"Vi skal ikke bare acceptere, at det kun er de forældre, der selv har tilmeldt sig nødpasning. Vi skal være opsøgende. Både skoleledere, SFO og lærere skal have et blik for det", siger rådmand i Aarhus Thomas Medom. Foto: Jens Peter Engedal
KL og DLF: Sådan kan lærere og skoler tage hånd om udsatte børn
KL har sammen med blandt andre DLF samlet en række eksempler på, hvordan skoler og kommuner kan række ud til udsatte børn under skolelukningen. Senest har Aarhus åbnet for, at flere elever kan komme i nødundervisning.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tæt samarbejde mellem familieafdelingen og børne- og ungeafdelingen, PPR-hotline og tæt kontakt til udsatte elever og deres familier er nogle af de eksempler, som findes i et nyt notat, som KL netop har udsendt.
Annonce:
KL har sammen med BUPL, BUPL's Lederforening, DLF, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen samlet eksempler, som kan inspirere skoler og kommuner i arbejdet med udsatte elever, mens skolerne er lukket på grund af Covid-19.
Men én retningslinje passer ikke til alle, så må der ske individuelle vurderinger, står der i notatet.
"Det er vigtigt at understrege, at der i det opsøgende arbejde ikke er en facitliste for, hvordan man lokalt vælger at række ud til de udsatte børn og unge. Det vigtigste er, at vi i fællesskab sikrer, at alle børn trives i de nuværende rammer for skolelukninger, nødpasning og nødundervisning".
Formand for Undervisningsudvalget i DLF, Regitze Flannov, mener, at lærerne skal gøre som de plejer: Nemlig have fokus på de elever, der har brug for en ekstra hånd. Det kan gøres på mange måder, understreger hun.
Annonce:
"Det er der ingen formkrav om. Men hvis man oplever, at der på en eller måde ikke er hul igennem til eleverne, så skal man i samarbejde med sin skoleleder finde ud af, hvordan man samler op på det. Det findes der rigtig mange gode forslag og eksempler på rundt omkring", siger hun.
Aarhus har fordoblet antallet af børn i nødpasning
I Aarhus har man fra den første til den anden uge af skolelukningerne fordoblet antallet af børn i nødpasning. 16. marts var 656 børn tilmeldt, mens tallet i dag er steget til 1080. Tallet ventes fortsat at stige. I Aarhus prioriterer man samarbejdet mellem skoler, PPR og familie- og myndighedsrådgivere hos de sociale myndigheder. Rådmand for Børn- og unge i Aarhus Thomas Medom fortæller, at udmeldingen fra kommunen er, at skolerne skal være opsøgende.
Annonce:
"Vi skal ikke bare acceptere, at det kun er de forældre, der selv har tilmeldt sig nødpasning. Vi skal være opsøgende. Både skoleledere, SFO og lærere skal have et blik for det", siger han til folkeskolen.dk. Kommunen har i løbet af ugen bredt nødpasningstilbuddet ud.
"I starten var det for børn i SFO-alderen. Nu er der rent fysisk også åbnet tilbud for børn, der er ældre end ni år".
Fælles linje hjælper i arbejdet med at opspore udsatte børn
Annonce:
Chefpsykolog i Aarhus Kommune Jan Sejersdahl Kirkegaard har overblikket over de børn, som kommer i nødpasning i Aarhus. Han understreger, at det er vigtigt, at kommunen har en fælles linje, og at der findes nogen at sparre med, så ingen er overladt til at tage beslutningerne helt alene.
Kommunen har gennemgået de elever, som modtager specialundervisning, med tættekam, for at vurdere den enkeltes behov. Derudover har de bedt skoleledere og lærere om at have en særlig opmærksomhed. Men der er ikke ens retningslinjer for alle.
"Det må være ud fra det behov, der er. Men der er et signal om hyppig kontakt, så man også som lærer har en fornemmelse af, hvordan forløbet er hos barnet og hos familien", siger han og forklarer, at hyppig kontakt kan være både per telefon, mail eller via Aula.
Annonce:
"Har man en fornemmelse af, at barnets trivsel er påvirket, skal man ikke holde sig tilbage for at se om de kan komme i nødpasning", siger han.
Han fortæller, at mange forældre også selv henvender sig med et behov om nødpasning.
"Det er der heldigvis nogle familier, der selv er opmærksomme på at få hjælp. Vi har fået henvendelser om depression, eller at man af andre grunde ikke magter - hvis en familie for eksempel er på kanten af skilsmisse, og den ene er blevet nødt til at flytte væk i en periode".
Han mener, at den fælles linje og samarbejdet på tværs gavner.
"Vi har en model, hvor skolerne sammen med PPR-teamledere i de enkelte distrikter er dem, som har den primære opgave med at følge op med børn, hvor der er en bekymring. I sidste instans kommer det forbi mig. Derfor får vi et overblik og en fælles linje i det, vi gør. Det betyder, at man som skoleleder ikke er overladt til sig selv".