På landsplan er 17 procent af de unge faldet fra deres STU før tid, uden at de hverken er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse et halvt år efter. Dertil kommer, at 30 procent har en negativ udslusning, efter at de har gennemført ungdomsuddannelsen. De er altså heller ikke kommet videre et halvt år efter, at de har afsluttet deres STU, og de fleste ender på passiv forsørgelse.

Omvendt har 38 procent en positiv udslusning, og andre 15 procent har et positivt frafald. Lidt over halvdelen af eleverne kommer altså videre med noget andet, når de stopper på STU. 27 procent af dem kommer i ordinær beskæftigelse eller fleksjob, 13 procent fortsætter på en uddannelse med SU, ti procent kommer i revalidering eller i et resurseforløb, og 43 får kontant- eller uddannelseshjælp, samtidig med at de for eksempel er i virksomhedspraktik.

Flertal uden om regeringen kræver nye forhandlinger om STU efter evalueringskritik

Det viser en benchmarkanalyse af overgange og udslusning fra STU, som Epinion har lavet for Undervisningsministeriet. Analysen er et resultat af en aftale, som stemmeaftalekredsen bag STU'en indgik i februar 2018 som en udløber på den kritik, evalueringen af uddannelsen rejste i efteråret 2017.

Et godt forløb begynder under afklaringen af den unges behov

Når der skabes det rette match mellem elev og STU-institution, kan det have en positiv betydning for udslusningen. Der er således et mindre negativt frafald i de kommuner, hvor forældre både oplever at blive inddraget i tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet, og at STU-forløbet passer til elevens behov og ønsker, viser analysen.

Evaluering: STU styrker eleverne

Den tegner også et billede af, at hver fjerde af de elever, som er faldet fra, er stoppet i august, mens resten fordeler sig jævnt over resten af året. Det får Epinion til at foreslå, at institutionerne tilbyder aktiviteter og/eller holder kontakt til eleverne på anden vis henover sommeren.

I Landsforeningen Autisme mener formand Heidi Thamestrup, at årsagen til det store frafald i august ligger et helt andet sted. Hun peger blandt andet på, at evalueringen af STU i 2017 viste, at de unge i en tredjedel af kommunerne ikke som andre unge får mulighed for at vælge mellem forskellige uddannelsestilbud, men i stedet visiteres til kommunernes egne tilbud.

"Analysen beskriver ikke, hvorfor frafaldet sker i august. Man har undgået at forklare, at det netop er i august, man finder ud af, om visitationen er lykkedes, og om der er sket et fornuftigt match imellem den unges ønsker og støttebehov og kommunens vilje til at imødekomme det", siger Heidi Thamestrup.

Støtte og motivation er afgørende for unge med autisme

Det er iøjnefaldende, at kritikken af kommunerne i evalueringen ikke er taget til efterretning, mener Heidi Thamestrup.

"Det nærmeste, analysen kommer på en opfølgning, er, at der nævnes en signifikant sammenhæng mellem graden af tilfredshed og forældrenes medindflydelse på valget af uddannelsessted til deres barn. På en skala fra et til fem er tilfredsheden på 3,3 for forældre, der ikke fik mulighed for at vælge et STU-forløb, hvorimod forældre, der kunne vælge, har den højeste tilfredshed på 4,0", siger landsformanden.

Landsforeningen Autisme hører fra familierne, at de unge visiteres til tilbud, som kommunen har på hylden, og ikke nødvendigvis til det individuelt tilrettelagte STU-forløb der ellers, oprindeligt, lå til grund for STU-uddannelsens tilblivelse.

Landets næststørste kommune afviser at visitere STU-unge til AspIt-uddannelsen

"Unge autister visiteres i stadigt stigende grad til STU-tilbud, der hverken tilgodeser deres individuelle behov for støtte eller deres interessefelt. Vi hører for eksempel om autistiske unge, der skal sidde foran en computer hele dagen, selv om de på ingen måde har den interesse. Det er problematisk, fordi faktorerne støtte og motivation er afgørende for, om en autistisk ung kan gøre brug af sin STU, og derfor kommer det heller ikke bag på os, at majoriteten af frafald sker lige efter uddannelsesstart i august", siger Heidi Thamestrup.

Kommunerne lykkes ikke lige godt med at sluse unge ud

Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at hjælpe eleverne videre efter endt STU. Dels er der forskel på befolkningssammensætningen kommunerne imellem og på de regionale arbejdsmarkedsforhold. Men selv når der korrigeres for disse forskelle, lykkes kommunerne ikke lige godt med opgaven.

Analysen indikerer således, at praksis i kommunerne - og på STU-institutionerne - har betydning for det negative frafald og den positive udslusning, og at kommunerne dermed kan gøre en forskel for disse forhold, hedder det i analysen.

"De primære fund i undersøgelsen omkring udslusning er, at et stærkt tværfagligt samarbejde mellem både elev, forældre, institution, UU, socialforvaltning og jobcenter og med et tidligt fokus på elevens overgang til anden aktivitet efter STU skaber en god udslusning i kommunen", skriver Epinion i rapporten.

Tre pejlemærker for en vellykket overgang til job eller uddannelse

Med analysen følger et katalog om best practice baseret på otte unavngivne casekommuner. På den baggrund grupperer Epinion tre pejlemærker for en vellykket overgang til job eller uddannelse:

Det første pejlemærke handler om, at den unge og forældrene klædes tidligt på til STU-forløbet gennem en forventningsafstemning om den unges behov og muligheder. Det kan for eksempel ske ved kortere eller længere besøg på en eller flere relevante uddannelsesinstitutioner, som kan være relevante for den unge. Når det kan være til gavn for den unge, er det også en fordel, at forældrene inddrages i så mange processer som muligt i STU-forløbet, fordi det både skaber ejerskab blandt forældrene og sikrer en løbende forventningsafstemning.

Riisager: Kommuner bør kunne argumentere for deres valg af STU-institution

"Det betyder ikke, at den unge eller forældrene bør overtage ansvaret for at vælge, hvilken institution den unge skal gå på. Men det betyder som minimum, at den unge og forældrene skal opleve, at de er blevet hørt, og at de beslutninger, der træffes om den unges forløb, bliver fagligt velbegrundet over for den unge og forældrene og derigennem skaber større forståelse og medejerskab for forløbet hos den unge og forældrene", hedder det i kataloget.

Riisager om tvunget STU-tilbud: Indhold vigtigere end uddannelsessted

Unge på STU er ofte involverede i flere kommunale indsatser, som ofte forvaltes af forskellige enheder. Kommunerne har derfor en opgave med at få de forskellige fagligheder til at spille sammen til den unges bedste. Det handler blandt andet om UU, jobcentrer, visitationsudvalg og uddannelsesinstitutioner.

En fast praktikkonsulent sikrer en bedre udslusning

Unge på STU er meget forskellige, og det er deres mulighed for at indgå i beskæftigelse også. For den del der på sigt vil kunne indgå i ordinær beskæftigelse, vil praktikforløb i virksomheder ofte være relevant, sammenfatter rapporten. Dels ud fra et uddannelsesperspektiv - hvad vil det sige at have et arbejde? - dels for at afklare, hvordan den unge kan bidrage i en virksomhed efter STU.

STU skal rettes mere mod arbejdsmarkedet

"Mere afklaringsmålrettede praktikforløb kan bidrage til at give jobcentret bedre betingelser for at tilrettelægge et godt forløb i jobcenterregi efter STU - eller i bedste fald helt at undlade at skulle gennemføre afklaringsforløb efter STU", lyder det i rapporten, som opstiller disse to punkter om, hvordan man styrker en målrettet praktik:

• Institutionerne kan med fordel have tilknyttet en fast praktikkonsulent, hvis primære opgave er at finde mulige praktikpladser til institutionens elever. Praktikkonsulenten samarbejder med jobcentret og de lokale virksomheder.
• Praktikforløbene for den unge tilrettelægges med blik for såvel uddannelsesperspektivet som afklaring af den unges beskæftigelsesmuligheder.

"Arbejdet består konkret i at skabe og vedligeholde relationer til potentielle praktiksteder, men også at opnå et tilstrækkeligt kendskab til institutionens elever i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale, så der kan findes og etableres et godt match mellem elev og praktiksted", sammenfatter rapporten.

Værkstedsundervisning baner vej til en fremtid med job

Du kan læse såvel analysen som best practice-kataloget via dette link: