Vælg et vers i sangen Linedanser, tag det med ud til et sted, der har betydet noget for din egen udvikling, læs det højt og fundér over det på video.

Sådan er indholdet af den opgave, som dansklærer Signe Refshauge Kjær og hendes danskkollega gav deres to samlæste 8. klasser i ugen før påske. Og det gav nogle virkelig fine resultater, fortæller hun.

"Stedbaseret læsning kan noget i forhold til at lade eleverne opleve teksterne og huske dem bedre. Men her blev det ekstra fint, for jeg tror ikke, de var kommet frem til de samme overvejelser, eller at de ville have gjort det så ærligt, hvis vi bare havde sendt dem ud i skolegården. Vi kender dem - de sætter sig sammen og tænker de samme ting. Her var de helt alene, og jeg blev faktisk overrasket over, hvor alvorligt de tog det".

"Jeg er ikke i tvivl om, at der skete noget for dem, som ikke ville være sket normalt", fortæller hun. Selv valgte Signe Refshauge at sætte sig uden for sit gamle gymnasium i Skive og sende videoen til eleverne.

"Det var der, jeg selv lærte at blive nysgerrig på ting, jeg ikke ellers tænkte var spændende i forvejen, på en verden jeg ikke umiddelbart kendte. Det fortalte jeg eleverne om i videoen".

Med i et forskningsprojekt

Signe Refshauge Kjær er uddannet fra Læreruddannelsen i Aarhus for knap to år siden, og der skrev hun bacheloropgave om stedbaseret læsning med lektor Dorthe Eggersen som vejleder.

Derfor var hun også med det samme klar, da Dorte Eggersen skrev ud og søgte 8. klasser til et forskningsprojekt om stedbaseret læsning. Og siden efteråret har Signe og hendes kollega derfor været en del af projektet med deres 8. klasser på Kolind Centralskole.

Fem gange på et år skal de ud med klassen og læse, og Dorthe Eggersen deltager med sparring før, under og efter undervisningen og indsamler sin forskning undervejs. De har fået 1 1/2 times ekstra tid om ugen til at planlægge og forberede den særlige undervisning. 

Lærer til lærer: Om at se og høre med andres øjne og ører

"Jeg tænker, at man næsten kunne bruge et hvilket som helst danskemne. Pointen er, at man bruger teksten på en anden måde ved at tage den med ud i en sammenhæng. Jeg oplever, at eleverne bruger deres sanser. Det skaber en nysgerrighed over for teksten, men også for, hvad der er i lokalområdet. Man forstår teksten bedre i forhold til, hvad er det for et miljø, det kunne have foregået i. Men det giver også et dybere lag med fortolkning og perspektivering. Det skaber et rum for teksten".

Alene det, at de ved at være udenfor ofte husker teksten bedre, er en bonus, synes hun. Men hvis man skal bruge det som metode, skal der være sammenhæng mellem teksten og stedet. Nogle gange vælger de et sted først, og så finder de en tekst, der passer til. Men det kan også være fx middelalderlitteratur, og så finder de sted og litteratur. Eller det kan være teksten, der bestemmer stedet.

Ud og mærke kulden og afsavnet Klassen nåede to ture, før skolerne blev lukket ned. Første gang læste de 'Bare en Regnsvejsaften' af Halfdan Rasmussen, som handler om besættelsestiden. De læste digtet, tog ud i Kolind by og arbejdede med, hvordan der har været under 2. verdenskrig i samarbejde med lokalhistorisk arkiv.

"Vi arbejdede med, hvilken stemning der har været, da Halfdan skrev det digt. De skulle hele tiden have digtet i baghovedet, og så skulle de gå rundt til forskellige poster, hvor der hang fagtekster, de skulle læse og fx føle på noget ler, der kunne have været sprængstof, marchere frem og tilbage for at mærke på egen krop, hvordan det kunne have været. Og så hjem og arbejde videre bagefter".

Anden gang læste de bogen Med ilden i ryggen, som også handler om 2. verdenskrig. Der tog de i december måned ud til landsbyen Stabrand, hvor der har ligget en flygtningelejr efter 2. verdenskrig. En frivillig tilknyttet  lokalhistorisk arkiv kom og fortalte, og de kunne mærke, hvor koldt det var, og hvordan det var bare at få en lille julekage i stedet for et overfyldt bord som hjemme.

Æstetiske læreprocesser i litteraturundervisningen

"Vi lavede små gimmicks, og så skulle de gå omkring i byen og finde små spor fra krigen og undre sig - Hvad kan det have være brugt til? Finde et sted, der kunne illustrere teksten og lave en kreativ opgave om, hvordan tekst og sted hang sammen".

De to lærere var da heller ikke i tvivl om, at de ville fortsætte forløbet, også selv om det ville blive med onlineinstruktioner.

"Jeg tror, at mange børn i forvejen flygter fra det nære ved at snakke sammen over nettet og ikke være til stede. Når de bliver tvunget til at komme ud og bruge sanserne, kommer de til at forstå og tænke tanker, og det tror jeg, de har brug for. Det har virket rigtigt fint. Det var noget, de havde lyst til - de var virkelig engagerede og havde lavet lydeffekter og klipning. Så jeg tænker, at de har villet det og haft ekstra glæde af det i denne tid".