Om Flemming Platz
Flemming Platz blev uddannet lærer i 1991. Ni år senere blev hancand. pæd. i voksenpædagogik. I 2006 blev han uddannet coach, og i2015 tog han en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi.
Ud over at være speciallærer på Skovvangskolen i Aarhus, hvorhan har været ansat siden 2008, holder han kurser og foredrag omspecialpædagogik. Desuden er han anmelder på fagbladet Folkeskolen,og han har en blog om specialundervisning påfolkeskolen.dk/specialpædagogik.
Tip til kommunikation medhjemmet
- Hav fokus på at sikre, at elever med særlige behov kan følgeundervisningen, selv om den foregår hjemmefra. Dette kan omfattevejledning til forældrene eller øvrige personer, der understøtternødundervisningen (for eksempel personale i nødpasningen), og detgælder især i forhold til anvendelse af læremidler.
- Tal med forældre til alle elever over videoforbindelse, mail,telefon eller lignende. Giv forældrene mulighed for at stillespørgsmål og komme med forslag til, hvordan det sikres, at elevenkan følge undervisningen, når den foregår hjemme.
- Hav fokus på, at forældrene får viden om, hvordan de bedst kanstøtte deres barn i at følge undervisningen og dagens program (foreksempel i forhold til behov for struktur, overblik,forudsigelighed og eventuelt indlagte pauser).
- Følg løbende op på, hvordan det går med undervisningen ihjemmet over sms, videoforbindelse, mail, telefon mv. Lav fasteaftaler med forældrene om, hvornår dette skal ske. For eksempel kanforældrene lave en kort videooptagelse sammen med deres barn med enkort status på, hvordan det går, som de sender til læreren.
- Sørg for daglig kontakt til elever, som ikke får, eller ikkekan forventes at få, den nødvendige støtte i hjemmet, for at sikre,at der tilbydes ekstra støtte til disse elever.
Kilde: Læringsportalen emu.dk
Tip til at skabestruktur og forudsigelighed
- Skab gode rutiner for eleven. Hav et dagsskema og opgaver klartil eleven hver dag. Suppler dette med et ugeskema, hvis det errelevant for den konkrete elev og dennes forældre.
- Hjælp forældrene med at skabe gode fysiske rammer forundervisningen hjemme. Rådgiv forældrene i forhold til, hvordan dehjemme kan skabe gode fysiske rammer, der giver eleven ro ogtryghed. Kan de lave et særligt 'klasselokale' hjemme, eksempelvisi et rum for sig, i et hjørne i stuen eller ved elevens egetskrivebord? Kan de fjerne ting, møbler, plakater m.v., som vilvirke forstyrrende for eleven, når der skal arbejdes medundervisningsopgaver? Er der behov for at arbejde et sted og spisefrokost et andet sted?
Kilde: Læringsportalen emu.dk
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Flemming Platz er vant til arbejde med ugeplaner og fælles undervisning efterfulgt af opgaver til eleverne i sine to specialklasser på Skovvangskolen i Aarhus. Der går otte elever med problematikker inden for opmærksomhed i hver klasse, som omfatter 6. til 8. klassetrin.
"Da vi forrige torsdag fik at vide, at vi skulle konvertere til hjemmeundervisning, blev jeg taget på det forkerte ben. I den perfekte verden havde vi fået en uge til at forberede os, men pludselig skulle jeg kommunikere med forældre og elever via aula og intra, og det er de ikke vant til at bruge. Kun halvdelen af forældrene har åbnet mailen om, hvad de skal gøre med undervisningen derhjemme", fortæller Flemming Platz.
Eleverne får mellem to og fire timers undervisning om dagen
Flemming Platz har valgt at arbejde på platformen Grammatip, som eleverne har set før. Midt på eftermiddagen lægger han næste dags lektier op.
"Eleverne skal først læse i 25 minutter. Det svarer til det læsebånd, de kender fra skolen. Derefter skal de løse opgaver. I den ene klasse bøjer de navneord. Det varer cirka en time, vil jeg tro. I den anden klasse arbejder de med stumme bogstaver og dobbeltkonsonanter. Det var det, vi var nået til i de to klasser, da vi blev sendt hjem", uddyber han.
Eleverne har også fået opgaver i matematik, så i alt får de mellem to og fire timers undervisning om dagen, vurderer Flemming Platz. Han tilføjer, at det er vigtigt, at programmet ikke bliver for massivt.
Emu giver lærere tips til fjernundervisning for elever med særlige behov
"Eleverne ville ikke kunne overskue det, hvis jeg sendte en ugeplan hjem til dem. Derfor lægger jeg kun én lektie op om dagen. Det skal også være muligt for forældrene at hjælpe børnene med at strukturere dagen", siger Flemming Platz.
En videokonference er for teknisk svær for eleverne
Alligevel er Flemming Platz ikke sikker på, at eleverne får læst i deres bog.
"Det optimale ville være, hvis de ligesom i klassen kunne fortælle, hvad de har læst. Den snak tager forældrene ikke nødvendigvis med dem. Hvis det var en almen klasse, kunne jeg lave en videokonference, men det er for teknisk svært for mine elever, så det vil de ikke kunne".
Både elever og forældre er blevet ekstra udfordret af, at det i de første dage med fjernundervisning i det ganske land var svært at logge ind på Nota og forskellige læringsplatforme, fordi systemerne blev overbelastet. Mange kunne heller ikke huske koden til deres unilogin.
Bekendtgørelse klar: Nødundervisning skal tage udgangspunkt i den enkelte elev
"Det har uden tvivl været en stressfaktor for mange forældre. Ikke alene skulle undervisningen foregå digitalt - de kunne ikke komme ind på siderne".
Vedligeholdelsesopgaver kan blive kedelige i længden
Opgaverne i de to specialklasser har handlet om at holde indlært viden vedlige, for det er svært at lære elever med særlige behov nyt på distancen.
"Mine elever har brug for mange gentagelser, når de skal lære noget nyt. Derfor har de fået vedligeholdelsesopgaver i den første uge med skolenedlukning. Spørgsmålet er, om det holder, hvis coronavirus først peaker i slutningen af april, og vi skal holde skolerne lukket indtil da. Så kan det blive kedeligt. Udfordringen er, at andre undervisningsforløb let bliver for svære for eleverne", siger Flemming Platz og reflekterer videre:
"På den anden side er eleverne glade for bundne opgaver, så det kan godt være, det vil kunne gå. Lige før vi blev sendt hjem, var vi i gang med at skrive pænt i den ene klasse, og her øvede en elev sig i to-tre timer i streg. Eleverne er ret glade for rutineopgaver, og når stoffet er velkendt, bliver det heller ikke en stressfaktor for forældrene. Men det bliver svært at rykke eleverne fagligt gennem fjernundervisning".
En udfordring at motivere eleverne på afstand
Afdelingslederen for specialklasserne på Skovvangskolen har skrevet ud til Flemming Platz og hans kolleger med en opfordring om, at de deler erfaringer med fjernundervisningen. Måske kan der komme bud derfra på, hvordan man kan lære eleverne nyt trods det anderledes vilkår.
DLF til lærerne: Brug cirkulæret for sund fornuft i nødundervisningen
"Det er godt, at vi kan dele erfaringer. Det giver mig bedre mulighed for at redefinere min undervisning, når jeg får input fra kollegerne om, hvad de gør i deres klasser", siger Flemming Platz.
Det ændrer ikke på, at det er svært at motivere eleverne på afstand.
"Når vi har diktat i skolen, giver jeg feedback ved at rose eleverne for det, de kan, og med anvisninger på, hvordan de kan blive bedre. Jeg kan godt skrive til dem i deres mailbakke, men det vil aldrig blive feedback som i klassen, hvor jeg går i dialog med den enkelte. Desuden er nogle af dem ikke super velfunderet skriftligt. Så jeg skal finde en form, der passer til dem".
Hastelov om nødundervisning vedtaget i Folketinget
Det bliver ikke lettere af, at han kan se, hvilke fejl eleverne begår i opgaverne i Grammatip, men han kan ikke give dem feedback i portalen. Her skal han over i den enkeltes mailboks på aula.
"Det er bøvlet for både mig og eleverne, at vi skal bladre frem og tilbage mellem to platforme, ikke mindst for mine elever som har brug for at blive holdt mere i hånden end almene elever", siger Flemming Platz.
Kun hver tredje elev har løst de tilsendte opgaver
En anden udfordring er, at mange af elevernes forældre ikke er vant til at bruge aula, så flere har ikke åbnet linket med opgaver.
"Jeg ved ikke, hvorfor forældrene aldrig går på aula. De var heller ikke på skoleintra. Vi har størst succes, når vi ringer rundt. Vi har altid haft den tætte kontakt per telefon, eller ved at forældrene kommer forbi skolen", siger Flemming Platz.
Sårbare børn og unge mister skolen som et pusterum
Når han tæller op, har kun omkring en tredjedel af hans elever lavet de tilsendte opgaver.
"De kan meget vel være dem, hvor familien har fået etableret en rutine: 'Nu står vi op, så læser du, og derefter løser du dine opgaver'. Derfor sender jeg opgaverne ud midt på eftermiddagen, så familierne kan komme i gang med skolearbejdet fra morgenstunden. Jeg har endda haft en enkelt forælder, som ringede og efterlyste flere opgaver, fordi sønnen var hurtigt færdig. Det er meget positivt, når der opstår en tæt relation mellem forældre og barn omkring skolearbejdet."
Eleverne kan ikke køre på frihjul i måske tre-fire uger
I fredags skulle eleverne desuden aflevere en anmeldelse af den bog, de har læst i læsebåndet.
Skriveskabeloner til specialklasserne
Her sendte Flemming Platz en skabelon med spørgsmål til dem, så opgaven var til at gå til. Alligevel var han spændt på, hvor mange der ville aflevere en boganmeldelse.
"En af eleverne har lavet en boganmeldelse, men han har problemer med at få vedhæftet filen. Så der er lidt tekniske problemer, men god vilje", siger læreren.
I fredags skrev pædagogerne i Flemming Platz' to klasser en sms til forældrene for at samle op på, hvorfor over halvdelen af eleverne ikke havde afleveret deres besvarelser på de tilsendte opgaver, så nu er et par stykker mere kommet på.
DLF: Lærerne skal ikke bruge tid på at dokumentere nødundervisning
"Eleverne kan ikke køre på frihjul i måske tre-fire uger, så vi er ved at finde ud af, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem. Jeg har selv talt med en forælder, hvis barn havde lavet opgaverne, men han glemte at trykke på afslut, og så forsvinder besvarelserne. Det kan være sådanne tekniske ting, der driller", siger han.
Svært at slippe kontrollen
Det er svært at slippe kontrollen med såvel undervisning som elever, erkender Flemming Platz.
"Jeg er sådan én, som har styr på strukturen og altid er et skridt foran. Her føler jeg, at jeg hele tiden er et skridt bagefter, og det er en udfordring for mig", siger han.
Fælles udmelding fra KL og ministeren: Særlig opmærksomhed på de udsatte børn
Flemming Platz deltog i et e-læringsforløb i 2001, så han burde være bedre klædt på end de fleste af sine kolleger. Men det er mange år siden, at han var på kursus, og den aktuelle fjernundervisning blev indført så hurtigt, at han ikke har haft mulighed for at forberede sig.
"Jeg forsøger at gøre det bedste, jeg kan, ved at tage udgangspunkt i den struktur og genkendelighed, eleverne har brug for", siger han.
