever, som siger, at de ikke gider mere af det skak, men det har været meget få", siger han.

Du smider ikke med brikkerne, hvis du bliver sur

Christian Quvang har også zoomet ind på, hvad der gør, at de særlige skoleskakmetoder øjensynligt virker for en målgruppe af elever, som ellers er svære at nå.

"Skakspillet i sig selv skaber et fællesskab defineret af de 64 felter, som er det rum, man har sammen. Og så er der et kodeks, der skal overholdes: Du skal give hånd, du har øjenkontakt, og du smider ikke med brikkerne, hvis du bliver sur. Det er trygge, men også svære rammer for mange børn med diagnoser at bevæge sig i", siger forskningslederen.

Han peger på, at det vil være spændende at følge et udsnit af eleverne over tid for at se, hvordan de klarer sig på ungdomsuddannelserne.

"Min forskning siger ikke noget om, hvilken transfer Skoleskak for Alle giver på længere sigt, og det kunne være spændende at undersøge".

Christian Quvang publicerer på et tidspunkt resultaterne af sin forskning af Skoleskak for Alle i en international artikel.