Et bud på enuddannelsesmodel
Glad Fonden foreslår, at unge med kognitive handicap har brugfor uddannelse:
- som beskrives med reference til eksisterendeerhvervsuddannelser.
- i brancher med efterspørgsel på arbejdskraft - ogsådeltids.
- med et ugentligt timetal på 25 timer, der er virksomhedsforlagtog gennemføres som praksislæring.
- hvor teoriundervisning foregår på virksomheden og knyttes tættil praksis.
- der integrerer dansk, matematik og samfundsfag iundervisningen.
- der integrerer dannelsen til medborger i et demokratisk samfundbåde i praksislæring og teoriundervisning og i de fællesaktiviteterog ekskursioner, der gennemføres på tværs af uddannelseshold.
- med en brancheuddannet fast faglærer til et hold på cirka syvelever.
- med fast tilknyttet vejleder, som forholder sig til elevernesliv såvel i uddannelsen som udenfor, så der for eksempel også kanstøttes op om helbred, transport og bolig. Desuden bidragervejlederen med sparring til faglærer og til de ansatte påvirksomheden i de perioder, hvor eleverne primært indgår isidemandsoplæring.
- med fastlagte evalueringer, semesterprøver og afsluttendeprøve.
- der samarbejder med kommunen og sikrer, at den unge veduddannelsens afslutning er afklaret til fleksjob (eller ej) ogderfor kan gå direkte videre i beskæftigelse efter endtuddannelse.
Resultater fraflexuddannelsen
En række resultater viser, at Glad Fondens flexuddannelse givermening for både unge og virksomheder:
- Ud af de 93 unge, der er begyndt på forsøgsuddannelsen ihenholdsvis 2018 og 2019, er syv faldet fra. Det svarer til 7,5procent, hvilket Glad Fonden betegner som godt sammenlignet medfrafaldet på de øvrige erhvervsuddannelser og målgruppensudfordringer.
- Det gennemsnitlige fravær er faldet fra 21 procent i september2018 til 13 procent i maj 2019.
- Virksomhederne svarer, at på grund af organiseringen med denfaste faglærer og tilknyttet vejleder og det fokuserede fællespensum, tilegner eleverne sig hurtigt færdigheder.
- Virksomhederne vurderer, at de unge efter endt uddannelse vilkunne blive ansat i et fleksjob.
Økonomisk gevinst
Den økonomiske gevinst af flexuddannelsen afhænger af, hvormange uddannelsen hjælper i fleksjob, og hvor længe de fortsætter ijobbet. Uddannelsen betaler sig selv hjem, hvis den opnår følgendeeller bedre beskæftigelsesresultater:
- 90 ud af 100 elever opnår fleksjob i godt to år.
- 70 ud af 100 elever opnår fleksjob i cirka tre år.
Glad Fonden opstiller også dette regnestykke:
- Den toårige flexuddannelse koste 184.000 kroner pr. elev omåret. I 2016 brugte kommunerne årligt 98.000 kroner påbeskæftigelsesindsatsen pr. fuldtidsaktiveret borger, mensomkostningerne til borgere i resurseforløb, som vil værealternativet for mange i uddannelsens målgruppe, lå på cirka225.000 kroner.
Glad Fonden
Glad Fonden er en af Danmarks største socialøkonomiskevirksomheder med afdelinger i København, Aarhus, Esbjerg, Kolding,Aabenraa, Vejen og Ringsted.
Det begyndte i 1999, da TV-Glad gik i luften som verdens førstetv-station for og med udviklingshæmmede. Siden har fonden udvidetmed andre virksomhedsområder og arbejder med inklusion i bredereforstand gennem uddannelse og beskæftigelse.
Glad Fonden er en erhvervsdrivende fond.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I dag findes der ingen overbygningsuddannelse til unge, som afslutter en STU. Det forsøger Glad Fonden at gøre noget ved. Fra 2013 til 2016 og igen fra 2018 har fonden afprøvet, hvordan en erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitive handicap kan organiseres og tilrettelægges, så de både kan gennemføre uddannelsen og komme videre i job.
Det er blevet til den toårige flexuddannelse med virksomhedsforlagt undervisning i brancher, som efterspørger arbejdskraft. Det er blandt andet indenfor detailhandel, lager, gartneri, køkken og praktiske serviceopgaver.
Økonomisk givtigt at uddanne unge kognitive handicap
Forsøget finansieres af 25 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond og af de deltagende kommuner, men på et foretræde for Folketingets børne- og undervisningsudvalg i morgen vil Glad Fonden argumentere for, at uddannelsen bliver gjort permanent. Det kræver både lovgivning og statslige midler.
"Vi har haft et politisk krav om delvis selvforsørgelse for denne gruppe unge siden pensionsreformen i 2013, og vi oplever stigende efterspørgsel på fleksibilitet på arbejdsmarkedet, især i brancher med manuelt arbejde", siger Glad Fondens administrerende direktør, Mikkel Holmbäck.
Kommunerne kan være med til at sikre en positiv udslusning fra STU
Samtidig ligger der et økonomisk potentiale for samfundet i at uddanne unge kognitive handicap.
"Det er simpelthen for dyrt at lade være med at bruge deres resurser. Det koster samfundet penge, og de unge mister modet, når de ikke kan komme i uddannelse eller job efter en STU, men bliver sendt fra den ene korte beskæftigelsesindsats til den næste. Mennesker med et kognitivt handicap har også krav på et værdigt liv og medborgerskab", siger Mikkel Holmbäck.
Eleverne skal bestå afsluttende fagprøve med censorbedømmelse
Glad Fonden har arbejdet med at få etableret uddannelse for mennesker med kognitive handicap siden 2009.
"STU'en er ikke tilstrækkelig. Den har et almendannede perspektiv og er derfor ikke særlig fagligt orienteret og slet ikke arbejdsmarkedsforberedende. I flexuddannelsen har vi beskrevet, hvad eleverne skal lære af erhvervsmæssige kompetencer, og de skal bestå en afsluttende fagprøve med en censor fra en erhvervsskole", siger Mikkel Holmbäck.
Værkstedsundervisning baner vej til en fremtid med job
Glad Fonden har udviklet flexuddannelsen sammen med fagfolk fra brancherne og i dialog med erhvervsskoler. Den foregår i samarbejde med virksomheder og Esbjerg, Aarhus og Københavns Kommuner. Derudover har Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Tårnby og Gentofte elever med i projektet.
STU skal rettes mere mod arbejdsmarkedet
Eleverne undervises i 25 timer om ugen i virksomhederne, hvor der er en faglærer på.
"De unge går ikke i et beskyttet miljø, for undervisningen er 100 procent virksomhedsforlagt, og teorien i uddannelsen er relateret til de praktiske opgaver i virksomheden. Det er noget helt andet end STU", siger Mikkel Holmbäck og understreger, at det er vigtigt at bevare STU'en, da flexuddannelsen ikke træder i stedet for ungdomsuddannelsen.
Hvert år kan 400 unge profitere af flexuddannelsen
Målgruppen for flexuddannelsen er unge med kognitive handicap, som vurderes at kunne profitere af uddannelsen og derefter få et fleksjob. Det er den gruppe, som i dag henvises til jobcentret efter afsluttet STU.
Satspuljemidler skal sikre bedre overgang til job eller uddannelse efter endt STU
"Uddannelsen er ikke til alle unge med et handicap, men vi mangler også uddannelser til unge, som i dag får førtidspension og eventuelt visiteres til beskyttet beskæftigelse. De repræsenterer også en resurse og er den næste gruppe, vi vil arbejde med, når flexuddannelsen er etableret", siger Mikkel Holmbäck.
Hvert år afslutter 1.300-1.400 unge STU. Glad Fonden vurderer, at cirka 400 af dem kan profitere af flexuddannelsen og komme i beskæftigelse. Men hvis uddannelsen skal fortsætte, kræver det, at den bliver en officiel uddannelse med lovgivning og økonomi bag sig.
"Vi skal hele tiden italesætte uddannelsen og sørge for, at der er politisk interesse for den. Ellers er der stor risiko for, at den bliver skudt til hjørne, for der er tale om en lille målgruppe", siger Mikkel Holmbäck om baggrunden for, at Glad Fonden har ønsket at præsentere uddannelsen for børne- og undervisningsudvalget.
Brug for statslig medfinansiering til ekstra optag af elever
Selv om tilbagemeldingerne fra virksomhederne i projektet tyder på, at der er jobperspektiver i uddannelsen og en beregning viser, at den også vil give en god samfundsøkonomisk gevinst, kan der være et stykke vej til at få lovgivet om uddannelsen. Alligevel er Mikkel Holmbäck fortrøstningsfuld.
Flertal uden om regeringen kræver nye forhandlinger om STU efter evalueringskritik
"Jeg tror, uddannelsen bliver til noget, men jeg kan være bekymret over, hvornår det sker, for målgruppen har et presserende behov for uddannelse", siger han.
I oplægget til undervisningsudvalget peger Glad Fonden på, at der bør afsættes statslig medfinansiering til et optag på forsøgsuddannelsen til august, indtil en politisk beslutning om en permanent uddannelse kan implementeres fra august 2022. På den måde vil fonden kunne opretholde det samarbejde, den har opbygget med kommuner og virksomheder.
"Vi appellerer til, at politikerne behandler vores forslag i år, så vi kan køre videre på den gode energi, der er i de deltagende virksomheder. De efterspørger uddannelsen, og vi får henvendelser fra mange unge, som gerne vil have en uddannelse og et job, så der er ingen grund til at sætte flexuddannelsen på pause", siger Mikkel Holmbäck.
Ifølge Glad Fondens beregninger koster et optag på fem ekstra elevhold til august cirka ti millioner kroner, hvoraf halvdelen finansieres af de fem deltagende kommuner.
Forslag om en overbygning har været fremsat
For små to år siden fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om at kvalitetssikre STU'en og oprette en overbygning til uddannelsen. Det skete i forlængelse af evalueringen af STU'en et halvt år forinden. Her var en stor del af forældrene til unge på STU-tilbud utilfredse med udslusningen fra ungdomsuddannelsen.
Rosenkrantz-Theil forventer at drøfte STU inden årets udgang
Efter førstebehandlingen blev forslaget henvist til undervisningsudvalget, hvor et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF pålagde daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) at indkalde til forhandlinger om, hvordan STU'en kan udvikles.
Overbygningsuddannelse indgår i debatten om en revision af STU
I dag har Socialdemokratiet regeringsmagten, og Mikkel Holmbäck fra Glad Fonden hæfter sig ved, at der i forståelsespapiret mellem regeringen og dets støttepartier står, at mennesker med handicap skal have bedre mulighed for at tage en uddannelse.
"Jeg ved, at oprettelsen af en erhvervsrettet uddannelse til unge med kognitive handicap indgår i debatten om en eventuel revision af STU, så vi oplever ikke modvilje. Men der er kommet nye medlemmer i undervisningsudvalget, det politiske system kan være langsomt, og der kan komme andre dagsordener, som overskygger flexuddannelsen. Derfor håber jeg, at undervisningsudvalget vil drøfte uddannelsen efter vores foretræde, og at et parti vil genfremsætte forslaget om en overbygningsuddannelse", siger Mikkel Holmbäck.
Under halvdelen af de 19-20-årige med et handicap er i uddannelse eller job
Du kan læse Glad Fondes oplæg om flexuddannelsen og øvrige materialer til børne- og undervisningsudvalget via linket nedenfor:
Læs mere
Glad Fondens oplæg om flexuddannelsen
