Syv ad gangen blev folketingsmedlemmerne torsdag eftermiddag lukket ind i folketingssalen for at stemme om undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) hastelov, der skal sikre nødundervisningen af landets ca. 700.000 skoleelever foreløbig frem til den 30. marts.

Dermed tilpassede også Folketingets medlemmer sig sundhedskrisens krav, ligesom de også holdt afstand mellem hinanden, mens de ventede på at blive lukket ind i salen. Her bakkede de så - syv ad gangen - som forventet op om nødloven, der er konsekvensen for skoleverdenen af den nationale krisetilstand.

Loven rummer en såkaldt solnedgangsklausul, der betyder, at den udløber 1. marts 2021 - men som tidligere omtalt på folkeskolen.dk rejste blandt andre Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, kritik af lovens lange løbetid.

Genbehandling til efteråret

"Vi synes, at 1. marts næste år er om frygtelig lang tid. Dermed gives der meget vide beføjelser til ministeren i meget lang tid. Det er jo en lovgivning, der giver ministeren mulighed for alt lige fra at sænke koblingsprocenten til at lukke skoler. Og så handler det altså også om det signal, man giver til befolkningen", sagde Ellen Trane Nørby til folkeskolen.dk

Hun krævede derfor en revisionsbestemmelse indføjet i loven, så den skal genbehandles til efteråret, hvis der viser sig at være behov for at forlænge nødsituationen på skoleområdet.

Og det fik hun medhold i inden den endelige vedtagelse i folketingssalen.

"Den er med. Det betyder den skal genfremsættes. Solnedgangen er fortsat marts næste år, men det genbehandler Folketinget til efteråret", lyder det i en mail fra Ellen Trane Nørby.

Venstre: Nødlov giver undervisningsminister for meget magt 

Selv om også alle skolens aktører bakker fuldstændig op om nødlovgivningen, har flere af dem dog også fundet problematiske elementer, som de forudser store vanskeligheder med at efterleve.

"Håbløs opgave"

Ikke mindst nødlovens regler om registrering af elevfravær giver rynkede pander.

I et svar til Dansk Folkepartis Marie Krarup har ministeren oplyst, at der lægges op til at tilpasse fraværsreglerne forholdene i perioden med nødundervisning.

"For folkeskolen kan der fx fastsættes regler om, at fravær fra nødundervisningen ikke registreres og indberettes" lyder det i svaret fra ministeren - som dog også understreger, at det ikke ændrer på skolernes forpligtelse til at føre tilsyn med, at eleverne deltager i nødundervisningen. Det betyder altså, at ingen forældre risikerer at blive trukket i børnechecken, fordi deres børn har for stort fravær.

Men skoleledernes formand, Claus Hjortdal, hæfter sig ved, at skolerne stadig skal føre tilsyn med, om eleverne deltager i undervisningen. For hvad vil det i det hele taget sige at være fraværende, når man ikke skal møde ind et sted? Og hvordan sikres det, at elever ikke er fraværende?

"Det er en håbløs post, de har sat os på dér - men vi må gøre det så pragmatisk, som vi kan, og så må vi samle op på det bagefter," siger Claus Hjortdal.

Han finder det derimod positivt, at nødloven giver børne- og undervisningsministeren vide beføjelser til at ændre på noget, hvis der viser sig at være behov for det undervejs.

DLF til lærerne: Brug cirkulæret for sund fornuft i nødundervisningen 

"Nu må vi se, hvor lang tid det kommer til at vare. Foreløbig er det 14 dage, og så går vi ud fra, som det ser ud i øjeblikket, at der er en risiko for, at det kan blive forlænget til påske, og så må vi se, hvordan det ser ud", siger skoleledernes formand.

Også lovens krav om, at praktisk orienteret undervisning skal udskydes og gennemføres, kommer til at medføre vanskeligheder, forudser  flere aktører. Det kan være timer i håndværk og design eller idræt, som er svære at gennemføre som fjernundervisning.

KL og flere andre forudser, at der vil være en stor udfordring i, at skolerne senere skal give eleverne erstatningsundervisning i de praktiskorienterede fag. Det vil kræve brug af faglokaler, og det vil betyde, at man ikke kan nå det planlagte pensum, skriver KL ifølge Skoleliv.dk i et høringssvar.