Eleverne på flexuddannelsen undervises i 25 timer om ugen i virksomhederne, hvor der er en faglærer på.

Rosenkrantz-Theil skyder STU-overbygning til hjørne

Glad Fonden har succes med en toårig flexuddannelse til unge fra STU. Forsøget udløber til næste forår, og det haster med at gøre uddannelsen permanent, mener fonden. Ikke desto mindre vil undervisningsministeren afvente en endelig evaluering i 2021.

Offentliggjort

Flexuddannelsen

Den toårige flexuddannelse med virksomhedsforlagt undervisningforegår i brancher, som efterspørger arbejdskraft. Det er blandtandet indenfor detailhandel, lager, gartneri, køkken og praktiskeserviceopgaver.

Målgruppen er unge med kognitive handicap, som vurderes at kunneprofitere af uddannelsen og derefter få et fleksjob. Det er dengruppe, som i dag henvises til jobcentret efter afsluttet STU.

Glad Fonden har udviklet uddannelsen sammen med fagfolk frabrancherne og i dialog med erhvervsskoler. Den foregår i samarbejdemed virksomheder og Esbjerg, Aarhus og Københavns Kommuner.Derudover har Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Tårnby og Gentofte elevermed i projektet.

Eleverne undervises i 25 timer om ugen i virksomhederne, hvorder er en faglærer på.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Glad Fonden havde for en måned siden foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg for at præsentere sin toårige erhvervsrettede flexuddannelse med virksomhedsforlagt undervisning for unge, som har taget en STU.

I oplægget pegede fonden på, at der bør afsættes statslig medfinansiering til et optag på forsøgsuddannelsen til august i år, indtil en politisk beslutning om en permanent uddannelse kan implementeres fra august 2022. På den måde vil fonden kunne opretholde det samarbejde, den har opbygget med kommuner og virksomheder.

Fond presser på for at få erhvervsrettet overbygning til STU gjort permanent

Efter foretrædet bad udvalget undervisningsminiser Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om en kommentar til fondens forslag om, at der i indeværende folketingssamling stilles forslag om

  • at etablere en erhvervsrettet uddannelse i fortsættelse af STU
  • at der afsættes statslig medfinansiering til et ekstra optag på forsøgsuddannelsen til målgruppen i august 2020 for at opretholde eksisterende samarbejdsstrukturer
  • at forsøgsuddannelsen får tilkendt en forsøgsbekendtgørelse, så de nuværende elever kan få et anerkendt eksamensbevis.

For tidligt for ministeren at kommentere på fondens materiale

Pernille Rosenkrantz-Theil har nu svaret. Hun understreger, at regeringen er optaget af, at unge med et handicap eller en funktionsnedsættelse får bedre muligheder for at tage en uddannelse.

"Glad Fondens forsøgsuddannelse kan være med til at give denne mulighed", tilføjer hun, inden hun drypper malurt i bærgeret.

Satspuljemidler skal sikre bedre overgang til job eller uddannelse efter endt STU

"Før ministeriet har haft mulighed for at vurdere Glad Fondens forsøgsuddannelse på baggrund af den evaluering, ministeriet er orienteret om vil foreligge i juni 2021, er det for tidligt at kommentere på Glad Fondens materiale om et potentiale i at forankre forsøgsuddannelsen i en statslig sammenhæng", skriver hun til børne- og undervisningsudvalget.

Målgruppen har et presserende behov for uddannelse

I Glad Fonden kalder administrerende direktør Mikkel Holmbäck ministerens svar for brandærgerligt. Det gør han ud fra tre nedslag.

"Det er ærgerligt, fordi de unge målgruppen har et presserende behov for uddannelse, som forstærkes af, at pensionsreformen fra 2012 stiller krav om, at de er delvist selvforsøgende. Samtidig vil erhvervsvirksomhederne gerne have disse unge, og der er ikke noget mærkeligt i, at de skal have kompetencer med sig", siger Mikkel Holmbäck om første nedslag.

Værkstedsundervisning baner vej til en fremtid med job

Som det andet peger han på, at der allerede findes en delevaluering, som peger på, at uddannelsen er en succes. På flere planer.

"Evalueringen viser, at de unge opnår kompetencer, og flere får tilbudt et fleksjob, allerede inden de er færdige. Uddannelsen er en god samfundsmæssig investering, så der er ingen grund til at vente med at gøre den permanent", siger den administrerende direktør.

En pause ødelægger det nuværende momentum

Mikkel Holmbäck peger desuden på, at der vil ske et stort tab af viden, hvis fonden er nødt til at sætte flexuddannelsen i bero, når hold to dimitterer næste forår.

"Den A.P. Møllerske Støttefond og de deltagende kommuner har skudt små 50 millioner kroner i forsøget, der er ansat lærere og vejledere, virksomhederne er engagerede, kommunerne har opbygget procedurer for samarbejdet, og der er dannet gode relationer mellem de involverede parter. Hvis ministeren først vil tage stilling til uddannelsen til næste år, og hun så beslutter at gå videre med den, skal den først til politisk behandling i Folketinget og derefter implementeres. Det vil der gå et-to år med, og så vil det nuværende momentum være ødelagt. Det er brandærgerligt, ikke mindst fordi ministeren ikke afviser uddannelsen", siger han.

Kommunerne kan være med til at sikre en positiv udslusning fra STU

Det er ikke lykkedes Mikkel Holmbäck at få Pernille Rosenkrantz i tale, så han kender ikke hendes bevæggrunde for at udskyde beslutningen.

"Vi har så meget dokumentation på, at det vil være en samfundsmæssig gevinst at gøre uddannelsen permanent, men det er som om, at ministeren har en målfast kalender, som hun holder fast i. Imens vokser bunken af unge, som kan profitere af uddannelsen, med 400-500 om året", siger Mikkel Holmbäck.

De andre partiers uddannelsespolitiske ordførere er positive

Glad Fonden prøver at søge støtte hos fonde til at køre flexuddannelsen videre, indtil der foreligger en politisk beslutning, men ingen er vendt positivt tilbage.

"Det bliver svært at opnå støtte, for hvor længe skal et forsøgsprojekt være et forsøg? Når vi har gode resultater, er det næste en politisk behandling", siger Mikkel Holmbäck.

Under halvdelen af de 19-20-årige med et handicap er i uddannelse eller job

En løsning kan være, at et af de andre partier i Folketinget fremsætter et lovforslag om, at flexuddannelsen skal indføres, og at der så vil tegne sig et politisk flertal uden om regeringen.

"Vi kan håbe, at andre end os er utålmodige. Problemet er, at vi taler om et lille område, som let fortaber sig i andre store emner, men jeg har lige haft end runde hos de uddannelsespolitiske ordførere, og alle er meget positive. Kun Socialdemokratiet holder igen", siger Mikkel Holmbäck.

Drøftelserne om en forbedring af STU er gået i gang

At der mangler en overbygning til STU var et af de kritikpunkter, der blev rejst, da den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse blev evalueret i 2017.

Flertal uden om regeringen kræver nye forhandlinger om STU efter evalueringskritik

Siden har der været et langstrakt politisk forløb, hvor et flertal pålagde den tidligere regering at indkalde til en statusdrøftelse om, hvordan uddannelsen kan forbedres. En opgave, som Pernille Rosenkrantz-Theil har overtaget og nu også har taget hul på. 

Partierne i stemmeaftalen bag STU var således inviteret til en indledende statusdrøftelse om STU den 29. januar 2020 i Børne- og Undervisningsministeriet, hvor udfordringer ved STU'en og partiernes ønsker til en bedre STU var på dagsordenen.

STU skal rettes mere mod arbejdsmarkedet

"Disse drøftelser fortsætter i de kommende måneder med det udgangspunkt, at der blandt partierne er enighed om, at forholdene for unge i målgruppen for STU skal forbedres", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i sit svar til børne- og undervisningsudvalget.

Du kan læse ministerens svar via dette link:

Læs mere

Ministerens svar