Usikre og stressede elever er dem, som lærer på Øster Farimagsgades Skole i København, Malene Hansen, hører allermest fra. Eleverne går i 9. klasse, og de er nervøse for, hvordan det skal gå med deres forestående eksamen. Malene Hansen skal have elever op i dansk og engelsk - to store mundtlige prøver samt fire eller otte skriftlige. Hun har stor forståelse for elevernes uro. Derfor skrev hun et brev til Undervisningsministeriet allerede den 21. marts, hvor hun forklarer, hvorfor det er vigtigt, at der kommer en udmelding hurtigst muligt.

"De har leget lidt eksamen i de skriftlige genrer. De har ikke prøvet de mundtlige, hverken i dansk eller engelsk. Netop det skulle vi have fokuseret på her i primært april", siger hun.

Hun synes, at især mundtlig dansk er en stor udfordring.

"Netop det mundtlige er meget svært at formidle og arbejde med, når vi ikke kan være sammen. Og feberagtige forsøg på at stable videobåren undervisning op med 26 teenagere og en ad hoc hjemmearbejdsplads kan bare ikke erstatte normal klasseundervisning, fælles og individuel vejledning", lyder det fra Malene Hansen. 

Undervisningsministeren: Alle kan få deres eksamen

 Hav tillid til lærerne

Selv er hun også som lærer meget frustreret over situationen.

"Der er kommet nye prøvevejledninger i engelsk og dansk. Der er kommet nye forventninger. I stedet for at bruge genrebegrebet, så skal vi bruge noget, der hedder teksttyper. Så skal jeg både selv sætte mig ind i det og få eleverne med. Eleverne skal have noget vejledning. Vi plejer at give fælles vejledning, før de får den individuelle. Men det er nærmest umuligt nu", siger hun.

Hendes klare opfordring til politikerne er, at de skal komme med en udmelding nu. Selv kan hun se to scenarier, som hun mener, er realistiske.

"Nummer et er, at de tager den helt store beslutning om, at vi dropper alle eksamenerne i år, og så bliver det årskaraktererne, der bliver afgørende. Man kan lægge benspænd ind om, at der skal være en form for terminsprøve skriftligt og en mundtlig fremlæggelse, som lærerne selv definerer. På den måde, er man sikker på, at der er en konkret mundtlig præstation, vi kan vurdere det på, selv om det ikke er en eksamen. Det ville være enormt resursebesparende for systemet. Det kunne vi lærere sagtens finde ud af", siger hun.

Hun understreger dog, at det kræver noget af politikerne.

"Så skal politikerne have tillid til, at det kan vi lærere godt finde ud af. Spørgsmålet er, om de har det?", siger Malene Hansen.  

Undervisning er vigtigere end eksamensforberedelse

Alternativt lyder hendes opfordring, at politikerne dropper mundtlige prøver, men gennemfører de skriftlige, når det er muligt. Det ville også give god mening i forhold til udtræksfag som naturfag og idræt, som er meget krævende at forberede.

"En alternativ model kunne være, at man sagde, at det er bestemte eksaminer, der skal tages. Kør de skriftlige eksaminer og drop de mundtlige. Så kan vi og eleverne få ro i maven".

Hun tror, at eleverne lærer mere, hvis udmeldingen kommer nu, for så kan lærerne rette deres fjernundervisningsindsats mod læring i stedet for eksamensforberedelse.

"Alle er enige om, at der er læring i at gå til eksamen. Men det er ikke en eksamen, der gør eleverne bedre til dansk og engelsk. Det er undervisning. Lad os bruge fjernundervisningsenergien på undervisningen i stedet for eksamensforberedelsen i denne situation", lyder opråbet til politikerne fra Malene Hansen.

Hun har endnu ikke fået et svar fra Undervisningsministeriet på sit brev.