Foto: istock.com
Bekendtgørelse klar: Nødundervisning skal tage udgangspunkt i den enkelte elev
Skolen skal tilrettelægge nødundervisningen efter den enkelte elevs behov i den udstrækning, det er praktisk muligt i den ekstraordinære situation, vi befinder os i, hedder det i den bekendtgørelse om nødundervisning, som Undervisningsministeriet er klar med.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hastelov om nødundervisning vedtaget i Folketinget
Efter torsdagens vedtagelse i Folketinget af nødloven om skolelukning og andre tiltag fra Børne- og Undervisningsministeriet for at minimere coronavirus-smitte, følger bekendtgørelsen om nødundervisning.
"Af den nye bekendtgørelse om nødundervisning med videre fremgår det for eksempel, at institutionen eller skolen skal tilrettelægge nødundervisningen efter den enkelte elevs behov i den udstrækning, det er praktisk muligt i den ekstraordinære situation, vi befinder os i", skriver Undervisningsministeriet.
I denne nødsituation må vi koncentrere sig om det muliges kunst, har formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov har sagt til folkeskolen.dk:
"Der skal undervises så godt det er muligt og så godt, som det giver mening. Det er også i respekt for dem, der sidder med børnene. Det er meget forskelligt, hvilke muligheder, de har derhjemme. Jeg hører ministeren mundtligt bakke op om, at lærerne skal bruge det, som jeg kalder cirkulæret for sund fornuft".
DLF til lærerne: Brug cirkulæret for sund fornuft i nødundervisningen
Læs mere
Bekendtgørelse om nødundervisning